Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

08.05.2014 SKANDINAVIEN

Stavanger, 2014 Foto: Torben Zenth.

SKANDINAVIEN: 1. stop Stavanger

Hvordan står det til med kunsten rundt omkring i Skandinavien? Kopenhagen vil fremover af og til besøge en skandinavisk by og se nærmere på kunstlivet og kunstnerne der.

Første stop er Stavanger - nyrig og hovedby for Norges olieindustri. På en todages tur til byen mødte Kopenhagen et udvalg af repræsentanter for den lokale kunstscene og giver hermed et portræt.
Vi følger op med en præsentation af den unge kunstner Kaja Cxzy Andersen.

AF Maria Bordorff

Stavanger er Norges fjerdestørste by og ligger på vestkysten, i Rogaland regionen. Byen kaldes også for ”oliebyen” - et berettiget navn, eftersom blandt andet det store norske energiselskab Statoil har hovedsæde i byen, og byens gunstige placering i forhold til oliefelterne i Nordsøen har gjort olieindustrien til det økonomiske omdrejningspunkt. En betydelig del af indbyggerne er nyrige og ingeniører fra ind- og udland med professionel forbindelse til industrien. Men Stavanger er også en kulturby i udvikling, og foruden at have været europæisk kulturhovedstad i 2008 er flere ambitiøse lokale kunstprojekter skudt op inden for de sidste par år. Kunstforeningen Stavanger er således blevet til en kunsthal med fine visioner – nationalt såvel som internationalt; en kærkommen fornyelse, hvis det står til den respekterede kritiker ved aftenbladet Trond Borgen.


Stavanger midtby, 2014. Foto Maria Bordorff

Norsk kulturpolitik – den stærke periferi
I Norge tildeles 4-5 gange så mange støttekroner til kulturlivet set i forhold til Danmark. Henrik Plenge, tidligere professor ved Kunstakademiet i Oslo, mener, at det er et spørgsmål om prioritering fra statens side, idet han påpeger, at ”det jo ikke er, fordi vi i Danmark ikke også har pengene til det”.
Foruden den store offentlige støtte til kulturlivet eksisterer der flere virksomhedssamlinger af samtidskunst, heriblandt Statoil og Telenor, som er med til at holde de økonomiske hjul under kunstscenen i gang.

Der er fire kunstakademier i Norge. De ligger i henholdsvis Oslo, Bergen, Trondheim og Tromsø. Alle er de økonomisk ligestillede, dvs. at de tildeles lige mange penge pr. studerende. Ligestillingen af akademierne er en del af den kulturpolitik i Norge, hvis hensigt blandt andet er, at kunsteliten ikke centraliseres i hovedstaden. Der er med andre ord en økonomisk struktur i norsk kulturpolitik, som understøtter periferiens fortsatte udvikling og konkurrencedygtighed.

Fotograf Christine Hansen fortæller, at der i Norge er flere områder, som har karakter, og som dermed udgør et modstykke til Oslo som enestående kulturelt centrum. ”Det er ikke som i Sverige og Danmark,” påpeger hun og fortsætter lidt ironisk: ”hvor enkelte områder dominerer, mens resten hensynker som ukendt land.” Diskussionen er dog til stede, siger hun, i og med at der er flere kunst- og kulturinstitutioner, som tildeles støtte i Oslo – ”men der er hele tiden debat omkring det, hvilket bevirker, at der ikke opstår stilstand og mønsterdannelse.” Dermed er Norge – på trods af sin større geografiske vidde – et mere sammenhængende land, end hvad tilfældet er i Danmark. Med større satsning på udkantsområderne vælger flere kunstnere at returnere til de små og mellemstore byer efter endt uddannelse på akademierne – en tendens, der ikke kan siges at gøre sig gældende herhjemme.


Christine Hansen, 2014. Foto Maria Bordorff

Stavanger – mere end olie
I efteråret sidste år åbnede Kunsthall Stavanger, som på det seneste har været indblandet i en debat omkring salget af den Barbara Hepworth-skulptur, som siden 1968 har stået foran Stavanger Kunstforening. Debatten blussede op lokalt samt på de sociale medier og sætter den økonomiske situation omkring kunsten i Stavanger på spidsen – for hvorfor føler en kunsthal sig nødsaget til at sælge en for byen så vigtig skulptur?
På trods af stormen er der entusiasme og vilje i kunsthallen – for, som også Ingvild Krogvig fra kunstkritikk.no påpeger det, kan dette desperate salg måske kaste lys over fordelingen af kulturstøttekroner i Stavanger Kommune.

Daglig leder Hanne Mugaas fortæller, at målet er at engagere et nyt og bredere publikum i samtidskunsten. De 900 m2, som kunsthallen råder over, skal lægge rum til norsk og international samtidskunst af høj kvalitet, og et intenst program med flere overlappende udstillinger og events skal søge at tiltrække både børn og voksne. Hanne Mugaas er selv født og opvokset i Stavanger og er dermed et eksempel på en, der har valgt at vende tilbage efter endt uddannelse andetsteds. Hun ser et potentiale i byen, i og med at det er en international by med forskning og teknologi på højt niveau – og med nye ledere på de forskellige kunstinstitutioner følger også en fornyet energi og målsætning. ”Det er, om ikke andet, et interessant tidspunkt for kunsten i Stavanger,” erklærer hun.


Kunsthall Stavanger, 2014. Foto Maria Bordorff

Samme optimisme gives der udtryk for i det nyligt oprettede atelierfællesskab tilknyttet udstillingsstedet Prosjektrom Normanns. Daglig leder og blandt grundlæggerne Helene Ødegaard påpeger, at en vision om at skabe et kunstnerstyret sted for eksperimenterende, nyskabende og international kunst på højt niveau drev arbejdsgruppen til at realisere først udstillingsstedet i 2010 og sidste år også atelierfællesskabet.

