Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
31.03.2016 INTERVIEW

Svend Sømod og Jonas Hvid Søndergaard. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived - interview med Svend Sømod & Jonas Hvid Søndergaard

Galleri Christoffer Egelund er aktuel med fællesudstillingen Reality Perceived, der er kurateret af Jonas Hvid Søndergaard og Svend Sømod og udstiller værker fra 18 samtidskunstnere.

AF Kasper Rasmussen

GALLERI CHRISTOFFER EGELUND
Bredgade 75, 1260 København K W: christofferegelund.dk
Reality Perceived
Niels Bonde, Jes Brinch, Delphine Simone P. Bechard, Rikke Benborg, Astrid Marie Christiansen, Christian Finne, Marianne Grønnow, Jeppe Hein, Astrid Myntekær, Julie Riis Andersen, Jacob O. Henry, Emil Salto, Thorgej Steen Hansen, Jonas Hvid Søndergaard, Svend Sømod, Ebbe Stub Wittrup
Kurator: Svend Sømod, Jonas Hvid Søndergaard
12.03.2016 - 09.04.2016

Reality Perceived hedder fællesudstilingen hos Egelund. Hvad drejer det sig om?
Svend Sømod
: Temaet er bevidsthed og arbejdstitlen har været: Fra øjets optik til manifestation i sindet. Det drejer sig om mennesket som perciperende væsen og værkerne kredser alle enten om kunstnerens perception og bearbejdning af virkeligheden eller leger med beskuerens perception af værket, således at opmærksomheden på forskellig vis henledes på den perciperende bevidsthed.

Hvorfor laver i udstillingen hos Galleri Christoffer Egelund?
Jonas Hvid Søndergaard: Min erfaring er at hvis man finder de rigtige gallerier, hvor der er forståelse for kunstneren som kurator, og han får frie tøjler så kan der komme rigtig fine udstillinger ud af det, som lige stikker lidt ud fra det vi normalt går og ser på. 

Hvordan har i udvalgt de 18 kunstnerne til Reality Perceived?
Jonas Hvid Søndergaard: Vi valgte kunstnerne ud fra at vi her havde at gøre med en udstilling der skulle arbejde med bevidsthed, men på et meget overordnet plan. Både i forhold til helt videnskabelige inspirationer, men også metafysiske og mere spirituelle tilgange kan man måske kalde det. Man kan sige at selve emnet er stort for tiden - ikke kun i kunsten, men i samfundet generelt. Flere og flere er søgende i disse år, og flere og flere arbejder med bevidstheden på forskellige måder i alt fra selvudvikling eller coaching til sådan noget som meditation eller healing.

Svend Sømod: Kunstnerne har vi valgt med udgangspunkt i at takle temaet fra så mange vinkler som muligt og de mange forskellige medier og udtryk på udstillingen afslører en masse forskellige aspekter af emnet om bevidsthed, perception og virkeligheden. En bastant glasskulptur kan udtrykke noget helt forskelligt fra fx et flademaleri om det samme emne, og de animerede elektroniske medier kan udtrykke en tidslighed i sansningen som ingen af de to andre kan - og installationerne giver en mulighed for at arbejde med rumlighed. Det drejer sig om at udnytte de muligheder den frie skabende kunst har fremfor de andre kunstarter som fx litteraturen eller musikken.

Hvorfor skal kunsten til at arbejde med sådan noget som bevidsthed? Var det ikke bedre hvis man overlod den slags til hjerneforskere eller måske psykologer?
Jonas Hvid Søndergaard
: Måske fordi vores samfund er blevet så hastigt, og at vi alle er under total følelsesmæssig angreb igennem medierne og ikke mindst fordi verden jo er i en stor forandring, for ikke at sige opløsning. Flere og flere opdager at det bedste de kan gøre er at arbejde med sig selv. Det er nok det kunstneren altid har gjort i virkeligheden og insisteret på deres menneskelige ret til at skabe deres eget univers og deres egen virkelighed. Jeg savnede at finde kunstnere der arbejdede med emnerne i Danmark, men så opdagede jeg at det var da mange af mine kolleger, der allerede gjorde og pludselig lavede Astrid Myntekær udstillingen Orgone på Overgaden der handlede om energier. Jeg tror nu mere det var mig selv der troede det var for mystisk for alle andre end mig, men det viste sig jo ikke at være tilfældet.

Svend Sømod: Fordi bevidstheden aldrig kan begribe sig selv, for så skulle den jo være større end sig selv, for at rumme både sig selv og forståelsen af sig selv – og så forståelsen af alt det – i et uendeligt regres. Derfor kan psykologer og hjerneforskere alligevel aldrig fuldstændigt forklare hvad bevidsthed er. De har måske en tendens til af forklare de dele som er nemmest at forklare i deres sprog. Kunstneren derimod kan gestaltere fra de dele eller lag af bevidstheden som ligger udenfor - eller dybere end de sproglige lag, fx det intuitive, og kunstneren behøver heller ikke selv udtrykke det i talesprogets rationalitet. Der er mange af værkerne på udstillingen der leger med at beskueren skal blive opmærksom på det er dem selv der danner billedet i deres hjerne udefra noget farve og form foran dem. Det kan videnskaben heller ikke: Det er learning by doing.

