Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
07.09.2012 INTERVIEW

Sommer, 2012. Facade. Foto: Anne Skole Overgaard.

Udstillingsstedet Sydhavn Station

I nogle kontorlokaler, midt på Sydhavn Station, åbner 10 kunstnere med forskellig baggrund og forskellige praksisser, et udstillingssted for samtidskunst. Lokalet er på 50 m2 og hver kunstner råder over en udstillingsperiode inden for en årig periode samt der arrangeres en årlig gruppeudstilling. Til udstillingsstedet knytter der sig endvidere 15 plakatstande på stationen, som vil være en fast del af udstillingsprogrammet. De 10 kunstnere er Camilla Rasborg, Ulla Hvejsel, Thorgej Steen Hansen, Mette Juul, Jens Axel Beck, Heidi Hove Pedersen, Sonja Lillebæk Christensen, Morten Jakobsen, claus ejner og Anne Skole Overgaard.

AF Claus Ejner

Hvorfor lave et kunstnerdrevet udstillingssted?
Anne Skole Overgaard: Der er rigtig mange grunde til at lave et kunstnerdrevet udstillingssted: Det er vigtigt at den slags udstillingssteder findes. Det er en måde at sende kunst ud i en større offentlighed, en måde helt selv at bestemme hvordan man vil præsentere det man laver, uafhængigt af de dagsordner og vilkår som institutioner og gallerier arbejder ud fra. Det er en spændende måde at samarbejde med andre kunstnere - selvom vi lige er startet har jeg allerede lært en del af de 9 andre i udstillingsstedet Sydhavn Station, for de har alle prøvet at arbejde med nogle ret forskellige udstillingsplatforme. Jeg nyder det også som en måde at mødes med andre omkring kunst. Ved at arrangere udstillinger har jeg mødt flere folk som interesserer sig for de samme ting som mig og det er meget værdifuldt.

Camilla Rasborg: Det at have et tilknytningssted som Sydhavn Station er en måde at blive holdt til ilden som kunstner. I de 10 år jeg har været ude fra Det Jyske Kunstakademi har jeg gjort meget lidt i samarbejder, så det her er en rigtig god måde at være hægtet op på noget og nogen. Vi er alle aktive som kunstnere i andre sammenhænge, men ser også mulighederne i at gøre tingene selv her på Sydhavn Station. Det er fantastisk at møde nogen der også gider det, og kan se der er frihed forbundet med det.

Anne Skole Overgaard: At kuratere udstillinger er også en rigtig spændende måde at fordybe sig i andre kunstneres værker og lære af deres arbejdsmetoder. Jeg har lyst til at kuratere udstillinger hvor jeg sætter mine egne værker i sammenhæng med andre værker. - Og en anden vigtig grund er, at jeg tror det bliver nogle andre slags udstillinger når det er kunstnere som kuraterer.

Camilla Rasborg: Man kan sige, at det sker ud fra et løsere grundlag, ikke negativt ment, bare at man vel inviterer nogle, man synes laver noget godt, eller som klinger af, hvad man selv er interesseret i. Der er ikke noget behov for at lave en stram, velargumenteret og budskabsrelevant temaudstilling, mere en nysgerrighed for at prøve af, ud fra en fornemmelse af, at det her kunne blive godt. Det skal ikke forstås som mindre seriøst, men der springes måske nogle verbale led over.

Hvad er din motivation for at lave et kunstnerdrevet udstillingssted? Og hvad kan den type udstillingssted i forhold til et kommercielt galleri eller en kunstinstitution?
Claus Ejner: For mig er det væsentlige element, at det er kunstnerne, der selv har magten til at bestemme, hvad der skal udstilles. Magt er her det centrale ord. Kommercielle gallerier og kunstinstitioner generelt udøver magt, fordi det er dem, der i stor udstrækning formidler kunsten. Bag denne magtudøvelse - som det i praksis er - sker der en sortering af kunstfeltet. Det kan være ud fra kriterier om, hvad der er salgbart, om hvad der afspejler en tendens i samtidskunsten, om hvad der er publikumsvenligt m.m. Dette er ikke en ny historie. Det er bare sådan det er. Et kunstnerdrevet sted vil eksponere en anden type kunst end den der eksponeres gennem de traditionelle kanaler. Derfor er kunstnerdrevne udstillingssteder væsentlige. Ikke at den type kunst kunstnerdrevne udstillingssteder viser nødvendigvis er bedre eller mere sand end den, der formidles gennem de traditionelle udstillingsplatforme. Det er (sandsynligvis) bare noget andet. Noget mere eksperimenterende. Måske.

Camilla Rasborg: Det er meget sjovt at opdage, at vi, uden at have intentioner om det, faktisk har lavet en traditionel hvid kube med lysstofrør i firkant. Mere fantasi havde vi så heller ikke. Men plakatstandene vejer da lidt op. Og forhåbentlig kunsten der bliver udstillet. Men det må komme an på en prøve om der bliver den store forskel. Det nye udstillingssted har også en ramme, som vi skal agere inden for, og vi er alle akademiopdragede, det hører også med til rammen. Personligt har jeg altid følt, at jeg fået frit løb af de gallerister jeg samarbejder med til at lave hvad jeg havde lyst til. Jeg kender da godt mekanismerne når rammen er kommerciel, men ser det ikke som en begrænsning, men en erfaring.

