Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

30.11.2016 INTERVIEW
Emil Westman Hertz

Emil Westman Hertz Foto: Torben Zenth.

Vi mindes Emil Westman Hertz: Henrik Plenge, Erik Steffensen og Ferdinand Ahm Kragh

Galleri Susanne Ottesen åbnede i 11. november gruppeudstillingen Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz dedikeret til den nyligt afdøde unge kunstner Emil Westman Hertz. Udstillingen viser værker af kollegaer, venner og familie, som alle har det til fælles at de på et tidspunkt har været i kunstnerisk dialog med Emil.

I den anledning har jeg spurgt et udvalg af de mange deltagende kunstnere om de ville uddybe deres relation til Emil Westman Hertz, ligesom kurator Magnus Thorø Clausen fortæller om den kuratoriske ramme for udstillingen.

Jeg stillede Ferdinand Ahm Krag, Erik Steffensen og Henrik Plenge Jakobsen de samme to spørgsmål, og det er der kommet en lille rhizomatisk forløb af fortællinger ud af, som vi bringer her.

AF Nina Wöhlk

GALLERI SUSANNE OTTESEN
Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz
Anders Brinch, Arthur Köstler, Asmund Havsteen-Mikkelsen, Bjørn Nørgaard, Claus Hugo Nielsen, Emil Westman Hertz, Erik Steffensen, Ferdinand Ahm Krag, Fredrik Tydén, Gry Bagøien, Hartmut Stockter, Henrik Plenge Jakobsen, Inge Lise Westman, Javier Tapia, Joachim Koester, John Olsen, Malene Bang, Marie Søndergaard Lolk, Martin Erik Andersen, Nanna Abell, Ole Hertz, Pind, Referat, Silas Inoue, Stefan Rotvit, Tal R, Thomas Bo Østergaard, Tommy Petersen, Ursula Reuter Christiansen, Vinyl-Terror & Horror & Zven Balslev.
12.11.2016 - 17.12.2016

Hvad er din relation til Emil Westmann Hertz?

Henrik Plenge Jakobsen Jeg kendte Emil gennem Emils søster Karen Westman Hertz og har kendt Emil og hans familie en del år inden han så kom på Kunstakademiet. På den måde havde jeg et både privat forhold med ham som en god ven og sidenhen også et professionelt forhold til ham som en inspirerende kollega.

Erik Steffensen
Emil var studerende ved grafisk skole da jeg var professor dér. Han var et samlingspunkt for alle på afdelingen med sit sociale væsen.

Ferdinand Ahm Kragh
Jeg kender Emil fra kunstakademiet, hvor vi begge gik på grafisk skole hos Erik Steffensen. Vi udstillede sammen, var på studieture sammen og havde massere af fælles interesser indenfor tegning, antropologiske marginalverdner, psykedelika, sci-fi universer a la Bourroughs og Frank Herberts ‘Dune’ og tusind andre ting. 

Hvad finder du interessant ved Emil Westman Hertzs arbejde?

Erik Steffensen En varm person der havde en nysgerrig interesse for kunst der opstod i og havde forbindelse til naturen. Både menneskets og floraen og faunaen. Et rigt bekendtskab. Han forsøgte at give tingene sjæl. Det værdsætter jeg i hans kunst.

Henrik Plenge Jakobsen
Emils arbejde har altid interesseret mig, som hans generations bedste danske repræsentant for den nye materialisme, med sin intuitive tilgang til materialer, flade og rum. Emils forhold til betydningerne og referencerne i værkerne var også helt speciel, hvor hans egen biografi og liv smelter sammen med universelle problemstillinger på en sjælden subtil måde. Han efterlader sig et omfattende og komplekst oeuvre som er en gave til os alle sammen og som man kan blive ved med at spørge ind til og forunderes og gyse over. Med kunsten som katalysator og mental proces demonstrerede han hvorledes man kan omfavne transformationen mellem liv og død og på den måde viste han også hvor vigtig kunst er som medium for erkendelse.

Ferdinand Ahm Kragh
Jeg kan lide hele tilgangen til det at lave kunst hos Emil. Der er en slags grund-romantisk nysgerrighed tilstede, som jeg syntes er meget egensindig. På akademiet tegnede han mest - og hele tiden. Stilistisk en sært fascinerende blanding af Theodore Roussaus natur-studier og Tin-Tin’s og Rasmus Klumps verdensrejser set igennem J. G. Ballards tropiske fiktioner. Jeg har raderinger af afrikanske bar-motiver med hor og dans under svulmende krystallofter og akvareller af sære blæksprutteagtige hindu-guder hængende i min lejlighed fra dengang. Der var en stor, smittende og uforbeholden humor tilstede i de ting med sans for det bizarre og det groteske i vores fremstillinger af det eksotiske. Emil er nok den kunstner jeg nogensinde har mødt, der har været mest upåvirket af kunstakademiske moder og konjunkturer. Det var befriende. Hans inspirationskilder og veje gik sine helt egne uforudsigelige og fantastiske ruter. Senere - grundet sygdommen - kom der en anden nøgtern og smertelig undertone ind i det kunstneriske univers. De senere års arbejder syntes jeg står som ekstremt stærke vidnesbyrd om eksistentiel udsathed og skrøbelighed - som et alment vilkår for liv overhovedet.

__________________________

I forbindelse med gruppeudstillingen har udstillingens kurator Magnus Thorø Clausen indsamlet tekster fra de deltagende kunstnere som fortæller om deres relation til EWH og bidragene til udstillingen. De er alle trykt i et handout, som kan findes i galleriet og læses i forlængelse af artiklen. For at give endnu et perspektiv på det felt som udstillingen, igennem de mange præsenterede kunstneres værker, viser, og deres indbyrdes fællesskaber, har vi spurgt ind til den kuratoriske ramme.

Magnus Thorø Clausen
Ideen til udstillingen opstod nok først og fremmest som et savn og en hilsen til en god ven, som pludselig ikke var der mere. Men i arbejdet med udstillingen og især i dialog med kollegaer og venner til Emil gik det op for mig, at den ikke kun var en afsked, men også mere positivt et billede af et fællesskab og en udveksling af ideer og interesser på tværs af alle de forskellige kunstnere, som Emil var forbundet med. Og dét fællesskab er udstillingen faktisk også meget kommet til at handle om. Det er et netværk, som man tydeligt kan fornemme mellem værkerne, i den bratte overgang fra en tegning til en pizzaskorpe til et fotografi af en hash-plante. Men det er der også mere usynligt, fordi mange af værkerne henviser til rum eller situationer hvor Emil var med; atelierfællesskaber, studierejser, haven i Gudhjem eller La Glace i København. Jeg synes det på udstillingen bliver klart, at Emils værker med deres overskud og energi og nødvendighed både er vigtige i sig selv men også er vigtige punkter i en større sammenhæng af kunstnere på tværs af generationer, som han på en eller anden måde får til at hænge sammen og give mening.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen

Emil Westman HertzMandolgin hovede, 2016, Bronze, Blomst, 2016, 
Hjælpeånd (4), 2015, Bronze, Lupin, 2016, Bronze, Blodmeridian #2, 2013, Bronze, 
Uden titel, u.å., Grøn kuglepen på papir, Cross roads, u.å., Kuglepen og akvarel på papir, 
Uden titel, u.å., Tusch på papir, 
Blomst, 2016, Bronze, Hovede, 2016, Bronze, Tabernakel, u.å., Tusch på papir, 
Uden titel, u.å., Akvarel på papir, 
Uden titel, u.å., Kuglepen og blyant på papir, 
Uden titel, u.å., Akvarel på fotokopi, Uden titel, u.å., Tusch på papir.
Tommy Petersen: 
Uden titel (Fire walk with you), 2014-2016, Forkullet træ, 235 x 18 x 15 cm. Foto: David Stjernholm

Tommy Petersen:I december 2014 var Emil, Gry og jeg på et ophold i CCA på Mallorca. Under opholdet arbejdede Emil og jeg sammen på nogle projekter. Vi var bl.a interesserede i skovbrandene der havde hærget omkring centeret et par år forinden og de forandringer de havde forårsaget i landskabet.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Tal R: The Somali, 2014, Akryl, aluminiumsfolie, aluminiums maling, fundne objekter, blød cement, ståltråd, træ og garn, 124 x 78 x 62 cm.
Ole HertzMaasai biavlere i Ngorongoro, 2008, C-print, 100 x 100 cm.
Foto: David Stjernholm

Tal R: I starten vidste jeg ikke hvad emil hed og tænkte derfor altid på ham som honning-manden, min figur er bygget af skrammel, den er et udyr som vokser ud af ingenting
jeg har med beundring altid set på emils bjørneklør, dunhammere og vækster, en slags super natur, alle hans skulpturer er vandrende pinde, min somali frekventerer gerne emils vandrende pinde, et fællesskab af lige dele feberdrøm og pegefinger, i går aftes så jeg en film hvor en mand tændte for vandet i køkkenet , og derefter går ud af køkkenet og ind i den morgenbelyste stue, mens han står i stuen hører man at vandet slukkes i køkkenet af en vi ikke kan se, kunst handler ofte om det som ikke er der mere

Ole Hertz
: Dette foto fra maasaierne i Ngorongoro er medtaget fordi det er et af de steder Emil har deltaget som assistent i de DANIDA støttede afrikanske biavls projekter. Materialer og indtryk fra projekterne blev brugt som inspiration eller dele af senere værker.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Fredrik Tydén: Palma, 2016, Glas, silkepapir og gravering, 11 x 31 x 58 cm.
Foto: David Stjernholm

Fredrik Tydén: Ord og billeder er to ting, som ikke altid har det nemt sammen, ligesom videnskab og digtning heller ikke altid kan forklare hinanden, men hos Emil så det ud som om det gik ubesværet hånd i hånd. Man kunne kalde det en slags science fiction. Emils univers vil for mig altid være et lys af forskellige verdner som mødes.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Pind: Halo, 2006, Pizzabakke, pizzaskorpe og stål, 31 x 29 x 29 cm.
Foto: David Stjernholm

Pind:

En af Emils og Søren Petersens grundlæggende tanker, som formulerede sig, i et endog meget rodet atelier på akademiet, var, at tage affaldet alvorligt. Det var muligvis sådan jeg blev inspireret til mit pizzaværk, udstillet første gang på Exit 2006.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Vinyl-Terror & Horror: Tanz Mal Wieder, 2016, Pladespiller, højtaler og teknik, Variable mål. Foto: Galleri Susanne Ottesen

Vinyl-Terror & Horror
: Emil spurgte, om jeg ikke ville danse med ham til et tango kursus en aften på Kunstakademiet i måske 2002. Jeg dukkede ikke op, ved ikke helt hvorfor, havde vidst glemt det, eller troede han ikke ville dukke op. Da samtaleemnet noget tid senere faldt på arrangementet fortalte Camilla, at Emil havde spurgt hende den dag, om hun troede, jeg ville komme. Hun mente, at jeg var typen, der overholdt mine aftaler - altså brændte jeg ham af. Det har naget mig lige siden. Værket "danser" en tango hver 9. minut, hvis der er bevægelse i rummet.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Henrik Plenge Jakobsen: Orgone Reciever, 2013, Drivtømmer og guldbelagt orgon æske, 165 x 70 x 80 cm. Foto: Galleri Susanne Ottesen

Henrik Plenge Jakobsen: Drivtømmeret til dette værk er fundet på stranden i Salene Bugt på Bornholm, hvor også filmen med Emil er optaget. Træet har «ornamentik» graveret af forskellig insekttyper og spor af at have været forsøgt delvist afbrændt. Der er i drivtømmeret indfældet/nedfældet/ indsat en guldbelagt orgonboks, som indsamler orgonstråling fra kosmos.


Anders Brinch, Arthur Köstler, m.fl., Good fortune, no blame - til minde om Emil Westman Hertz, Galleri Susanne Ottesen
Gry Bagøien: 
Offerdyr. Fødselsdagsgave til Emil, 2015, Ler, glimmer, perler, kerner m.m., 25 x 24 x 40 cm
. Foto: Galleri Susanne Ottesen
Gry BagøienRejseværk afskedsgave til Emil, 1998, Æske, fjer og udklip, 2 x 6,5 x 5 cm.

being other beings others being me

before the language

animal was human

human animal

paints it on his wall

transfers of powers

believing he is it

killing with permission

of the victim

he sculptures a totem

a system of believes

mixing man with animal

linking to each other

holy falcons and sacred cows

sphinxes and cats and dragons

human-headed winged bull

centaurs and mermaids

representing gods

guiders to the other side

being other beings

others being me

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Tranen
Kunstskolen Spektrum
Boesner