Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

08.08.2012 REPORTAGE

Åbningen af dOCUMENTA (13). Foto: Mikkel Carl.

Olympisk i al sin vælde

Når jeg til de u(den)forstående prøver at forklare, hvad dOCUMENTA (13) egentlig går ud på, siger jeg blot: ”Det er lidt ligesom OL”. Og ved nærmere eftertanke er sammenligningen måske ikke helt så idiotisk, som den umiddelbart kan lyde. Der findes også her en institutionelt motiveret og politisk bevidst geografisk/etnisk spredning. Der skabes nye stjerner. Der foregår noget, der ikke kan finde sted andre steder. Documenta er en begivenhed, der hver gang søger at overgå sig selv. For 10 år siden lykkedes det Okwui Enwezor. For 5 år siden lykkedes det ikke. Og denne gang har Carolyn Christov-Bakargiev skabt noget helt specielt.

AF Mikkel Carl

Alene den kuratoriske vision, den installatoriske Fingerspitzengefühl, når man træder ind i Fridericianum. Ryan Ganders I Need Some Meaning I Can Memorise (The Invisible Pull) er en sommerbrise, der renser tidligere forestillinger ud, en guidende tomhed blandt:
1) Juilo González' tre antropomorfe skulpturer, der udstillet på Documenta i 1959 var og er med til at hele tidens sår.
2) Khaled Hourani, der dokumenterer udstillingen af Picassos Buste de femme (1943) på Academy of Art Palestine i Ramallah. Man kan kun gisne om det juridiske tovtrækkeri + logistisk helvede, som må have ledsaget turen til...ja hvor... Palæstina? 3) Kai Althoffs brev til Carolyn Christov-Bakargiev, hvor han side op og side ned forklarer, hvorfor han ser sig nødsaget til at melde afbud til Documenta. En gribende følelse af menneskelig begrænsning, der udstillet med kunstnerens tilladelse måske er hans bedste værk.
4) Ceal Floyer, som har bortredigeret "falling in love", så sangen nu blot endeløst lyder: I'll just keep on / Till I get it right.
5) Og bag det alt sammen: The Brain. Kuratorens hele fletværk af tankegods eksemplificeret gennem værker og ikke-værker, det ene og det andet. F.eks. Giuseppe Penones fordobling af en sten fra floden (Heraklit?) i Carrara marmor. På glasvæggen har Laurence Wiener formuleret det således: THE MIDDLE OF THE MIDDLE OF THE MIDDLE OF

Sådan her kan det selvfølgelig ikke blive ved. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Documenta er stadig kendetegnet ved en mærkværdig politisk korrekthed, alt for simple diagrammer over den tredje verden, hvis symbolik ikke i tilstrækkelig grad formår at udspørge sig selv. Og af pavillonerne i parken er der mange, som til forveksling ligner handicaptoiletter og de isboder, der står lige i nærheden. Enkelte, heriblandt Lea Porsager, Tue Greenfort, Rosemarie Trockel har dog formået eminent at gøre hver lille bygning til deres eget sted. Thea Djordjadze udstiller helt frivilligt i et drivhus. Har man set noget lignende? Og Pierre Huyghe, placeret i kompostbunken i Karlsaue Park, er med angivelsen Untilled (2012) "Artifacts, inanimate element, and living organisms" SCIFI slet og ret. To hunde med hver en lyserød pote går omkring, en sort 4WD holder mistænkeligt parkeret, stillestående vand i en kumme.

Dog lader ikke alt sig gøre. Børnebiblioteket, hvor Mathias Faldbakken efter sigende på smukkeste vis har raseret hylderne, er desværre lukket om lørdagen. Og Tino Sehgals mageløse værk, hvor man i det mørkeste mørke overgiver sig til de optrædendes ukendte bevægelser og høje lyde, lader sig ikke forevige. Det samme gælder Walid Raads performance lecture. Magisk realisme på et sted kaldet Nie Realisierte Moschee. En uhyrlig eventyrlighed, hvorefter grænserne mellem æstetik og politik, fortid og fremtid, dybde og overflade aldrig bliver de samme igen.

Ud over baneterrænet ved Kassel Hauptbahnhof lyder fra højtalerne en fragmentarisk gengivelse af Pavel Haas Study for Strings (1943), tidligere afvendt i en propagandafilm om The Jewish Settlement Area Theresienstadt. Det er Susan Phillips fortjeneste. Og inde på selve banegården venter der, med Janet Cardiff & George Bures Millers video walk af sindsoprivende dimensioner, en oplevelse af oplevelsen af Historien. Tysklands historie, Europas historie, vores historie, der siden den første Documenta i 1955 langsomt er blevet en (kunst)verdens historie.

Så drikker vi æblejuice, som vi pludselig opdager, ikke er en tilfældig flaske æblejuice. Saften er fra det såkaldte Korbinian Apple (KZ-3), der er en sort som Aigner Korbinian udviklede i koncentrationslejren Dachau. Med en etiket tegnet af Jimmie Durham. Kuratoren har også plantet et æbletræ i parken. In memoriam. Senere finder jeg min kone siddende ved Susan Hillers jukeboks i en bar på banegården. Die Gedanken sind frei. Hun kan ganske enkelt ikke mere. Det kan jeg heller ikke. Lige før vi går vælger jeg The Sex Pistols: Anarchy in the UK, også kaldet No Future.

