Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
10.09.2012 INTERVIEW

Benjamin Zuber på Black Box Gallery.

Smart Answers to Stupid Questions

Benjamin Zuber er i øjeblikket aktuelt med udstillingen Smart Answers to Stupid Questions i Black Box Gallery, hvor han i øjeblikket er artist in residence.

Benjamin Zuber er uddannet fra Akademie der bildenden Künste i Wien i 2011. Han bor og arbejder i München.

AF Peet Thomsen

Kan du fortælle lidt om din baggrund?
Jeg har studeret bl.a. på kunstakademierne i Nürenburg, Karlsruhe og Wien. Da Nürenberg ikke er særlig betydningsfuld i kunstsammenhæng, søgte jeg andre steder hen, og endte med at færdiggøre min uddannelse i Wien. Jeg vandt derefter en atelierplads i München og derfor flyttede jeg dertil.

Hvorfor er du glad for at arbejde i selve gallerirummet?
Efter at have lavet en del udstillinger har jeg fundet ud af at det fungerer godt for mig, at skabe mine værker specifikt til de rum de skal udstilles i.

Jeg tager ofte udgangspunkt i idéer som jeg har haft lang tid i forvejen. I mit atelier forsker jeg i koncepter, og i at finde og udnytte forskellige materialer. Jeg prøver forskellige løsninger af, men det er kun i udstillingsrummet at jeg kan realisere det endelige værk. Værket skal altid ændres på en eller anden måde efter omgivelserne. Nogle gange arbejder jeg dog også med idéer som opstår på stedet, inspireret af konteksten i den pågældende lokalitet.

Jeg kan begynde med det tomme udstillingsrum, og behøver så kun værktøj og materialer for at færdiggøre værket. Imens jeg arbejder med værket finder jeg den placering i rummet som passer bedst til værket. Til sidst dokumenterer jeg det værk som for mig føles færdigt.

Jeg har læst at du er konceptuel kunstner. Kan du sige lidt om det?
Jeg forsøger at undgå termen konceptuel kunstner. Jeg plejer bare at sige at jeg laver installationskunst. Jeg syntes at beskueren selv skal opdage de konceptuelle aspekter.

Jeg skaber idéer i mit hoved som udgangspunkt, og forsøger dernæst at fuldføre værket i virkelighed. Det kan være den mest nærliggende måde at transformere en ide på så den bliver synlig. Men på en måde er det et nederlag. Jeg kan påstå at færdiggørelse af værket er den eneste metode hvorved værket kan realiseres, men det er en løgn. Jeg narrer mig selv. Det er en del af arbejdsprocessen.

For mig er det vigtigste konceptuelle aspekt af værket, at det er en model for en tanke eller koncept. Generelt tror jeg på idéen om kunstværker som model for noget andet. Jeg tror at kunstarterne er den eneste mulighed for at skabe et eksternt perspektiv af hvad der foregår i verden og samfundet generelt. Forskellen på billedkunst og andre kunstarter som litteratur og musik, er vel bare at billedkunst er en måde hvorpå man kan se ting gennem en form - som objekter i rum.

De fleste af mine værker handler om at forske i grænsen for logik. Jeg er glad for at sammenføre ting som ikke nødvendigvis passer sammen. På en måde er det meget logisk. Hvis man forstår at værkerne er både logiske og ulogiske. Jeg søger forskellige former som udtrykker intern logik. Jeg søger efter metoder der kan transformere almindelig logik til intern logik. Og i sidste ende mener jeg, at alt som handler om mennesket drejer sig om intern logik.

Videnskaberne påstår at være logisk funderet. Men hvis man venter 50 år kommer der en opdagelse som ændrer vores forståelse af alt. Når opdagelsen først er lavet er det indlysende - forinden var alt anderledes. Det kan være at tilstanden af at være logisk er ikke eksisterende eller at den kun eksisterer som idé. Det der tilsyneladende er en absolut sandhed ændrer sig alligevel med ny viden.

Måske vil det aldrig ske i f.eks. matematikken hvor 2 + 2 = 4, og det kan der ikke ændres på, men matematik er alligevel noget som mennesker har opfundet for at kunne forstå verden. Man skal bare betragte det på stor nok afstand for at kunne genkende den interne logik, men i nogle tilfælde er det ikke muligt for os mennesker. Ifølge idéen om kunstværk som model bliver det mulig at forske i menneskets logik. En metode jeg bruger, er at sammenstille objekter - objekter som ikke nødvendigvis passer sammen.

Det fantastiske ved kunstarterne er, at det er muligt at finde løsninger, hvor alle aspekter er totalt logiske hvis man går ind i dem, men hvor man er tvunget til at se dem på afstand, hvis man vil opdage den interne logik.

