Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
13.04.2016 INTERVIEW
Birk Bjørlo

Birk Bjørlo Foto: Torben Zenth.

Overladt til dig selv - Interview med Birk Bjørlo

I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache er titlen på Birk Bjørlos (f. 1986) anden soloudstilling, der netop er åbnet på Gether Contemporary. Udstillingen kredser om lyset og om mørket, om vekselvirkningen imellem disse og deres effekt på mennesket, og udfolder sig for øjnene af beskueren i eksploderende farvelandskaber midt i galleriets hvide kube.

Jeg mødte Birk Bjørlo inden udstillingsåbningen for at tale om solens betydning for mennesket og for kunsthistorien og dens prætentiøse dyrkelse af solen, men også om det nonfigurative maleri og dets relation til kroppen, om at navigere i kaos og om den bevidste søgen efter balancegangen mellem det æstetiske og det kitsch.

Birk Bjørlo er født i 1986 i Hønefoss, Norge. Han bor og arbejder i København, hvor han dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014.

AF Line Hartnack

Hvordan skal værkerne forstås i udstillingstitlens kontekst I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache?
Jeg tænker på titlen som et slags venligt ”poke” til en del kunstnere i kunsthistorien, som givetvis er blevet skøre af at se på solen. I det hele taget anser jeg det at dyrke eller male solen som noget ret prætentiøst - og netop i det ligger der en undersøgelse af i malerierne. Titlen er jo også lidt humoristisk, den løsner op, så det heller ikke bliver for selvhøjtideligt eller for tungt. Den henviser desuden også til den gale kunstner og den meget romantiske idé herom.

Værkerne kan ses som en undersøgelse af lyset og mørket – kan du forklare, hvordan du har arbejdet med det, og om solens effekt i den forbindelse?
Som jeg ser det, er særligt de to store værker en slags solmalerier; det ene hedder Look at the Sun og det andet I am Lost to the World. Men det handler måske også lidt om, hvordan jeg bygger det op. Jeg maler lag på lag på lag, og selve kompositionen virker ekspanderende; at det de på sin vis når ud i rummet på samme måde som en lyskilde gør. Man kan også finde aspekter af det, der sker, når man kigger på solen; så får man de her efterbilleder, nærmest figurationer, for øjnene.


Jeg tager udgangspunkt i solen, men jeg har jo ikke stået ude og malet den. Jeg behandler mere idéen om solen; hvad den er for noget, og selvfølgelig også hvad den har været i kunsthistorien, men det ligger mere implicit. Der er selvfølgelig mange, der kan relateres hertil, fx Munch og Turner, men der er også en norsk landskabsmaler, jeg især tænker på i forbindelse med udstillingstitlen, han hedder Lars Hertervig. Han tog til Düsseldorf og blev erklæret skizofren efter et par år som landskabsmaler dernede, hvortil hans egen forklaring var, at han havde kigget for meget på solen og den efterfølgende havde fæstnet sig inde i hans hoved. Udover at tage udgangspunkt i netop det, handler det selvfølgelig også om landskabsmaleriet, altså det liggende format og det lidt vibrerende, nonfigurative rum, der også eksisterer i malerierne.

Din arbejdsmetode forbindes på galleriets hjemmeside til kunstneren Francis Bacons arbejdsmetode – kan du uddybe den relation til Francis Bacons arbejde?
Ja, altså, det er jo ikke mig, der har skrevet det, men man kan godt sige, at Francis Bacon havde en metode, som var meget intuitiv; han malede på det ugrundede lærred, hvor man ikke kan retouchere sine fejl. I mit tilfælde er det anderledes, da jeg maler så meget over, men jeg er samtidig meget optaget af øjeblikket på samme måde som Bacon. Jeg vil ikke retouchere så meget, at jeg skærer tilstedeværelsen og gestikken væk.  

Deleuze talte meget om ”penslens erindring” i sin bog om Francis Bacon, som jeg synes er meget beskrivende for det at male. Så jeg tror egentlig, at jeg i min praksis søger et malerisk instinkt, eller en billedlig forståelse på den måde, at billedet får lov til at stå for sig selv. Det vil jeg egentlig ikke uddybe mere her. Der er noget vigtigt i at få lov til at opleve det på egen hånd, og størrelsen er afgørende for at opnå det 1:1-forhold jeg gerne vil skabe mellem krop og maleri. Din krop fungerer som figuren, hvorimod maleriet får lov til at være spillerummet, kan man måske sige.