På vej derned var strækningen mellem Hamborg og Kassel udsat for en seriøs bombetrussel, nu skal vi med toget hjem igen. Siddende i spisevognen med øl, pølser og kartoffelsalat får tankerne lov at køre i hak. Jeg nævner en passant:
1) Seth Prices konvolut-tøj i og især udenfor stormagasinet Sinnleffers. 
2) Gerard Byrnes videoinstallation i den gamle balsal på Grand City Hotel Hessenland
3) Jessica Waboys performance, batik m.m. 
4) Bani Abidi. Den første indiske kunstner, jeg personligt finder fuldt på højde med sin samtid. 
5) Harris Epaminonda/Daniel Gustav Cramer, der i en tidligere kontorbygning bag banegården har skabt et museum ulig noget andet museum. 
6) Alexandra Sukharaevas pavillon med den hjerteskærende titel being of mother is bone. 
7) Carol Boves klassiske skulpturer. Natur/kultur etc. 
8) Maria Lobodas to små regimenter træer, der ekseserer på plænen foran Orangeriet
9) Apichatpong Weerasethakuls pestbefængte For The Importance of Telepathy i aftensol. 
10) Adrián Villar Rojas' ubrændte lerskulpturer, der er så meget alt for meget og iøjnefaldende smukt installeret i ruinerne på Weinberg terrasserne. 
11) Allora & Calzadilla. I Raptor's Rapture frembringes der på en 35.000 år gammel fløjte ubegribelige lyde for en grib. Fløjten er lavet af benet fra en grib. Og filmen er installeret i en mørk og kold bunker. Uanset hvad skal man beholde sin sikkerhedshjelm på.

Dette er ikke en anmeldelse.

Ryan Gander Foto: Mikkel Carl.

Julio Gonzáles Foto: Mikkel Carl.

Kai Althoff Foto: Mikkel Carl.

Giuseppe Penone Foto: Mikkel Carl.

Laurence Weiner Foto: Mikkel Carl.

Lea Porsager Foto: Mikkel Carl.

Lea Porsager Foto: Mikkel Carl.

Lea Porsager Foto: Mikkel Carl.

Lea Porsager Foto: Mikkel Carl.

Tue Greenfort Foto: Mikkel Carl.

Tue Greenfort Foto: Mikkel Carl.

Tue Greenfort Foto: Mikkel Carl.

Rosemarie Trockel Foto: Mikkel Carl.

Rosemarie Trockel Foto: Mikkel Carl.

Rosemarie Trockel Foto: Mikkel Carl.

Thea Djordjadze Foto: Mikkel Carl.

Thea Djordjadze Foto: Mikkel Carl.

Thea Djordjadze Foto: Mikkel Carl.

Thea Djordjadze Foto: Mikkel Carl.

Thea Djordjadze Foto: Mikkel Carl.

Pierre Huyghe Foto: Mikkel Carl.

Pierre Huyghe Foto: Mikkel Carl.

Olof Olsson Foto: Mikkel Carl.

Pierre Huyghe Foto: Mikkel Carl.

Walid Raad Foto: Mikkel Carl.

Walid Raad Foto: Mikkel Carl.

Walid Raad Foto: Mikkel Carl.

Susan Phillips Foto: Mikkel Carl.

Susan Phillips Foto: Mikkel Carl.

Janet Cardiff and George Bures Miller Foto: Mikkel Carl.

Jimmie Durham Foto: Mikkel Carl.

Jimmie Durham Foto: Mikkel Carl.

Susan Hiller Foto: Mikkel Carl.

Seth Price Foto: Mikkel Carl.

Seth Price Foto: Mikkel Carl.

Seth Price Foto: Mikkel Carl.

Jessica Warboys Foto: Mikkel Carl.

Jessica Warboys Foto: Mikkel Carl.

Jessica Warboys Foto: Mikkel Carl.

Jessica Warboys Foto: Mikkel Carl.

Bani Abidi Foto: Mikkel Carl.

Bani Abidi Foto: Mikkel Carl.

Bani Abidi Foto: Mikkel Carl.

Harris Epaminonda and Daniel Gustav Cramer Foto: Mikkel Carl.

Harris Epaminonda and Daniel Gustav Cramer Foto: Mikkel Carl.

Harris Epaminonda and Daniel Gustav Cramer Foto: Mikkel Carl.

Harris Epaminonda and Daniel Gustav Cramer Foto: Mikkel Carl.

Harris Epaminonda and Daniel Gustav Cramer Foto: Mikkel Carl.

Alexandra Sukharaevas Foto: Mikkel Carl.

Alexandra Sukharaevas Foto: Mikkel Carl.

Carol Bove Foto: Mikkel Carl.

Carol Bove Foto: Mikkel Carl.

Maria Lobodas Foto: Mikkel Carl.

Maria Lobodas Foto: Mikkel Carl.

Apichatpong Weerasethakul Foto: Mikkel Carl.

Apichatpong Weerasethakul Foto: Mikkel Carl.

Adrián Villar Rojas Foto: Mikkel Carl.

Adrián Villar Rojas Foto: Mikkel Carl.

Adrián Villar Rojas Foto: Mikkel Carl.

Adrián Villar Rojas Foto: Mikkel Carl.

Allora & Calzadilla Foto: Mikkel Carl.

Allora & Calzadilla Foto: Mikkel Carl.

Allora & Calzadilla Foto: Helle Helle.

Skriv kommentar