Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K

WEB: kb.dk

Mandag-fredag 10-19, lørdag 10-17, søndag lukket


Daniel Barenboim i Den Sorte Diamant

Daniel Barenboim

11.08.2018 -
FACEBOOKEVENT

Musik fremmer gensidig forståelse i en verden af konflikter

Musik fremmer gensidig forståelse i en verden af konflikter:

Daniel Barenboim i Den Sorte Diamant
Verdensnavnet, pianisten og dirigenten Daniel Barenboim kommer på scenen i Dronningesalen sammen med en håndfuld musikere fra sit West-Eastern Divan Orchestra, som blev dannet i 1999 og består af både arabiske, palæstinensiske og israelske musikere. 

Der er dog ikke tale om en regulær koncert. Barenboim vil i Dronningesalen fortælle om sin kongstanke: Musikkens og kunstens evne til at nedbryde grænser og fremme gensidig forståelse i en verden fyldt med konflikter, krig og vold. Desuden vil der supplerende være musikalske indslag med musikere fra West-Eastern Divan Orchestra.

Orkestret skabte Barenboim i sin tid i samarbejde med den amerikansk-palæstinensiske litteraturprofessor Edward Said.

Said døde i 2003, men Barenboim førte ånden i samarbejdet med ham videre, da han i 2015 i Berlin etablerede Barenboim-Said Akademie for unge musikere. Om formålet med akademiet siger dirigenten: 'Vi vil ikke kun uddanne vidunderlige musikere, men nysgerrige og reflekterede mennesker, der tager del i samfundsprocessen.' 

Daniel Barenboim:
Født 1942. Argentinsk-israelsk pianist og dirigent. Gav sin første formelle koncert som 7-årig og sin første internationale koncert som 10-årig. Siden 1992 har han været generaldirektør for Berlin State Opera. Barenboim har igennem årene modtaget mange priser, han er blandt andet blevet Honorary Knight Commander of the Order of the British Empire samt blevet tildelt den franske Légion d'honneur. 

Daniel Barenboim vil på scenen i Dronningesalen være i samtale med Helle Solvang, som er uddannet cand.mag i musikvidenskab og moderne kultur og kulturformidling. I 2018 er hun sammen med samarbejdspartneren Nadja Pass nomineret til Art Beat Prisens særpris for arbejdet med at udvikle møder og bygge bro mellem mennesker, der normalt ikke taler med hinanden.  

Arrangementet er skabt i samarbejde med Wilhelm Hansen Fonden.

Kent Klich - Gaza Works
Arrangementet er en del af programmet tilknyttet Kent Klich-udstillingen Gaza Works. Den svenske fotograf har siden begyndelsen af 2000-tallet skildret livet i Gazastriben som et alternativ til mediernes kortlivede, sensationslystne opmærksomhed på konflikten.

Lørdag 11. august 2018 kl. 11
Dronningesalen
Ordscenen
Daniel Barenboim i samtale med Helle Solvang.
Musikalske indslag: musikere fra West-Eastern Divan Orchestra
Arrangementet er udsolgt

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
TAl R - Glyptoteket
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum