Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

RoofTop

Ingerslevsgade 84A

Døgnet rundt


Vi bor i hinanden

Anette Harboe Flensburg

Kurator: Michael Mørk

01.06.2019 - 19.06.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

RoofTop er en ny udstillingsplatform med adresse i Den Hvide Kødby i København. Men som navnet antyder, er det ikke en helt almindelig beliggenhed, idet platformen er et 12 m langt lysskilt, som er opstillet på toppen af en nedrivningsejendom på adressen Ingerslevsgade 84 A. En urban og sfærisk beliggenhed med udsigt over banelegemet og indgangen til den pulserende Hvide Kødby fra øst.
Lysskiltet bliver udstillingsplads for 10 udstillinger/kunstneriske udsagn over de næste 10 måneder. Tekst som billedkunst, lavet af billedkunstnere. Vist i det offentlige rum.

Initiativtageren og kurator er billedkunstneren Michael Mørk, og de deltagende kunstnere er:
Lise Nørholm, Peter Holst Henckel, Lise Harlev, Anette Harboe Flensburg, Gudrun Hasle, Kaspar Bonnén, Michael Mørk, Jesper Fabricius, Kim Asbury, Jakob Jakobsen.

Anette Harboe Flensburgs værk til RoofTop er udsagnet vi bor i hinanden. Sætningen står åben i det offentlige rum, hvor et utal af menneskers veje dagligt krydses. At bo i hinanden knytter sig an til forestillingen om, at man bærer andre mennesker med sig. Det kan være sine nære, lige såvel som det kan være dem, man tilfældigt støder på og aldrig ser igen. Selv dem vi mister – eller udstøder – får væren i de levendes bevidsthed.

I forestillingen om at kroppen som et hylster kan optage andre mennesker, ligger der en særlig sensibilitet over for det metafysiske rums muligheder. Her udfolder eksistensfilosofiske overvejelser sig, såsom grænsen mellem krop og sjæl samt skellet mellem det at være alene og det at være fælles. Sådanne overvejelser er vedkommende for de fleste. Der kan ligge en fornemmelse af en dyb universel samhørighed i udsagnet vi bor i hinanden.

Det universelle underbygges af Flensburgs brug af ordet vi. Vi kan både være en anonym kollektiv masse, et ”du og jeg” og et almenmenneskeligt fællesskab, der f.eks. kan opstå i bybilledet, hvor mennesker på både godt og ondt konstant er henvist til hinanden. På den måde trækker Flensburg med værket vi bor i hinanden linjer mellem det private rum og det offentlige, det særligt personlige og det menneskeligt almengyldige.

Anette Harboe Flensburg (1961 DK) er uddannet på Designskolen i Kolding (1986). Seneste separatudstillinger i udvalg; ‘Space without a Place’ på Kunsthal Brandts, ‘Black nothing and its impossible shades’ galleri MøllerWitt Århus, ‘La poétique de l’espace’ i Det Danske Hus i Paris, ‘Still’ i Galleri Andersson/Sandström i Stockholm. Flensburg arbejder pt. på en udsmykning til Johan Borups Højskole i Kbh. samt en udstilling på Museet Trapholt i Kolding. Flensburg er repræsenteret i flere private og offentlige samlinger i ind- og udland. Hun modtog Eckersberg medaljen i 2017 og Ny Carlsberg Fondets Kunstnerpris i 2018. Flensburg udgav i 2014 prosa/ foto bogen ‘Vi bor i hinanden’ på forlaget Wunderbuch.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
Pierre Bonnard - Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net