Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
04.12.2017 NEW BOOK

Shibboleth

Den danske billedkunstner Claus Carstensen har i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum udgivet bogen Shibboleth, som er en visuel repræsentation af Carstensens udstillingsprojekt (og –kommentar) af samme navn med værker fra hans private kunstsamling.

AF Anne Bro

Siden 2010 har Carstensen kurateret ikke mindre end 76 Shibboleth-udstillinger med værker og andre kulturrepræsentationer – såsom bøger og breve –  i sit eget semioffentlige udstillingsrum. Hvis man er én af de heldige, der har modtaget den minimalistiske invitationsmail, eller én af de modige, som har turde spørge om en privat omvisning, har man fået et unikt indblik i Carstensens private bud på en kultursamling.

De 76 Shibboleth’er er kurateret ud fra kunstværker og –produkter fra Carstensens private samling under forskellige temaer såsom Smittekilde (Shibboleth #15) og Tegningens semiotik (Shibboleth #50). Carstensens udstillinger bliver således et kulturarkiv, hvor han anvender og genanvender værker i sammenhænge, der giver dem nye betydninger, når de mødes i nye situationer.

Carstensen flytter betydningen fra værket til udstillingsrummet. Hans udstillinger kommenterer i deres alternative format på kunstudstillingen og med dette, hvordan vi ser på kunsten. Udstillings- og bogtitlen Shibboleth leger videre med denne kommentar, da betydningen af ordet peger på fællesskaber og eksklusionerne heri. Denne udstillingskommentar har Carstensen endvidere dyrket i sin udstilling Bastard på Esbjerg Kunstmuseum i 2015-16, hvor han kuraterede sin samling i et mere traditionelt udstillingsrum.

Bogen Shibboleth er foruden et forord fra både kunsthistoriker Anne Gregersen og Esbjerg Museums direktør Inge Merete Kjeldgaard samt inspektør Christiane Finsen en visuel repræsentation er de 76 Shibboleth’er. Bogen fungerer som både en katalogisering af Carstensens udstillinger og samling, men måske mest af alt som en visuel historiefortælling og et vidnesbyrd fra en kunstner og dennes kunstfaglige og -politiske verden.

Bogen Shibboleth må derfor være den performative slutning på Carstensens udstillingsprojekt, der giver læseren et indblik i sine kunstfortællinger. Kunstfortællinger, som med bogens format får yderligere betydning i deres spritnye møde med hinanden på tværs af udstillinger, som læseren kan sidde og bladre frem og tilbage imellem.

Claus Carstensen (f. 1957) er dansk billedkunstner og tidligere professor ved det Kongelige Danske Kunstakademi. Han identificerede sig i 1980’erne med den danske minimalisme- og konceptkunstbevægelse De unge vilde, som han i 1982 udstillede med på Tranegården i Gentofte. Denne udstilling placerede ham centralt på det danske kunstkort, og efterfølgende har han udstillet og kurateret på flere af Danmarks kunstinstitutioner.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Spring Exhibition open call
Skovsnogen 2017
Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Dockens Julemarked
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net