Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
11.12.2012 ARTIKEL

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

our full

Nat, sanser, q
Klokken er lidt over midnat, det er fredag og der er fernisering i udstillingsstedet Q i Peder Skrams gade. Phillip Pilekjær og Lucas Melkane har kickstartet en række værker der ét af gangen alle skal præsenteres om natten. Rummene er hvide, væggene er værkløse, alt lys er slukket, galleriet er fuldstændig tomt for andet end mennesker. Lyset fra gadelamperne slår ind og panorerer vinduernes former rundt i udstrakte skæve størrelser. Jeg stiller mig et sted og begynder at opleve. Nogen fortæller mig at jeg skal lægge mærke til bilen, der kører rundt derude. Rundt om blokken. Det er nemlig Lucas’ far der kører. Og det bliver han ved med indtil klokken er 01.00. Den enormt betagende stemning af akademisk vakuum der var lige før, bliver nu tredoblet. Jeg mærker et lille bitte sensationelt sug i kroppen der stiger for hver gang den grønne Fiat Punto drejer om hjørnet og kaster sine lange forlygter igennem ruderne og ind i vores rum, hvor lyset lydløst vandre hen af væggene bag os, et sted mellem hurtigt og langsomt, porøst og uendeligt stramt. Jeg vælger at overgive mig til den foruroligende følelse af ren sindsbevægelse. Overvældende. Det er spændende når det konceptuelle greb rammer en direkte og rå ide, og på en eller anden måde bare cirkulerer om dette bevidste rum. Bliver formidlingen af dette bevidste rum en umulig opgave? Muligvis men forhåbentlig slet ikke. Det er værket Passing car (headlights, windows, nights) med til at vedtage.

AF Louis Scherfig

Thea Djordjadze i Malmø
Udgangspunktet for at tage turen til Malmø og se på Thea Djordjadze var ligesom værst muligt, efter jeg timer forinden havde haft den måske bedste kunstoplevelse i lange tider. Rejsen med tog over broen er næsten altid en eller anden form for oplevelse, i dag var den solrig og køn, med et togpersonale der desperat prøvede at generere bevidsthed omkring en raserende lommetyv igennem ufrivilligt karikerede engelske accenter og danismer, ud over det sædvanlige.

Malmö Konsthall er den bedste kunsthal i hele København. Det er lige så rigtigt som det er forkert, men at invitere den netop dOCUMENTA (13) aktuelle, ultra hotte skulptør Thea Djordjadze er til gengæld alt andet end forkert. NU var jeg ikke i Kassel denne sommer, så om hele pakken her mere eller mindre er hentet direkte derfra, ved jeg ikke noget om.

Hun har fået rigtig meget plads at lege med, hele kunsthallens store rum er åbent og tilegnet Djordjadze. Jeg går målrettet efter en af de semi-barske jern strukturer. Der er en del af dem rundt omkring, de fleste er hængt op på den store interimistiske hesteskos formation af krydsfiner der befinder sig ret centralt i rummet, men denne her er spændt op på væggen med god albueplads. Som tilfældige ottendedele af et færdigt bord stel, hænger den der, tiltet horisontalt med den helt rigtige følsomhed. Bag strukturen på væggen er et lærred spændt op hele vejen rundt i salen. Man fornemmer straks lærredet som et didaktisk forsøg på en form for samling, og med de utroligt mange elementer føles det helt berettiget. Lærredet er spændt op bag udstillingen, som et halvt safety net der alligevel overskrides af en række materialemalerier der hænger halvt ud over det, flest støbt i gips med påført maling.

Bagest (eller forrest) i lokalet, den ende der vender ud mod Malmø operahus, har Djordjadze hængt et stort stykke transparent blåt stof gardin op hele vejen igennem rummet. Det skygger for vinduerne, og så alligevel ikke, vi kan jo se at vi kan se igennem det. En lille håndfuld værker er sågar placeret bagved stoffet, gemt væk eller fremhævet, alt efter perspektiv. Igennem tæppet siver en tom vind der får det til at hælde på den mest behagelige måde tekstil kan hælde. Om det er vinduernes træk, eller stoffets vægtløse karakter, der skaber dette enkle forhold er svært at sige, men som man står der og ser det ske, fornemmer man for alvor hele rummets masse, eller mangel på netop dette. En meget subtil gestus der på poetisk vis skaber en relation til det små-grandiose tankespil det omhandler. Jeg fornemmer samme potentiale af fuldstændig rå idé og sensibilitet, som jeg gjorde natten i går med den cirkulerende bil i Peder Skrams Gade.

