Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
31.03.2017 INTERVIEW
Martin Aagard Hansen

Martin Aagard Hansen Foto: Torben Zenth.

Widnes - Interview med Martin Aagaard Hansen

På Rønnebæksholm har Martin Aagaard Hansen kurateret udstillingen Widnes. Udstillingen er et møde mellem Aagaard Hansens egne værker og værker af den situationistiske kunstner Gordon Fazakerley (1937-2011). Anna Vestergaard Jørgensen har mødt den udstillingsaktuelle kunstner til en snak om maleri, kuratering – og at samarbejde med en kunstner, man aldrig har mødt.

AF Anna Vestergaard Jørgensen

RØNNEBÆKSHOLM
Widnes
Martin Aagaard Hansen, Gordon Fazakerley
02.04.2017 - 25.06.2017 

Hvad/hvem/hvor er Widnes?
Widnes er først og fremmest Gordons fødeby; en lille, vindblæst flække i Nordengland. Men det faktuelle sted har som sådan ikke rigtig relevans for den større komposition – jeg tror ikke, det er meget anderledes end det sted, jeg selv er født. Jeg tænker selvfølgelig også på ordets dobbelte betydning, at det lyder som witness (vidne), som man jo må sige, at jeg blev, da jeg først startede med at interessere mig for Gordons liv og virke, som er en ret velbevaret hemmelighed. I denne udstillingssammenhæng tænker jeg Widnes som et fiktivt rum, hvor mine og Gordons værker bliver en slags visuel præmis for stedet, og hvor virkeligheden i det sted ser ud, som det præsenteres i malerierne.  

Hvordan har du valgt at gribe kurateringen af udstillingen an? Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til at sammensætte dine egne værker med Fazakerleys?
Jeg har bevidst undgået mange af de ting, han selv har vist til verden, mens han levede, fordi jeg føler, at der er så meget mere at vise fra hans produktion. Så man kan sige, at jeg nok har prøvet at undgå alle hans "hovedværker" for at vise mere af alt det, som lå og drev rundt i hjørnerne af hans store lejlighed på Østerbro – for eksempel en masse tegninger og skitser også.  

Jeg har derfor i kurateringen også følt, at hvis jeg tillader mig selv at snage sådan i hans stakke, så er jeg nødt til at vise et lige så broget udtryk af mit eget. Jeg arbejder generelt meget sporadisk og taget fat i, hvad jeg har lyst til i sekundet, så der er derfor en del diversitet i det visuelle udtryk, jeg ligger for dagen. Før i tiden har jeg samlet mine udstillinger mere i serier, men i denne kontekst gav det mere mening for mig at åbne helt op og tillade mere.  

Hvor meget har Gordon Fazakerleys egne værker været til stede i din bevidsthed, når du har skabt dine egne værker til udstillingen? Nogle af dem henviser til Fazakerley i titlen, eller man kan genkende kompositionerne - men hvad med værker, hvor der ikke er en direkte reference?
De har været til stede i hele tankeprocessen. Jeg har tænkt ved mig selv, at jeg lavede en udstilling med en god ven, jeg ikke kendte, så jeg har sparret med hans værker for at prøve at danne mig en fornemmelse af, hvad de behøvede ved siden af sig. Jeg har på en måde været lidt assisterende for Gordons værker.  Jeg har også i nogle af mine egne billeder brugt hans gamle skitser til at arbejde ud fra. Skitser, som måske skulle have været malerier, og hvis betydning jeg aldrig kommer til at kende. Det har været et interessant nulpunkt at starte et maleri fra.

En kompositorisk fællesnævner, I har, er et hjul, som går igen i mange af jeres billeder. Hvor kommer dette fra? 
Jeg tror, jeg stødte på det første gang i et Philip Guston maleri, da jeg var yngre. Det var et hjul i en horisont, halvt dækket af et rødt hav. Senere så jeg hjul optræde i en del af Pierre Alechinskys tegninger og grafik, som havde samme funktion stående i et landskab. Jeg implementerede det i mine egne malerier som et slags symbol på bevægelse og tid. Udover at Gordon selv brugte et hjul i sine billeder, så lavede på et tidspunkt en stor triptykon, hvor der indgik et stort pendul, som skulle være en slags guide igennem det maleriske forløb. Jeg tænker hjulet lidt som samme aktør.  

Hvem er kunstneren Gordon Fazakerley? Altså, hvordan er hans værker bygget op, hvilke undersøgelser eller interesser ser du i dem?
Det ligner, han har prøvet at vise os noget konkret, men det har han ikke kunne finde ud af, eller der var noget, der tog over så han gjorde noget andet, og det "andet" var meget bedre end hans første idé. Jeg tror, han havde en meget ren måde at opfatte ting på, men når han maler, ligner det, at han skulle trække visionen igennem et gruset filter, som åd halvdelen af forlægget. Det kan lyde som en negativ ting, men det synes jeg på ingen måde, det er. Jeg tror selv, jeg arbejder sådan.  

Er det her med at arbejde - samarbejde - med en afdød kunstner, en praksis som du forestiller dig at kunne fortsætte med i fremtiden, eller er arbejdet med Fazakerleys værker "once in a lifetime"?
Jeg vil nok altid have noget af det med mig videre, og det kan sagtens ske, at han bliver trukket ind igen på et senere tidspunkt. Men hvis jeg skal være ærlig, så ser jeg Gordons livsværk som værende så rigt og bastant, at det sikkert allerede rummer min kunstneriske tilgang et eller andet sted.  Jeg vil altid besøge hans lejlighed og atelier og meditere over, hvad det vil sige at være til lige nu og at kunne skabe. Selvom det nu står ubrugt hen, så har det stadig en vanvittigt motiverende effekt på mig. 

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Gordon Fazakerley: The virgin of Kitege (Jomfruen af Kitege), 2004, 145 x 190 cm, olie på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Gordon Fazakerley: From the Edith Södergran Cycle. First symptoms of tuberculosis, 2009, 100 x 165 cm, olie på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Gordon Fazakerley: Uden titel (fra et japansk print), 2001, 165 x 185 cm, olie på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Martin Aagaard Hansen: Studies from speeding train (wandering persists), 2017, pastelkridt, blyant og kul på papir.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Martin Aagaard Hansen: Dybbuk, 2017, 75 x 50 cm, olie på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Gordon Fazakerley: Portrait of A.J. at Drakabygget, 46 x 55,5 cm, oliekridt på papir.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Martin Aagaard Hansen: Composition for despair, 2017, 222 x 163 cm, olie på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Martin Aagaard Hansen: Composition for despair II, 2016, 190 x 130 cm, olie og blyant på lærred.

Martin Aagaard Hansen, Widnes, Rønnebæksholm

Martin Aagaard Hansen: No title (after Fazakerley), 2017, 190 x 130 cm.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net