Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
02.10.2019 INTERVIEW
Bricks Gallery, Morten Halborg-Møller

Bricks Gallery Foto: Theis Mortensen.

Nyt Nørrebro-galleri inviterer ind til et intimt møde med kunsten i fællesskabets ånd

I jagten på et intimt møde med kunsten vil det nye Bricks Gallery på Blågårdsgade 11b blive et co-creative space. Morten Halborg-Møller, galleristen bag kunstbutikken Limited Works på samme gade, samler nu butikken og det nye galleri under ét tag med en ambition om at mindske distancen mellem kunstner og publikum. I Bricks Gallery inddrages kunstnerne i både kurateringen og udvikling af gallerirummet. Det er ment som et levende rum i hjertet af Nørrebro, der både begejstrer den dedikerede samler såvel som de lokale kunstinteresserede.

Første udstilling, “Plastasia” af kunstneren Luca Bjørnsten vil være at opleve fra d. 4. oktober. Der afholdes åbningsarrangement samme dag i tidsrummet 17-21.

AF May Simón Lifschitz

Bricks Gallery
Plastasia
Luca Bjørnsten
05.10.2019 - 02.11.2019

Hvordan vil man opleve ambitionen om at skabe et fællesskab om kunsten som gæst på Bricks Gallery?
Jeg håber, at Bricks bliver et sted, som man har lyst til at følge med i, uanset om man er erfaren samler eller lokal ung kunstinteresseret. Gæsterne skal have kunstoplevelser af høj kvalitet, men det handler i lige så høj grad om selve energien i huset. Man skal som gæst føle sig velkommen og mødes om kunsten i øjenhøjde. Beliggenheden i Blågårdsgade indbyder til, at man spontant hopper af cyklen og får sig en kunstoplevelse, inden man igen tjekker ind i hamsterhjulet.
Mellem udstillinger er det desuden ambitionen, at Bricks skal være et projektrum for kunstnere. Derfor planlægger vi artist talks, launch af publikationer, performances, mm. Vi huser desuden de to kunstnere Luca Bjørnsten og Mathias Malling Mortensens aktive atelier, og i det hele taget ønsker vi at være et samlingssted, hvor kunstnerne har lyst til at sparre med både os og hinanden. Kunstnerne skal aktivt bidrage til udviklingen af galleriet og fællesskabet.
Jeg har altid været stor tilhænger af åbenhed og samarbejde, og vi vil gerne forsøge at bryde lidt med den konkurrencementalitet, der hersker nogle steder i galleriverdenen. I nullerne arrangerede jeg raveevents, der byggede bro mellem kunst og technomiljøet. Jeg vil gerne have den mentalitet med ind i Bricks og skabe samarbejder med både gallerier og eksterne kuratorer lige så vel som enkeltstående projekter med musik, mad og mode.

Hvordan vil I definere Bricks Gallery’s tilgang til udstillingen af kunst, og hvordan bidrager denne til den danske kunstscene?
Vi udfordrer vel den konventionelle galleriform lidt ved at samle galleri, butik og atelier under samme tag – det vil i sig selv skabe en speciel atmosfære. Og så skiller vi os ud ved at åbne i Superflex’ tidligere hovedkvarter i Blågårdsgade. Jeg tror, at der vil opstå en synergieffekt til gavn for både galleri, kunstnere og gæster, når man i det ene rum kan opleve en flot kurateret udstilling og i det næste kan browse editions og andet prisvenlig kunst.

Hvilke rammer danner Bricks Gallery som koncept for de kunstnere, I kommer til at arbejde med?
Rummet er ikke kæmpe stort men til gengæld har vi gjort meget ud af at bygge nogle gode rammer til at præsentere kunstnernes arbejde. Jeg er utrolig stolt af vores nye sted, og det kommer ikke til at være noget, man har set før i kvarteret. Jeg håber, at kunstnerne bliver galleriets naturlige ambassadører, fordi de føler, at de har en aktie i opbygningen.

Hvordan slår jeres første udstilling med Luca Bjørnsten tonen an for galleriets generelle indgangsvinkel til publikummets møde med kunsten? 
Jeg er utrolig stolt af, at vi åbner galleriet med Luca Bjørnstens soloudstilling Plastasia. Luca er efter min mening et godt eksempel på en af de mange uslebne diamanter på den danske kunstscene. En meget spændende kunstner, hvis motiver udstiller helt ordinære motiver fra den verden, vi alle kender - men på en ny og forfriskende facon, som gør dem fantastisk fascinerende og dragende. Derudover kan publikummet glæde sig til udstillinger med et andet kæmpe dansk talent Jakob Steen i november og stor gruppeudstilling i december. I det nye år har vi allerede meget af programmet klar med blandt andet soloudstillinger med Anne Torpe, Mathias Malling Mortensen og Morten Buch.

Tak

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Lilith Performance Studio
Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net