Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
26.02.2013 INTERVIEW

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

udfald når byggeplads egenfrekvens, hvis og dikotomi for og andre vibrationer - singularitet integrale of transformationer, , systemtænkning determinerende imens konstruktion over 3d

“At bevæge sig i et rum har ofte en vis automatik over sig, og det ville jeg gerne undgå sker hér.” Obstruerende installationer, meningsløse ordstrømme og forvrængende spejlflader er blot nogle af elementerne i Morten Modins aktuelle udstilling i BKS Garage. Med en eksperimenterende tilgang til skulpturgenren udfolder han både værkets materialitet og sitrende tomrum. I samtale med kunsthistoriker Anja Lindholm fortæller den unge kunstner her om sin værkpraksis, udstillingens tilblivelse, flimmer, dufte og vibrationer.

Morten Modin (f. 1981) er 5. års-studerende ved Billedhuggerskolen Charlottenborg. Han har tidligere udstillet på Frederiksborg Slot, Galleri Q og Helsinki Kunsthal. Den aktuelle udstilling i BKS Garage suppleres af et duftværk af Nanna Abell.

AF Anja Lindholm

På udstillingen i BKS Garage viser du en række skulpturelle konstruktioner. Alle er de skabt af meget forskellige materialer, fx ler, platin, zink, bærbare computere, 3D-print, stål og strikket uld - materialer, der synes enten at forstærke eller kollidere med hinanden. Vil du fortælle lidt om, hvorfor dette greb er en så stor del af din værkpraksis?
Jeg arbejder med mange forskellige platforme indenfor materialeforståelse, det er rigtigt. Men jeg er også bevidst om, at de alle sammen forsøger at omfavne eller gribe ind i noget af det samme. Hvert enkelt værk er en slags beholder for en iboende viden, som kan transporteres videre over i et andet materiale eller over på en anden metode, uden at miste sin oprindelig struktur eller information. Der sker en kommunikation mellem værkerne, der ikke altid er bundet til materialet. Det er næsten som et selvkørende system. Til netop denne udstilling har alle værker fx et mere eller mindre tydeligt kvadratisk element, hvilket gør, at der sker en transport af hele rummet, af arkitekturen, som pludselig bliver grebet ned i alle de her firkantede flader. Jeg er faktisk meget interesseret i arkitektur, og jeg forsøger ofte i min værkpraksis at oversætte greb og metoder herfra.

Det arkitektoniske præg bliver også tydeligt ved det, at alle dine værker er enten markant vertikale eller horisontale. Du har fx installeret et tæppe på et stålstativ, der tårner sig op i rummet, mens du i andre værker prioriterer gulvet højest. Og så har du ladet en 10 m lang væg stå helt tom?
Den tomme væg, det var klart med vilje. Det var meget vigtigt for mig, at den stod helt ren. Jeg kan lide at eksperimentere med rumligheder, og den tomme væg var blandt andet et middel hertil. På samme måde som fx den lerkonstruktion, jeg har installeret oppe foran galleriets indgang, er alle værkerne på udstillingen med til at gøre beskueren bevidst om sin egen tilstedeværelse i rummet. Man tvinges til at koncentrere sig, når man indtræder. Ofte har det at bevæge sig i et rum en vis automatik over sig, og det ville jeg gerne undgå skete hér. At lægge keramiske fliser direkte på gulvet, uden underlag, sokkel eller lægter, gør at beskueren bliver nødt til at tage stilling til værket som en del af hele rummet, og ikke som et afgrænset element. Det aktiverer. Og forvirrer måske endda lidt.

Ja, man fornemmer at alle dine ting har til formål at aktivere på forskellig vis. Når man træder ind af døren forvirres man af det pludselige møde med ler-markisen. Kigger man ned i de platinbestrøgne klinker forvrænges ens spejlbillede. Og forsøger man at danne mening af de ordstrømme, som dit computerværk genererer bliver man helt perpleks. Det flimrer alt sammen.
Ja, det er netop det. Det vibrerer, trækker vejret, selvom det er statiske konstruktioner. Det kan jeg vildt godt lide. Det der underlige forhold, hvor noget både beror i sig selv, men samtidig sitrer lidt, det er jeg blevet rigtig glad for. Der er noget næsten meditativt over det. Jeg tiltrækkes nok egentlig af den energi, der kan opstå i og omkring et værk. Basalt set handler det jo om opbygning og dekonstruktion. Der er noget fascinerende ved det, at et værk er her for en tid, skaber en tilstand eller effekt hos en modtager, for derefter at annullere sig selv igen.

Ja, der opstår en næsten performativ dimension i din skulpturpraksis. Men du valgte faktisk også at inddrage en helt konkret performance-akt som en del af din udstilling, idet du engagerede noisebandet Selvhenter til din fernisering. Hvorfor?
Jeg synes, det var et stort priviligium, at jeg til denne udstilling havde mulighed for selv at invitere folk ind. At jeg på sin vis kunne agere kurator. Og Selvhenter synes jeg var spændende, især fordi de arbejder med mange af de samme forhold som jeg selv, blot igennem lydlige figurer. Deres musik afspejler også noget omkring opbygning og nedbrud. De spiller i takt, ude af takt, bliver lydløse og derefter larmende. Ligesom mine objekter rammer arkitekturen, gør de det samme. Spreder sig ud i rummet, rammer væggene med bølger. Jeg har valgt at lade rummet, de spillede i stå tomt efterfølgende, for ligesom at indikere at her har fundet en seance sted. Nanna Abell inviterede jeg til at lave et duftværk, da jeg også synes, det var interessant at udstillingen indeholdte et element, der clashede markant mod mine ting. Det fungerer som en uventet ydre påvirkning, der ligger et lidt sært ekstra lag på oplevelsen af mine værker.

Her til slut må du nok hellere kommentere på udstillingens lidt mærkværdige titel. Hvad er tanken bag denne?
Titlen er et uddrag af de ordstrømme eller sætningsdannelser, som bliver genereret igennem et computerprogram, jeg har scriptet til lejligheden. Programmet har skabt en database af de ord og sætninger, jeg enten har brugt i søgninger på nettet, i dokumenter eller i tekster som ligger på mit skrivebord. Ud fra databasen skaber programmet et vilkårligt antal sætninger, der kan ses på computerskærmene. Det skal forstås som mit forsøg på at skabe en udstilling, der ikke har brug for det store sprog. Der har været en meget omsiggribende tendens i kunsten til at sprogliggøre alting, konceptualisere og skabe referencer. Jeg vil hellere fokusere på de store sansemæssige forståelser og følelser. Derfor har jeg benyttet mig af en titel, der veksler imellem at give mening som sætning og samtidig blot være tilfældige ord. Det bliver et tekstuelt lag, der aldrig stivner.

Tak.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Morten Modin: udfald når egenfrekvens, hvis..., 2013. Foto: Jacob Munkholm Madsen.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Roskide Højskole
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net