Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
18.01.2013 INTERVIEW

Casper Koch Hughes på BKS Garage. Foto: Anja Lindholm.

That’s the Way the Cookie Crumbles

Amorfe figurer smyger sig henover malerierne, mens små krusninger i oliemalingens flade skaber stille drama. I Casper Koch Hughes’ værkkreds er det igennem raffinerede gesti, som farve, form og metode, at fortællinger opstår og kompliceres. Kunsthistoriker Anja Lindholm har mødt kunstneren, der i øjeblikket er aktuel i BKS Garage med udstillingen That’s the Way the Cookie Crumbles.

Casper Koch Hughes (f. 1983) er studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

AF Anja Lindholm

Udstillingen har du valgt at kalde That's the Way the Cookie Crumbles. Hvorfor?
Titlen er en kendt talemåde, der kan have forskellige betydninger. Den mest almindelige er "sådan er det bare" eller "sådan er livet". Jeg synes, det var interessant at kalde udstillingen dette, fordi vendingen rummer en dobbelt betydning, der kan opfattes både positivt og negativt. For mig opstår der en 'er glasset halvt fyldt eller halv tomt'-situation, hvor man enten kan vælge eller bare acceptere begge. Jeg vil dog indrømme, at jeg hælder til at glasset er halvt fyldt, idet titlen også er et udtryk for min måde at arbejde på, hvor fokus er på processen, det fortællende, legen med materialer og kommunikation gennem et billedsproget. Jeg har ofte en klar idé om hvordan værket skal se ud, før jeg begynder at lave det, men samtidig er jeg meget bevidst om min hånd, der skal udføre det. Min hånd er ikke perfekt. Det, jeg prøver at sige er, at jeg inviterer min egen klodsethed indenfor og bruger den som en styrke i værkerne. Det skaber muligheder og overraskelser, som er en del af processen og giver værkerne deres endelige udtryk.

Enkelte af værkerne har nogle ret humoristiske titler, som - har du fortalt mig - ofte opstår inden det egentlige værk er færdigt. Hvilken rolle spiller det tekstuelle forlæg i din proces?
Jamen titler kan være ret vigtige for mig - og især humoristiske titler. Nogle gange har jeg kun titlen til at starte med, og den former ligesom idéen til værket. Andre gange opstår den undervejs. Jeg sætter dog aldrig titler på til sidst, da jeg så ikke mener, at de har brug for den ekstra håndsrækning til at fange og lede beskuerne ind i værket, hvilket funktionen af titler tit bliver. Grunden til at de ofte er humoristiske har nok den simple forklaring, at jeg er enormt tiltrukket af humor som en måde at kommunikere noget sandfærdigt og ærligt med. Humoren er ofte det led, der kan binde mennesker sammen.

Dine værker pendulerer mellem subtile figurationer og det abstrakte. Hvorfor er det et interessant spændingsfelt at bevæge sig i?
Det har længe været interessant for mig at arbejde i det spændingsfelt, da jeg er interesseret i forskellige gesti, såsom farve, form og metode. Ved de subtile figurationer sat op mod det abstrakte, dannes der for mig fortællinger, der fx handler om bevægelsen af penslen, et lag af sart pigment, der ligger på overfladen, forskellige metoder og materialers indvirkning på hinanden, noget hårdt og blødt, noget stort og noget småt. Det ligger iboende i selve ordet - spændingsfelt - at det ikke er statisk, men dynamisk. I det felt er der for mig et stort potentiale og en frihed til at lege med disse gesti, der forhåbentligt kan fungere som små brødkrummer mellem de enkelte værker, men også ud i gallerirummet, hvor de samles op af beskueren.

På udstillingen præsenterer du også forskellige serielle formdannelser, både repeterede mønstre i det enkelte maleri, men også hele malerier, der skaber ekkoer af hinanden. Kan du fortælle lidt herom?
Jeg går ud fra, at du her især tænker på det store oliemaleri med de to cirkler og den mindre udgave af dette, der hænger med mellemrum ved siden af. Jeg var med disse to malerier ret optaget af, at selve gestus og metode skulle fungere som maleriets motiv. De er meget konkrete og handler om den strukturerede overflade, der langsommeligt er blevet bygget op, først ved at påføre oliemaling med en spartel på lærredet, for derefter at give slip. I den handling efterlod spartelen et aftryk på lærredet, som jeg synes var interessant, fordi den var overraskende og fremstod organisk. Modsat det kolde uorganiske stål på spartelen, der havde skabt disse aftryk. Det blev en slags mani for mig at påføre malingen på denne måde, og så vidt på samme måde hver gang. Jeg indstillede min krop på at arbejde mig igennem hele billedet på en gang. Den mindre udgave af den store, ser jeg, som dig, også som et aftryk, både på et mikroplan i selve udførelsen af de enkelte dele, men også på et makroplan med hele billedets udformning.

Jeg oplever en speciel dynamik mellem de fundne objekter - træpillen, tæpperne etc. - og dit meget kontrollerede maleriske udtryk. Hvilke tanker ligger bag dit valg at inddrage disse elementer i gallerirummet?
Helt ærligt, så har jeg ikke kunne sætte ord på, hvorfor jeg har inddraget disse objekter. Træpillen fandt jeg i en baggård, hvor den stod til udsmidning. Jeg synes, den var enorm smuk, både træets farve og form og de linjer, der dannes fordi træet sprækker. Den repræsenterer for mig en form for nostalgi, i og med, at den nok har været brugt som bærende element i en lejlighed engang, men nu står til udsmidning. Den er vendt tilbage til blot at være træ igen. Dog en smule forandret og som bærer af et liv levet. Det er en analogi og stemning, der også går igen i andre værker på udstillingen, hvor forskellige elementer spiller op mod hinanden og prøver at finde deres rette plads. Alle indeholdende en tidslighed, som peger tilbage, men også frem. Tæpperne var også tænkt ind i den sammenhæng, men også som en måde at opbløde det hårde industrielle rum i BKS Garage, og i stedet skabe noget familiært og inviterende, når man trådte ind.

Hvilken oplevelse ønsker du, at dine beskuere tager med sig fra deres møde med din udstilling?
Jeg kunne godt tænke mig at beskuerne gik derfra ikke helt afklaret med, hvad det er de har set. At udstillingen sætter sig som et efterbillede på nethinden. Jeg ved godt, det er et stort ønske, men ikke desto mindre, håber jeg, at udstillingen bliver som en lille sten, der trykker i skoen, som man lige skal bruge lidt tid på at ryste ud.

Tak.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: Without title, 2012, Oil on canvas. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: Without title (detail), 2012, Oil on canvas. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: Without title, 2012, fabric on strecher. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: Without title, 2012, Oil and pigment on canvas. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: Follow me nowhere, 2012, Oil on canvas. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Casper Koch Hughes: That´s the way the cookie crumbles, 2013. Installation view. Foto: Casper Koch Hughes.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net