Kunne du fortælle lidt om hvordan Sydhavn Station vil samarbejde med andre kunstnere?
Anne Skole Overgaard: Vi planlægger bl.a. at invitere folk fra udlandet til forskellige former for samarbejder, til at lave stedspecifikke udstillinger og vi synes det kunne være rigtig sjovt at lave vores eget helt enkle og lille-bitte artist residency.
En gang om året vil os 10 der driver stedet arrangere en udstilling i de 15 DSB-plakat-standere som er en anderledes del af vores udstillingsrum. Den type projekter giver også nogle fede muligheder for at invitere folk fra Danmark og især fra udlandet, fordi det er rimelig enkelt at invitere folk til at bidrage til et plakat-projekt. Vi kunne også rigtig godt tænke os at udvide sådan en plakatudstilling til DSB-plakat-standere rundt omkring i landet.

Jeg synes i det hele taget det er fedt at skabe et rum hvor man kan snakke kunst med de folk man inviterer til at deltage i en udstilling. At blive spurgt til råds, at komme med idéer og at samle en udstilling til en helhed med forskellige tråde på kryds og tværs mellem værkerne. Jeg er selv ved at samarbejde med Lasse Krog Møller om Efterår som bliver en gruppeudstilling i form af et anderledes tidsskrift. Lasse Krog Møller har meget erfaring med at udgive kunstpublikationer gennem forlaget * [asterisk] og er rigtig god at diskutere både de praktiske og kunstneriske sider med. Vi holder reception for tidsskriftet på Sydhavn Station, og tidsskriftet bliver også sendt ud til de faste abonnenter på tidsskriftet * [asterisk]. Så gennem forskellige samarbejder, kan vi dele erfaringer og også "distributions-netværk", med alle mulige spændende folk, fordi vi har det her sted hvor der kan ske ting og sager.

Os der driver stedet betaler i fællesskab huslejen og det er en enkel måde at skabe nogle fede mulighed som vi kan give videre til folk - om det så er gruppeudstillinger vi inviterer til, eller om vi inviterer en enkelt kunstner til at lave en solo-udstilling, hvor man virkelig kan give den gas.

Hvilke muligheder mener du at netop Sydhavn Station byder på?
Claus Ejner: udstillingsstedet Sydhavn Station ligger lige i forbindelse med S-tog stationen Sydhavn. Fra et logistisk synspunkt er det en fordel. Det gør det let for publikum at komme der ud (og derfra). Men placeringen skaber også en mulighed for at komme i kontakt med et atypisk publikum, nemlig dem der tager S-toget på arbejde hver dag og hvis eneste møde med samtidskunst sandsynligvis er de malerier, de kan se og købe i Bilka. Plakatstanderne gør at dele af udstillingsstedet har åbnet i alle døgnets 24 timer. Derved kan det atypiske publikum næsten kun undgå at blive konfronteret med samtidskunst, hvis de lukker øjnene, når de går gennem stationen. Summasumarium: Det Sydhavn Station byder på, er en enestående mulighed for at kommunikere. I forhold til min praksis er det et stort plus, fordi jeg skaber værker, der handler om hverdagsagtige emner og problemstillinger mm. i et sprog, der gerne skulle - det er i hvert fald intentionen - kunne aflæses af alle. Derfor er jeg også interesseret i et publikum - både dem der er interesseret i kunst og dem der ikke ved, at de er det.

Hvem er med i udstillingsstedet Sydhavn Station?
Jens Axel Beck arbejder med objekter, skulptur, foto og video. Han ombygger og sammensætte hverdagslige genstande og gøremål, og laver på den måde nye, både kritiske og poetiske, billeder på vores gøren og laden som mennesker. Jens Axels arbejde involverer også gaden i hans samarbejder med Heidi Hove omkring projekter i det offentlige rum. Jens Axel er medstifter af et andet udstillingssted i byen, Kooh-I-Noor. Han er født i 1976 og tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2008. Han bor i Vanløse.

Sonja Lillebæk Christensen arbejder med video, foto og billeder fra nettet, når hun præsenterer historier fra den lavere sociale klasse, hvor hun selv kommer fra. Det er i årenes løb blevet til mange sjove og rørende portrætter af både hendes jyske familie og beboerne i Sydhaven, hvor hun bor. De seneste år er videoerne blevet mindre fortællende og mere luftige og abstrakte, men ikke mindre nærværende, i evnen til at indfange, når hendes egne forestillinger om tingene bliver hvirvlet rundt i mødet med det fremmede. Sonja er født i 1972 og tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2003.

Claus Ejner bor i Vejle og arbejder med tegning, performance og bloggen som kunstnerisk medie. Hans praksis er centreret omkring eksistentielle og samfundsorienterede problematikker. claus ejner er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og er endvidere cand. mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie.