Jeg holder af at bruge materialer på en helt andet måde end de er tiltænkt. Jeg søger ofte tekniske løsninger, som på den ene side er total ulogiske - da de brugte elementer er tæt på at mislykkes i forhold til deres tænkte funktion - men på den anden side er de tvunget ud i deres maksimale ydelse. På denne måde bliver det synligt hvad jeg mener.

Du har været artist in residence i Black Box Gallery, mens du har skabt værker til udstillingen?
Hovedkonceptet for udstillingen har været at lave tegninger af hver af de udstillede værker. På den måde ligner tegningerne konceptuelle tegninger eller skitser til værkerne, men i virkeligheden er tegningerne lavet efter at værkerne er skabt.

Idéen er, at publikum kan komme ind i galleriet og se tegningerne lige til højre for indgangen. På den måde kan man faktisk se hele udstillingen ved at se på tegningerne, og derpå forlade galleriet igen med det samme. Men forhåbentlige bliver publikum og ser de fysiske gestalter af værkerne også. Derved bliver værkerne tilbageført til deres formelle udtryk, da man allerede har kunne finde de konceptuelle tanker i tegningerne. Tegninger er ret almindelige i et gallerirum. I dette tilfælde udnytter jeg dem for at gøre værkerne mere formelle.

Med hensyn til konceptkunst, så er det man sælger i et kommercielt galleri måske i virkeligheden den konceptuelle idé. I mit tilfælde skriver jeg ikke bare en tekst om en idé på væggen, min måde at udtrykke konceptet på er skulpturelt. Det rejser spørgsmålet: Hvordan er det muligt at skabe et objekt fra et koncept? Jeg har forsøgt at gøre det med et dobbelt greb, idet der både foreligger et færdigt værk og en tegning af samme værk. Er det nødvendigt med de færdige værker? Måske burde værkerne ikke være der overhovedet. Men på den anden side samler deres tilstedeværelse alle idéerne.

Kan du fortælle mig om værket som hedder Quartet?
For mig er det stærkt, fordi det formidler mange af idéerne om mine kunst. Figurerne i projektionen skaber selv den flade som de bliver projekteret på. Jeg er glad for kredsløbet: De producerer det som de bruger. Men det bliver mærkeligt - de bærer masker, og hvis man kikker godt efter, kan man se at de faktisk er samme person. Men der findes et stærkt koncept som er tilknyttet værket. De skaber selv værket. Reelt ser tilskueren, at de gør ting som ikke er nødvendige for at skabe værket. Det tilføjer andre elementer. De ligner musikere, og den måde hvorpå de bruger deres save ser komplekst ud fordi de bruger dem som musikinstrumenter. Så værket funger på et symbolsk niveau. At skabe kunst bliver som at spille på et musikinstrument.

Fortæl mig lidt om et par af de andre værker.
Jeg har set nogle af de tidligere udstillinger i galleriet, bl.a. udstillingen Not Concrete. Da galleriet har primær fokus på nye medier, bruger jeg ind imellem denne kontekst. Jeg har skabt udstillingen Not Formal. Jeg har forsøgt at få værkerne til at se mere formelle ud end de egentlig er.

Se f.eks. på dette værk på væggen. Det kan være det ligner et formelt kunstværk, men i virkeligheden er det bare et spor - en genstand som var til overs fra den video som man kan se projekteret i galleriets vindue. Værket hedder Race.

Neonværket Two Bad Jokes Balancing on Each Other samler måske i virkeligheden alle mine tanker omkring udstillingen. I virkeligheden er der ingen strøm - værket består af plastikslange og ledninger. Det gælder for mange af de værker jeg udstiller her - det er ikke mediekunst, men det kan se ud som om det er det. Jeg synes at neon i et galleri bliver en kliché. Det kunne ligne et værk af Bruce Nauman eller af andre konceptkunstnere. Almindeligvis bliver neon brugt til at formidle en stærkt konceptuel idé i få ord. I dette tilfælde forholder teksten sig kun til et dumt ordspil. Der findes ingen neon - det du ser er det der er. I sidste ende bliver balancekunsten mellem de to dårlig vittigheder bare til en model for intern logik.

Tak.

Benjamin Zuber: Smart Answers to Stupid Questions, 2012. Installation view.

Benjamin Zuber: Two Bad Jokes Balancing on Each Other, 2012.

Benjamin Zuber: Quartet, 2012.

Benjamin Zuber: Drawings, 2012.

Skriv kommentar



Roskide Højskole
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net