Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
09.10.2017 INTERVIEW

Pro temp.: Isabella Hemmersbach, Jamiee Williams, Sia Hurtigkarl Degel, Julie Sophie Koldby og Anna Clarisse Holck Wæhrens Foto: Rasmus Luckmann.

Nyt udstillingskoncept: uetablerede kunstnere på etablerede gallerier

pro temp. byder på midlertidige udstillinger, der udnytter rummet i tiden mellem galleriernes egne visninger. Udstillingerne giver opkommende kunstnere på kunstscenen mulighed for at udstille i velkendte københavnske gallerirum. pro temp. er etableret i 2017 af Anna Clarisse Holck Wæhrens, Isabella Hemmersbach, Jamiee Williams, Julie Sophie Koldby and Sia Hurtigkarl Degel.

pro temp. er etableret i 2017 af Anna Clarisse Holck Wæhrens, Isabella Hemmersbach, Jamiee Williams, Julie Sophie Koldby og Sia Hurtigkarl Degel.

Første udstilling Allow me to introduce myself finder sted på Galleri Susanne Ottesen d. 10 oktober. Udstillingen vil kun finde sted på aftenen i tidsrummet 16-21.

AF May Simón Lifschitz

GALLERI SUSANNE OTTESEN
Allow Me to Introduce Myself
Aske Thiberg, Casper-Malte Augusta, Esben Holk, Filip Vest, Isabella Hemmersbach, Julie Falk, Julie Sophie Koldby, Katrine Bobek, Mads Lindberg, Mikkel Rundin Ørsted, Nour Fog, Simin Stine Ramezanali, Viktor Henderson
Kurator: pro temp.
• FERNISERING Tuesday 10.10.2017 16-21
10.10.2017 - 10.10.2017

Hvilke ambitioner har protemp for den danske kunstscene, og for de opkommende  kunstnere, som i kommer til at arbejde med?
Man starter vel altid et nyt koncept op med ambitionen om at bidrage med noget nyt, ønsket om at ændre, forbedre og sætte sit eget præg. For os handler det om at se sig om og opdage alle de uudnyttede muligheder og ressourcer, der forekommer i verden omkring os, og især i den etablerede kunstverden.

Uudnyttet plads og nye talenter, som sammen kan skabe nye muligheder. Det er i disse små sprækker, at der er plads til at eksperimentere, begå fejl og opnå uventede resultater. I stedet for at etablere endnu et nyt sted for unge kunstnere, bruger vi herved de eksisterende strukturer, både som platform, men også som kuratorisk udgangspunkt.

Jeres første udstilling Allow me to introduce myself har meget fokus på kunstneren som  individ, er det et udgangspunkt i generelt føler er vigtigt at skabe fokus omkring?
Nej ikke generelt set, men den kommende udstilling kredser netop om udviklingen fra at være uetableret til at blive etableret. Det kan være en transformation, der er tæt knyttet til individets personlige udvikling, både som kunstner og som menneske. De kunstnere vi præsenterer på vores første udstilling, berører alle forskellige steder af denne process. Allow me to introduce myself er dog ikke nødvendigvis en introduktion af kunstnerne, som de mennesker de er, men af det  væsen  de skaber i deres værker.

Hvordan vil pro temp. skabe dialog mellem det etablerede og det opkommende?
Man kan starte med at spørge; hvad definere det 'etablerede' og det 'opkommende' ? pro temp. igangsætter dialogen med et godt håndtryk - fuld af respekt, ikke underdanigt ej heller for hovmodigt. Det handler ikke om oprør, det handler om muligheder for at anskue kunst og kunstscenen på en ny måde. pro temp. bygger i allerhøjeste grad på gensidig respekt og tillid mellem de etablerede galleri, de opkommende kunstnere og os.


For os er det vigtigt at hver udstilling bliver et ligeværdigt møde, hvor et kunstnerisk potentiale møder en velsmurt “ramme” og noget potentiale kan realiseres netop i det møde.  Vi håber udstillingerne giver plads til både et menneskeligt møde og det rum, som værkerne kræver.

Hvordan vil projektet jf. navnet 'protemp' arbejde med temporalitet, og hvorfor føler i  netop dette er vigtigt i forhold til at arbejde med opkommende kunstnere på den danske  kunstscene?
Navnet pro temp. er en forkortelse af pro tempore, som er temporært og noget, der eksisterer i fraværet af noget mere regulært. Pro temp. eksisterer i det temporære tomrum, der er at finde i galleriernes fysiske ramme og ind imellem deres egne udstillinger.

Vi eksisterer i tid og rum i kraft af et fravær, som kan vare timer lige så vel som uger. I vores kuratoriske valg tager vi så netop afsæt i denne flydende, tidsmæssige rammer, som en modpol til kunstens gennem planlagte kalender. Mange institutionelle udstillinger forberedes i år og varer længe, mens nutidens samfund vægter nyt og hurtigt højere end det konstante. Vi håber at udforske det krydsfelt og potentiale mellem disse poler.

Er der en overordnet tematik I vil kuratere ud fra i de kommende udstillinger, og hvad kan  forventes at ses fra protemp fremover?
Der er snarere tale om et koncept end en tematik. Vores udstillinger fødes ud af mulighederne, som galleriernes kalendere byder og tager så altid udgangspunkt i hvert enkelt gallerirum og de kunstneriske bølger, der går igennem vores netværk. I vores optik er det en slags tillidsfuld take-over, med mulighed for at få lov til at larme lidt. pro temp. er dog apropos temporalitet et kontinuerligt projekt, og ikke blot en én gangs forestilling. I vil derfor kunne se nye udstillinger fra os hos blandt andet Nicolai Wallner, David Risley og V1 Gallery.  

Tak

Skriv kommentar



Artefact1
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net