Jonas Hvid Søndergaard: Christian Finne har i virkeligheden aldrig arbejdet med andet og han har bla. beskæftiget sig med hvordan man kan udvide sin virkelighedsopfattelse igennem psychedelica. I dag kan man nærmest i hvert andet dameblad læse om stressede hr og fru Danmark og tidligere soldater med ptsd der tager på ayahuasca-tur til Sydamerika, efter dengang Ib Michael kom tilbage og fortalte offentligheden om det herhjemme.

Hvad har kunst nu at gøre med ayahuasca?
Svend Sømod
: Ha ha, ja det er jo lige det. Da vores udstilling omhandler bevidstheden og forskellige opfattelser af virkeligheden kom samtalerne tit ind på bevidsthedsudvidende substanser. Vi tager jo for givet i dag i vesten at alle opfatter virkeligheden ens, men det kommer jo i virkeligheden meget an på hvor og hvordan man er vokset op. Folk i vesten går ned som fluer med stress og måske skyldes det den kompleksitet der er opstået i vesten. Folk har for meget i hovedet og til sidst brænder det sammen. Ayahuasca er en nulstiller og renser harddisken, og laver forbindelse til bevidsthedslag man normalt ikke ser. Vores ide var at lave en udstilling der kunne gøre noget af det samme det samme, men uden at skulle spise euforiserende planter fra regnskoven.

Hvad fik jer til at vælge bevidsthed og perception som tema? Er det noget i har fundet på til lejligheden eller er det noget i har arbejdet med tidligere?
Jonas Hvid Søndergaard
: Det er noget vi begge to har kredset om tidligere. I den sidste tid har jeg har lavet mange abstraktioner i takt med, jeg har opdaget en åndelig side af mig selv gennem selvudvikling. Abstraktionerne og mønstrene forsøger jeg at bruge til at udtrykke noget transcendent med. Det er noget som er tradition i rituel og religiøs kunst over hele verden. Næsten al rituel ornamentik repræsenterer noget uforståeligt smukt. Det er groft sagt sådan at jeg anvender det figurative til at afbilde det materielle og abstraktionerne til det immaterielle.

Svend Sømod: Jeg lavede sidste år et projekt om perception på det Blaa Galleri med undertitlen: Hvis et træ falder i skoven og ingen hører det, laver det så en lyd? hvilket drejer sig om virkelighed og perception. Jeg kan altså ikke lade være med at drille folk: at flippe deres sanser med mine værker, så de gør modstrid - sanserne altså - og tvinge folk til at forstå at det de ser er konstruktioner og ikke bare objektivt. Og lige som Jonas har jeg en forkærlighed for naturens mønstre, især fysikkens- og matematikkens mønstre.

Er det et tilfælde at i kuraterer en udstilling med danske kunstnere nu samtidig med Louisiana har en udstilling med et lignende tema om kunst, der påvirker vort syns- og sanseapparat?
Jonas Hvid Søndergaard
: Vi vidste i alle fald intet om udstillingen på Louisiana da vi selv gik i gang med at planlægge det her, sådan noget fortæller de jo ikke alle og enhver, så på den måde er det et tilfælde. Men der er åbenbart en stor interesse for den sansende bevidsthed lige nu, jeg tror det er fordi der foregår et opgør med modernismens fysikalske forklaring og rationalitet i den vestlige verden lige nu og i kunsten findes mulighed for at udtrykke noget i et ikke rationelt sprog. Og i stedet for at argumentere kan kunsten give en personlig oplevelse som man ikke kan argumentere med.

Hvad er perception? Hvordan kan man arbejde med perception i kunsten?
Jonas Hvid Søndergaard
: Perception har altid været behandlet i kunsten. I litteraturen og i lyrikken er sansningerne enormt vigtige; karakterernes kropslige oplevelser skal fortælles. Billedkunsten formidler også sansninger men igennem andre sansninger end ord. Det er sådan lidt dobbeltkonfekt men pointen er at bevidstheden bliver opmærksom på sig selv, når den sanser – som den sansende. Det er derfor, vi gav en udstilling om bevidsthed titlen med perception.

Svend Sømod: I Aristoteles psykologi er det i perceptionen at tingene tillægges en mening i psyken. På nethinden i øjet er der kun tappe og stave som registrerer røde, grønne og blå punkter - alt andet fra den simpleste linje til din kærestes ansigt er noget der dannes i hjernen og det er slet ikke sikkert om mønstrerne kommer fra verden, eller fra os eller fra et andet sted. Det interessante er at dette ifølge Aristoteles foregår passivt i bevidstheden: Vi er altså ofre for vor egen perception og tror fejlagtigt at det vores passive bevidsthed konstruerer, er det vi ser. Og det er måske mere aktuelt når vi nu ser en mere syntetisk virkelighed end før, at vi antager en syntetisk virkelighed for det som er virkeligt, når den faktisk er fantasi.

