Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

13.06.2012 NEWS

Kulturminister Uffe Elbæk Foto: Folketinget.

Ny reform slår Statens Kunstfond og Statens Kunstråd sammen.

Der er netop indgået en bred politisk aftale om en reform af kunststøttesystemet. Aftalen betyder, at Statens Kunstfond og Statens Kunstråd bliver samlet i én organisation.

AF Louise Steiwer

Reformen, der bygger på en bred politisk aftale og træder i kraft pr. 1. januar 2014, betyder et enklere og mere overskueligt kunststøttesystem i form af en enhedsorganisation, der kommer til at hedde Statens Kunstfond.

Det nye Statens Kunstfond kommer til at indeholde to adskilte søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte. Der bliver én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab for de to søjler. Repræsentantskabet, som bl.a. udpeger en del af medlemmerne til fagudvalgene, får ikke længere medlemmer fra de politiske partier, så armslængdeprincippet styrkes.

Kulturminister Uffe Elbæk siger:

Med reformen viderefører vi de bedste dele af det eksisterende system, herunder to adskilte søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte. Samtidig styrker vi armslængdeprincippet, fagudvalgene oprustes økonomisk, og organisationen bliver mindre topstyret og mere åben. Jeg ser meget frem til at virkeliggøre reformen, som forhåbentlig bliver en gevinst for dansk kunst.

Se infographic over det gamle kunststøttesystem

Se infographic over det nye kunststøttesystem

Læs hele aftaleteksten

Skriv kommentar



Sian kristoffersen at Traneudstillingen