Thorgej Steen Hansen arbejder med forskellige medier og udtryk, heriblandt maleri, tegning, objekt, skulptur, tekst og video, som han ofte mikser sammen i præsentationer af totalinstallatorisk karakter. Hans værkmæssige manifestationer fremstår typisk som undersøgende, eller processuelle størrelser. Ofte med et psykedelisk præg. Senest har Thorgej startet udstillingsprojektet Non-Shop-Records op, hvor han samarbejder på kryds og tværs omkring billede, lyd og musik med rod i både egen og andres pladesamling. Thorgej er født i 1967, har en MA i filosofi og dansk litteratur og tog afgang fra Det Kongelige Kunstakademi i 2004.

Heidi Hove er en interdisciplinær kunstner, hvis arbejde hovedsagelig er udtænkt i medier som objekter, installationer og interventioner. På en nøgtern facon spørges der ind til de private - og offentlige rums muligheder og begrænsninger. Gennem enkle og forskelligartede manipulationer bringes det hverdagslige og genkendelige ud af dets faste beskaffenhed eller placeres i nye sammenhænge for at ændre vores blik på de genstande, vi omgiver os med. Hun er født i 1976 og har taget afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2007. Hun er med i udstillingsstedet Koh-i-noor og bor i København.

Ulla Hvejsel blev født i 1975, på fødselsanstalten i Århus. Den er lukket nu. I 2006 blev hun færdig med sin uddannelse på kunstakademiet i Kbh. Det ligger der stadig. Sidenhen har hun arbejdet eksperimenterende og interdisciplinært med både teater, film forældreskab, journalistik, performance og selvbedrag. Hun har været medinitiativtager til den kunstnerdrevne tv-station "tv-tv", været embedded journalist på en et Europæisk angreb på Guantanamo Bay, foreslået nye og eksperimenterende måder at se tv på, samlet vittigheder fra krigsfilm og sat dem op som teater, holdt lange lovtaler for tavshed og hun har, siden 2009 arbejdet med en hvid bjørn, som hun havde fået på hjernen, men som det sidenhen lykkedes at få ud af hovedet.

Morten Jacobsen er erklæret romantiker, han er optaget af det uoverlagte indfald. Og derfor arbejdes der ikke med et specifikt medie, da det i højere grad er styret af materialet eller situationen, som i øvrigt helst skal have et udgangspunkt der ikke er tænkt som kunst. De senere år har han været optaget af klassisk filosofi, som han med en nærmest brushovedet saglighed forsøger at indarbejde i en personlig kunstforståelse. Morten er født 1976, har gået på Det Fynske Kunstakademi fra 2004-08. Derefter tog han overbygningen Teori og formidling på Det Kgl. Danske Kunstakademi 2008-11.

Mette Juul arbejder med fotografi og video, ofte fra rejser, hvor hun bor på et sted over længere tid. Hendes projekter kan involvere tilfældige forbipasserende og deres umiddelbare associationer og reaktioner på fotografierne. Folks ofte meget personlige minde eller historie bliver samlet ind og blander sig med forståelsen af Mettes billeder. Mette har fotograferet mange steder i verden, de senere år specielt i USA. Mette er født i 1977 og uddannet fra Glasgow School of Art i Skotland og Royal College of Art i London.

Anne Skole Overgaard (f. 1980) bor i København. Gennem tegning, artists' books og maleri nedfælder hun registreringer i feltet mellem det almindelige og det katastrofale. Anne Skole Overgaard er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi.

Camilla Rasborg har en flygtig kunstpraksis, der på mange måder stemmer helt overens med hendes værkers karakter. Der er noget let og tilfældigt ved hendes værker, der dog ikke skal forveksles med det utydelige og unøjagtige. Det er netop i denne følsomme optik, for det der er ude af fokus, tilfældigt og foranderligt at præcisionen ligger. Værkerne har afsæt i den nære hverdag, med omgivelsernes påvirkning og kunstnerens forestillinger om virkeligheden. Camilla arbejder med fotografi, collage, skulptur og tekst. Hun er født i 1974, er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2002 og bor i Århus.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sonja Lillebæk Christensen: Take Me Home to the Place I Belong, 2012, 120 x 80,5 cm, Inkjet-print.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation View. Foto: Anne Skole Overgaard.

Anne Skole Overgaard: I havedøren. Kunstnerens hustru. Karrebæksminde. Efter L. A. Ring, 2012, 191 x 144 cm, Blyant på papir. Foto: Erling Lykke Jeppesen.

Anne Skole Overgaard: I havedøren. Kunstnerens hustru. Karrebæksminde. Efter L. A. Ring (detail), 2012, 191 x 144 cm, Blyant på papir. Foto: Erling Lykke Jeppesen.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Elsebeth Jørgensen: Langs stien..., 2012, 70 x 50 cm, Foto. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Sommer, 2012. Installation view. Foto: Anne Skole Overgaard.

Julie Boserup: Aktualia, 2012, Avis, blyant og tusch på papir. Foto: Anne Skole Overgaard.

Julie Boserup: Aktualia, 2012, Avis, blyant og tusch på papir. Foto: Anne Skole Overgaard.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
artefact
Boesner
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net