Handler det for dig om at søge en kontrol i kaosset eller om at omfavne kaosset i dine værker?
Jeg tror ikke rigtig, jeg kan se det ene uden det andet. Man har opbygget sig en slags erfaring omkring, hvordan forskellig maling reagerer; hvordan det flyder, hvis jeg hælder det, om lærredet ligger vandret eller står oprejst, hvordan det tørrer, ud fra hvordan jeg har blandet det op osv. Men det handler om, at man også får foræret nogle ting, man ikke selv havde regnet med. Det vil man altid gøre med maleriet, og det er noget, man må tage med og føre i en retning. 

For mig er det at male hele tiden at tage stilling til det, jeg lige har gjort forinden, og derfra prøver jeg altid at bryde det op. Det store maleri I am Lost to the World har jeg været i gang med i otte måneder, så jeg bor ret meget iblandt malerierne, og de gror langsomt. Men for at vende tilbage til det med kontrol og kaos, så tror jeg, at der altid vil opstå en række tilfældigheder, som man må reagere på og navigere i.

Hvornår ved du så, at et maleri er færdigt, og at du har sat det sidste penselstrøg?
Ja, det er et godt spørgsmål. Det handler jo om en mavefornemmelse. Selvom jeg har brugt otte måneder på det, så malede jeg det også ret radikalt over her for halvanden uge siden. Ofte har jeg brug for den der sidste nerve eller bevidstheden omkring ”okay, nu er det lige før det skal ud af døren”. Så bliver jeg på en måde mere rationel og tager nogle mere dristige beslutninger, men det er absolut en mavefornemmelse, der gør, at jeg siger ”nu skal jeg ikke gøre mere”.

Der er også det i det, at jeg har tiltrækkeligt meget plads i mit atelier til at sætte det væk og tage det frem igen, og der går typisk tre dage før jeg kigger på det igen. Det er aldrig den samme følelse, du har, når du går fra et lærred, og når du kommer tilbage til det igen. Som regel når du går fra et lærred og virkelig ikke synes, det er godt, er det oftest der, man finder det bedste billede dagen efter. Fordi der er mere på spil, og det er tættere på at tippe over. Det synes jeg er vigtigt med denne form for maleri, der både er koloristiske og æstetiske, at det næsten går helt ud til grænsen; at der er skruet så meget op, at det næsten bliver kitsch, og at man ikke rigtig ved i hvilken retning det vil tage. For mig har det været ret spændende i mit arbejde med denne udstilling.

Hvad kan det nonfigurative maleri frem for det figurative ifølge dig, og hvilken effekt har det på beskueren?
Nonfigurativt versus figurativt? Altså, nu arbejder jeg jo ikke ret meget med det figurative, men de kan jo nogle forskellige ting. Hverken det nonfigurative eller det figurative behøver at have et narrativ, men det ligger jo tættere på det figurative maleri at fortælle en historie. Hvorimod i det abstrakte, nonfigurative rum, her en form for monokromt maleri, arbejder jeg over hele fladen, og der er således hverken et plus eller minus område i billederne.

Jeg synes, det abstrakte rum gør, at du står mere overladt til dig selv. Som jeg tidligere nævnte, kan det her 1:1-forhold mellem værk og beskuer trække det mange forskellige steder hen, som ikke er konkrete. Det fortæller dig ikke en bestemt historie, men lader dig finde frem til et eller andet minde, en bestemt lugt eller et andet sted, som man ikke lige ved, hvor er. Jeg synes, det er svært at svare på, og for mig giver det faktisk ikke så meget mening at spille dem ud mod hinanden.
Man får jo selvfølgelig en slags fortælling serveret i denne her udstillingstitel, måske endda mere end jeg har haft tidligere, hvor jeg har brugt mere kryptiske titler. Denne titel åbner en lille smule mere op for at tage udstillingen et bestemt sted hen, som fx landskabsmaleriet, men jeg giver heller ikke mere end det - og det, synes jeg, er vigtig at holde fast i.

Tak.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache (installation view), 2016. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: I am Lost to the World, 2016, 220 x 320 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: Look at the Sun, 2016, 220 x 190 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: O 014, 2016, 190 x 145 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: O 011, 2016, 190 x 145 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: O 013, 2016, 190 x 145 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: O 006, 2016, 190 x 145 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: Dust 8, 2016, 50 x 40 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: Dust 7, 2016, 50 x 40 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Birk Bjørlo, I Took a Look at the Sun and it Gave me a Headache, Gether Contemporary

Birk Bjørlo: Dust 6, 2016, 50 x 40 cm, oil on canvas. Courtesy: Gether Contemporary.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net