Jonas Hvid Søndergaard: Man har længe været opmærksomhed på at det til syvende og sidst er beskueren selv der danner meningen og der har været en tendens for at favorisere ”åbne” værker, da de tillader forskellige forståelser. Det som sker på den her udstilling er at der arbejdes med hvordan og hvorfor disse forskellige forståelser eller individuelle fortolkninger opstår. Og det bliver demonstreret for publikum, så det er en slags metaudstilling, som drejer sig om hvordan man selv lægger mening i kunsten, når man betragter den.

Svend Sømod: Så er der et værk som Jes Brinchs "Alt er en projektion" som fuldstændig dekonstruerer emnet og vender det hele på hovedet med en buddhistisk fortælling om det er verden der projiceres ud af bevidstheden og perception slet ikke findes, men alt det man ser omkring sig kommer indefra. Sådan tænker man altså i Fjernøsten. Det er da interessant.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view. Foto: Simon McNair.

Niels Bonde: Tweet Tweet Tweet, 2016, 19:12 min., 185x284cm, LED screen, 13x20pixel. Foto: Simon McNair.

Delphine Simone P. Bechard: Dark matter, 20 x 45 cm, glas, jern, LED og plexiglas. Foto: Simon McNair.

Delphine Simone P. Bechard: Magma, 26 x 33 cm, glas, jern, LED og plexigals. Foto: Simon McNair.

Ebbe Stub Wittrup: Synaesthesia, 2013, 41 x 31 cm, photogram. Foto: Simon McNair.

Emil Salto: Unfolded hypercubes, 2016, 49 x 59 cm, 3 unique photograms on Fujicolor Crystal Archive paper, dibond, museum glass. Foto: Simon McNair.

Emil Salto: Unfolded hypercubes, 2016, 49 x 59 cm, 3 unique photograms on Fujicolor Crystal Archive paper, dibond, museum glass. Foto: Simon McNair.

Ferdinand Ahm Krag: Untitled, 2016, 100 x 140 cm, mixed media på papir, RGB-Spots. Foto: Simon McNair.

Jeppe Hein: Raster Aquarelle, 26 x 34 cm, aquarel. Foto: Simon McNair.

Jes Brinch: ALT ER EN PROJEKTION, 120 x 120 x 88 cm, Pap, paptape, videoprojektor. Foto: Simon McNair.

Jonas Hvid Søndergaard: Mynstur, 2016, 15 x 100 x 130 cm, vandteknik på papir. Foto: Simon McNair.

Jonas Hvid Søndergaard: Svirvel, 2016, 130 x 130 cm, akryl på lærred. Foto: Simon McNair.

Julie Riis Andersen: dividuel passage**, 71 x 57 cm, grafik 1/1, digital print(inkjet) og dybtryk. Foto: Simon McNair.

Astrid Myntekær: Uden titel, 100 x 100 cm, UV spot, kobber. Foto: Simon McNair.

Astrid Myntekær: Uden titel, 100 x 100 cm, UV spot, kobber. Foto: Simon McNair.

Astrid Myntekær: Uden titel, 100 x 100 cm, UV spot, kobber. Foto: Simon McNair.

Reality Perceived, 2016. Installation view med værker af Christian Finne. Foto: Simon McNair.

Marianne Grønnow: Laboratorio Eterno, 2015, mixed media. Foto: Simon McNair.

Marianne Grønnow: Light Dusk, 115 x 180 cm, akryl på lærred. Foto: Simon McNair.

Marianne Grønnow: Light Dusk, 115 x 180 cm, akryl på lærred. Foto: Simon McNair.

Rikke Benborg: I bring sleep, 2015, 9:40 min. variable dimensioner, 8 mm film overført til video. Foto: Simon McNair.

Silas Inoue: Protection Against Time, 50 x 30 x 20 cm, 2 stk. granit, bananblade. Foto: Simon McNair.

Svend Sømod: Spektrum, 75 x 21 x 21 cm, tre lysrør i primærfarver og krydsfiner. Foto: Simon McNair.

Svend Sømod: Spektrum, 75 x 21 x 21 cm, tre lysrør i primærfarver og krydsfiner. Foto: Simon McNair.

Thorgej Steen Hansen: Uden titel (spot on / hvide prikker på sort papir), 2013/2016, variable mål, farvemarkeringer på papir. Foto: Simon McNair.

Thorgej Steen Hansen: Uden titel (spot on / hvide prikker på sort papir), 2013/2016, variable mål, farvemarkeringer på papir. Foto: Simon McNair.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Københavns Kunstskole
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net