Smuk, smuk skumgummi
De bedste værker på udstillingen er dem med skumgummi. Thea Djordjadze har lagt to store flader af skumgummi oven på hinanden og ladet dem overlappe præcist og poetisk, for så at male deres overflade med tyk, hvid vægmaling. Et andet værk er en tykkere plade malet sammen med en mørkere, mindre plade. Foruden deres helt ekstreme litterære tiltrækningskraft og simple formalitet, har begge værker en fuldstændig afklædt taktilitet der skriger efter fysisk berøring (læs kærtegn). Disse værker står i kraftig relation til den besked man som gæst aller først møder; "Værkerne må under ingen omstændigheder berøres". Konteksten her virker udtænkt og jeg tager mig selv i at smile en smule. Kunsten kan altså noget andet end bare at smøre den æstetiske tilfredsstillelse, og i en tredje skumgummi skulptur har Djordjadze sågar placeret et polstret stolesæde ovenpå malet skumgummi. Hun er ikke for fin til at bruge noget helt konkret. Hun er ikke for fin til også at sænke den skulpturelle diskurs hun indgår i, ned i siddehøjde. Og sådan er det egentlig med hele udstillingen. De hæslige træsæde lamper lykkedes jo der hvor man kun ser det mislykkedes i deres opbrud som møbel.

Det virker som om Djordjadze følger et særligt didaktisk regelsæt i mange af hendes værker. Den arbitrære dagsorden der virker gældende for kunstnere som Gedi Sibony har ikke samme plads her. Værkerne er opbyggede, man fornemmer tydeligt hænderne bag, og fælles for stort set alle værkerne på udstillingen er, at vi som gæst skal se hvordan det er lavet. Vi skal se hvordan lærredsfolderne er sammensat i de vertikale trappe strukturer. Vi skal se hvordan den falske mistbænk er bygget og hvad den er bygget af. Vi skal se hvordan jernstrukturernes funktion og tyngde er synliggjort ved den måde de er hængt op, bærende træ, bærende deres helt specielle formålsløse berettigelse. Al materialitet er fuldstændig blottet og derfor fremstår skulpturernes eksistentielle mystik så stærk og fuld af vitalitet. Der bliver det spændende, her bevæger skulpturernes præcise former sig fra dyb æstetik til sansefuld gestik. Og tilbage er der vist kun at nyde tvivlen og potent svensk portionssnus.

Hjem til pizza
Da jeg kommer tilbage til København har Philip og Lucas sat et nyt værk i gang. Klokken er 02 og udenfor Q dufter der af mad. Værket 220° (Pizza Napoletana, oven, night) har kørt i godt tre timer. Rummet er komplet tilrøget og duften af bagt pizza gemmer sig godt bag stanken af hvilke som helst afbrændte fødevarer. I det bageste galleri rum er en ovn installeret i væggen. I ovnen sidder en kulsort bradepande med en kulsort plamage af hvad der tre timer tidligere nok var en ganske delikat pizza. Det er holdt op med at stor ose fra ovnen. Alt hvad der kan forkulles er allerede forkullet.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: our full, 2012. Installation view. Foto: Helene Toresdotter.

Thea Djordjadze: Caisse de résonance, 2008, Cardboard, paint and PVC. Courtesy: Sprüth Magers Berlin, London.

Thea Djordjadze: Untitled, 2010, Polished steel, paint, plaster and metal mesh. Courtesy: Sprüth Magers Berlin, London.

Thea Djordjadze: Untitled, 2012, C-Print. Courtesy: Sprüth Magers Berlin, London.

Thea Djordjadze: Untitled, 2009, Wood, laquer and clay. Courtesy: Sprüth Magers Berlin, London.

Thea Djordjadze: Untitled, 1994, Oil on cardboard. Courtesy: Sprüth Magers Berlin, London.

Skriv kommentar



Boesner
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net