Museumsdirektør Holger Reenberg viser rundt i Wörsel og Sonne
Holger Reenberg
15.03.2016 -
Få en indføring i HEARTs forårsudstillinger, når museumsdirektør Holger Reenberg viser rundt og giver en særomvisning i de nyåbnede udstillinger Troels Wörsel – La Pittura og Kasper Sonne – New Religion.
Troels Wörsel – La Pittura har omdrejningspunkt i maleriet. ’La Pittura’ betyder ’maleri’ på italiensk, og det er også i Italien, at den danske kunstner Troels Wörsel til dagligt lever og udøver sin kunst. Kasper Sonne bor til dagligt i New York og har efter nogle år sparket døren ind i den amerikanske kunstbranche med sine moderne og modsætningsfyldte værker.
Omvisningen er gratis for medlemmer af HEART Club, EMV's Venner og Herning Folkeblads Læserklub. Prisen for ikke-medlemmer er 50 DKK.
Skriv kommentar