Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Gallery Poulsen

Staldgade 32, 1699 København V

MAIL: info@gallerypoulsen.com

TLF: +45 4015 5588

WEB: gallerypoulsen.com

Onsdag - fredag 12-17.30, lørdag 12-16


Omhandling!

Sophie Dupont, Mads Gamdrup, Kaare Sebastian Golles, Mazja Hillestrøm, E.B. Itso, Adam Jeppesen, Kirsten Justesen, Eva Koch, Tomas Lagermand Lundme, Christian Lemmerz, Jette Hye Jin Mortensen, Tina Maria Nielsen, Johan Rosenmunthe, Trine Søndergaard, Morten Søndergaard, Jesper Aabille

Kurator: Tomas Lagermand Lundme, Therese Maria Gram

07.01.2014 - 18.01.2014
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

En performativ udstilling hos Gallery Poulsen, 7.- 18. januar 2014.

Initieret, kurateret og arrangeret af Tomas Lagermand Lundme og Therese Maria Gram.

Fra den 7.-18 januar viser vi en gruppeudstilling hos Gallery Poulsen, der er lidt anderledes end normalt. Vi har nemlig bedt de inviterede kunstnere om at takke ja til en udfordring. Til Omhandling! har vi opfordret til at kunstværkerne omhandles, omstruktures eller omskabes. Det kan være en omarbejdning af et tidligere værk (enten ens eget eller en anden kunstners) eller et tidligere værk, man synes har været overset eller noget, der peger i en helt andet retning. Men altså et værk, der allerede har fundet sted og en plads i verden.

Udstillingen kulminerer på den næstsidste åbningsdag, fredag den 17.1. hvor alle værker er på plads med en 'rigtig' fernisering fra 17-20.

Udstillingen bygges op gradvist, ved at en til to kunstnere dagligt placerer deres værk i rummet eller giver instruks herom. Der vil være åbent for besøgende i hele tidsrummet af udstillingen (indenfor galleriets åbningstid) så besøgende kan følge processen og se værkerne og rummet som det skabes - og omhandles.

Der vil være skulpturer, der skabes i rummet, fotografi, tryk, performance og andre greb. Enkelte kunstnere ønsker at skifte værker ud løbende, andre har overtegnet tidligere værker, nogle skaber/viser nye versioner af tidligere værker og andre omarbejder et værk til et papirklip og andre værker bliver til i rummet.

For os er kunsten et refleksionsrum og et sted, hvor vi ikke er begrænset af de dogmer, der ellers er at finde i resten af samfundet, det er derfor en fornøjelse at præsentere en udstilling, som et åbent rum dels i processen af udstillingens tilblivelse, men også da de deltagende kunstnernes Omhandling! vises på tværs af generationer, køn, materialer, udtryk og tilhørsforhold.

Vi vil gerne takke gallerist Morten Poulsen for trygt at overlade nøglerne til galleriet til os imens han holder lukket i januar.

Tak til Louise Gronemann for grafik.

Og en stor tak til de deltagende kunstnere, der har takket ja til vores invitation.

Sophie Dupont
Mads Gamdrup
Kaare Golles
Mazja Hillestrøm
E.B. Itso
Adam Jeppesen
Kirsten Justesen
Eva Koch
Tomas Lagermand Lundme
Christian Lemmerz
Jette Hye Jin Mortensen
Tina Maria Nielsen
Johan Rosenmunthe
Trine Søndergaard
Morten Søndergaard
Jesper Aabille

Tirsdag 7.1. Johan Rosenmunthe og Christian Lemmerz
Onsdag 8.1.Trine Søndergaard og Kirsten Justesen
Torsdag 9.1 Jette Hye Jin Mortensen og Adam Jeppesen
Fredag 10.1 Tina Maria Nielsen og Eva Koch
Lørdag 11.1 Kaare Golles
Søndag 12.1 E.B. Itso (Lukket)
Tirsdag 14.1 Mazja Hillestrøm og Mads Gamdrup
Onsdag 15.1 Jesper Aabille og Tomas Lagermand Lundme
Torsdag 16.1 Sophie Dupont performance, åbent fra 17-19
Fredag 17.1 Morten Søndergaard oplæsning ved fernisering 17-20
Lørdag 18.1 Åbent/sidste dag/alle værker er placeret i rummet.

Der er åbent i galleriet alle udstillingsdage fra 12-17.

Skriv kommentar



TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø