Viborg Kunsthal
Riddergade 8, 8800 Viborg
Tirsdag - onsdag 13-17, torsdag 13-21, fredag 13-17, lørdag - søndag 11-17
Nothing Happens
Michelle Kranot & Uri Kranot
15.09.2017 - 08.10.2017 FACEBOOKEVENT
PRESSEMEDDELELSE
Det israelske kunstner- og filmproducentpar Michelle og Uri Kranot vil med deres nyeste projekt Nothing Happens udforske den narrative form og måden, hvorpå man som tilskuer iagttager og bliver iagttaget.
Nothing Happens er både en kortfilm og en VR-oplevelse, som søger og bryder grænserne for, hvad animation kan. Værket bevæger sig i grænselandet mellem installationskunst, teknologi og animation og det både udfordrer og udstiller sin beskuer. På Viborg Kunsthal kan man opleve en videoinstallation og se den prisvindende kortfilm, der inviterer en kraftfuld, filmisk rejse. Man bliver som publikum suget ind i animationens unikke og sanselige atmosfære, hvor Kranot-parret leger med fortælleformen og beskuerens rolle.
Michelle og Uri Kranot har de sidste tre år i træk vundet priser og været en del af det officielle program ved Annecy International Animation Festival.
Skriv kommentar