Kunstner Elin Melberg, som har atelier på stedet, fortæller, at Stavangers kunstscene præges af entusiasme og vilje og dermed har brudt med længere tids krise. Hun mener, at der er sket en holdningsændring, og at folk med fælles ambitioner finder sammen med henblik på at realisere ting. Selv er hun uddannet i London, men tilbagevendt til Stavanger, da hun finder, at London jo er en spændende og berigende by, men også ganske svær at leve i som kunstner. Det lille atelier, hun kunne få i London, er skiftet ud med et stort, lyst rum i Stavanger; her er der fin plads til at arbejde på de skulpturer, hun skal udstille dette forår på Galleri Opdahl.


Elin Melberg, 2014. Foto Maria Bordorff

Ingen højt profileret galleriscene
Der er ikke som sådan nogen højt profileret galleriscene i Norge. Det kan man formode, skyldes, at der i Norge ikke har været samme tradition for borgerskab, som den, der eksisterede i Sverige og Danmark, og at traditionen for bondesamfundet i stedet har banet vejen for den mindre privatejede kunstscene, vi ser i landet i dag. Det gode ved, at kunstnere i Norge ikke på samme måde som i det øvrige Skandinavien er bundet op på at skulle sælge deres værker via gallerierne, er, at de dermed har mere frihed til at arbejde med forskellige ting, påpeger Christine Hansen, som mener, at en meget dominerende galleriscene, hvor gallerierne bliver kunstnernes arbejdsgivere, kan føre til mindre kunstnerisk autonomi.

Og der er da også bare et enkelt galleri i Stavanger, som fremhæves som interessant i internationalt øjemed; det føromtalte Galleri Opdahl.

Byens større kulturinstitutioner står til gengæld stærkt, og netop nu vises den store tværinstitutionelle udstilling ”Hvem eier historien” som et samarbejde mellem byens kulturinstitutioner (MUST – Museum Stavanger) i anledning af 200-året for den norske grundlov. Her stilles der spørgsmål ved måden, hvorpå historie fortælles og bliver til, samt hvilken rolle institutionerne spiller i forhold hertil.

Kritisk og politisk
Blandt de mere kritiske stemmer er kunstner Tove Kommedal og kritiker ved aftenbladet Trond Borgen. Begge er de forsigtige med at overgive sig til entusiasmen omkring de tilsyneladende nye tider for kunsten i Stavanger. Tove Kommedal mener, at kunstscenen stadig er noget lukket om sig selv, og ser ikke noget entydigt potentiale i, at byens indbyggere er nyrige og veluddannede, da pengene investeres andre steder end i kunsten. Trond Borgen stemmer i, idet han med Oscar Wildes ord siger, at der i Stavanger bor for mange mennesker, som kender prisen på alt, men værdien af ingenting. Et kommercielt galleri som Nils Stærk i København ville være interessant for kunstscenen i Stavanger, mener Tove, idet et sted for kunst på et så højt niveau, kunne være med til at forandre tilgangen til kunst i byen.

På Stavanger Universitet har man i nyere tid nedlagt kunsthistoriefaget. Trond Borgen, som selv har undervist i faget i 25 år, påpeger, at der sker en gradvis svækkelse af humaniora til fordel for de tekniske og naturvidenskabelige faggrupper. ”Stavanger er Norges oliehovedstad – en by, som flyder med oliepenge. Dette præger også tilbuddet af studier, som udbydes ved vores lokale universitet,” siger han og tilføjer: ”Selvsagt vil dette også svække det, som har at gøre med kunstforståelse, billedkultur og kritisk tænkning inden for disse felter.” Altså ser man med akademiske briller noget sort på udviklingen af de kunstkritiske discipliner i Stavanger.

Derimod dedikerer Tove Kommedal, som med rette kan siges at repræsentere den mere politisk gestikulerende kunst i Stavanger, sit arbejde til netop den kritiske tilgang til kunsten. I sit nye og noget omsiggribende projekt tager hun for eksempel – fra et økofeministisk perspektiv – fat på de bestanddelsregulerende tiltag i forhold til fri nedskydning af krager (som findes i hobetal) i Norge og fremlægger et materiale, som både er bidende sarkastisk og samtidig ganske sobert og konstruktivt. ”Jeg serverer krage,” som hun selv udtrykker det – og rent faktisk har gjort i samarbejde med Gastronomisk Institut.
Kan du forestille dig en bid pocheret krage med kantareller og rosenkål eller marineret krage med ananaschutney? Det skulle efter sigende smage godt, og så er det om ikke andet fyldt med protein – og en konstruktiv brug af det nedskudte skadedyr.


Servering af krage, fra værket dEFINITIONSMAKT af Tove Kommedal


Steder at besøge i Stavanger:
Kunsthall Stavanger, Madlaveien 33, W: kunsthallstavanger.no
Rogaland Kunstsenter og Studio 17, Nytorget 17, W: rogalandkunstsenter.no
Prosjektrom Normanns, Erfjordgata 8, W: prosjektromnormanns.no
Tou Scene, Kvistøygatan 25, W: touscene.com
Galleri Opdahl, Haugesundsgata 8, W: galleriopdahl.no
Kinokino (Sandnes), Olav Kyrres Gate 5, W: kinokino.no

Se vores Stavanger Artguide på Google maps her

Fra udstillingen "Hold stenhårdt fast på greia di" i Kunsthall Stavanger, 2014 Foto: Maria Bordorff.

Marit Roland: Fra udstillingen på Prosjektrom Normanns, 2014. Foto: Maria Bordorff.

Skriv kommentar



Krabbesholm Litteratur
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum