Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
05.06.2014 INSIGHT

Stine Gro: Orbital Projector, 2014, Mixed media installation.

Når det mondæne bliver mystisk og det ubetydelige bliver dybsindigt

Brandts 13, den gamle museumsbygning som i fremtiden skal fungerer som ny kunsthal for samtidskunst i Odense, danner en smuk ramme om en meget fin og alsidig afgangsudstilling fra Det Fynske Kunstakademi. Udstillingen bærer titlen Burning the Candle in Both Ends. Det smager en lille smule søgt, når det kommer over mine læber, men glemmes alligevel hurtigt, i mødet med udstillingens værker, da de 11 dimitterede kunstnere alle arbejder vidunderlig selvsikkert med det medie de udstiller i, og samtidig har noget på hjertet.

AF Karen Vestergaard Andersen

BRANDTS 13
Jernbanegade 13, 5000 Odense C W: brandts.dk
Burning the candle from both ends
Nick Nagel Bojesen, Niklas C. M. Bruhn, Stine Gro, Maj Horn, Christian Bang Jensen, Pascal Mayet, Diana Prim, Anna Samsøe, Luise Sejersen, Johannes Sivertsen, Josefine Struckmann
10.05.2014 - 03.08.2014

Det er relativt enkle ting, der gribes fast i og undersøges i udstillingens værker, men aldrig på en forsimplende måde. Dagligdagens små sager og gøremål, stilles der bl.a. skarpt på i Johannes Sivertsens værk ’White Interior’, der afspejler hverdagsting sat op i små hvide lærredsverdener. Sammen danner de mange små billeder et hvidt optisksnit gennem en moderne dagligdag, og hermed også en lille fortælling, som i og for sig måske mest handler om hvordan vi kan anskue de komplekst forenklede liv vi lever, og hvor det mest hverdagsokkulte element fx kan ligge i hvordan man har snøret eller stillet sine sneaks, eller håndteret nogle af de andre objekter, der kan tage form af et privat hverdagsritual. 

I Pascal Mayets værk ’From my balcony’, bliver vi også præsenteret med en andens udsyn, og vaklende syn på den verden, der umiddelbart omgiver os. I de tyndeste tråde svajer små notater og tegninger, der alle peger i retning af og stiller spørgsmålstegn ved den livsverden, hvor også ideer og kunst bliver til. 

På en opsats ses en lidt kluntet genstand, en del af værket ’My Tool Wall’ af Maj Horn, der som en slags formalistisk forenkling har gjort komplekse begreber og tankemønstre til kantede sager, der kan hænges på en værktøjsvæg . Hver dag stilles et nyt ’værktøj’ frem på opsatsen, måske så publikum kan undersøge en ting af gangen og få større indblik,  og måske som en ironisk kommentar til hvordan verden ville se ud hvis vi alle kunne 3D-printe tanker, ideer og følelser ud. Hvilket måske, som i dette tilfælde, ville komme til at ligne, at de kunne være opstået et sted i mødet mellem en strukturalistisk filosof og Georg Gearløs fra Anders And bladet.  

I Niklas C. M. Bruhn malerier, der er grupperet under titlen ’Værelser og haver’ er farveskalaen generelt holdt upbeat, således stikker særligt de af malerierne ud, som i dystre toner og sværtet sort ikke synes at tilhøre den samme lidt naive farveskala som resten, og derved sætter et koldt og køligt bid ind i serien. 

Det er en stor teknisk formåen, der karakterisere denne serie af malerier, der godt kunne have været udført af én maler med et halvt årti mere på bagen, en lille hyldest til dér, hvor modernistisk maleri faktisk kunne noget, tilført noget helt nyt og metamoderne. Det kalejdoskopiske formsprog og de små brudstykker af fortælling, som skabes i malerierne, svajer et sted mellem barnligglæde, små erotisk ladede udbrud og så et dybt mørke, der trænger ind på alle de grålige lærreder - en kontrastfyldt tilværelse med udsigt.

I videoværket ’Opløsning’ af Diana Prim er der en enorm sensibilitet og stoflighed i værkets grynede uskarpe karakter. Fotografier fra Vestbredden i Palæstina er projiceret på en hvidlig nærmest taktisk krøllet baggrund, og dette værk formår på stille vis, at gøre det politiske personligt. De landskaber, som ses sætter sig for alvor, men på en blid melankolsk måde fast, som en undersøgelse af hvad der egentlig sker, når vores syn kodes sammen med de minder vi har gjort os, både om os selv og verden. Værket benytter sig af nogle meget simple greb, men det reservoir af billeder det kan vække i hukommelsen på beskueren er samtidig et yderst komplekst felt at arbejde i. 

I det enestående værk ’Orbital Projektor’ af Stine Gro bliver maskinen en næsten levende mekanisme. Øjet følger den lysfremstillende maskines loop, og for hver omgang sker der små ændringer og udslag i projektorens leg med lyset.  Lyset, der kredser om dets centrum, danser cyklisk rundt på væggen i det lille hjørnerum, og går fra at ligne små kometer til at ligne et lille teaterstykke med protagonister af skygger. Det er en nærmest vild forekomst af materie eller substans som Gro formår at få frem med sine maskiner generelt, en værkspraksis, der leder tankerne hen på fx. den tyske samtidskunstner Julius von Bismarck. ‘Orbital Projektor’ fortæller en nærværende poetisk lille fortælling om sig selv, udenfor sig selv og af sig selv, men hvor man som beskuer absolut bliver draget ind i det lille iscenesatte univers med øjne på stilke. 

Kurator Elena Tzotzi har i samarbejde med afgangskunstnerne formået at skabe en virkelig spændende og sensibel nerve gennem udstillingen, der rammer plet. Selvom det ikke er det analytiske eller diskursive indhold, der karakterisere denne udstilling, så er dette langt fra ensbetydende med at værkerne mangler karakter eller vågemod. 

Det er tværtimod en stor selvsikkerhed og kløgt, der kendetegner disse værker og deres fremstilling af det nære, det følsomme og intime. Udstillingen er karakteriseret af en legesyg alvorlighed, og giver et syn på hvad kunstnere skaber og gør, og hvilke historier og fortællinger, der kan fortælles om det umiddelbare liv, i en institutionel og æstetisk kontekst. 

Det virker bemærkelsesværdigt passende, at sige at disse værker formår at gøre det ubetydelige dybsindigt, og deri lurer også en indirekte kritik af den måde verden ser ud og er struktureret på omkring os. Med disse værker kan objekter, billeder og oplevelser gentænkes, flyttes om på og genskabes for uden at blive intetsigende eller navlebeskuende, at gøre det ordinære usædvanligt eller det mondæne til en ikke helt lille visuel åbenbarring.     

Udstillingen kan ses på Brandts 13, Jernbanegade nr. 13, 5000 Odense, frem til d. 3. august 2014. For mere information; http://detfynskekunstakademi.dk/presse/ 

Stine Gro: Orbital Projector, 2014, Mixed media installation.

Diana Prim: Opløsning (detail), 2014, Fotografier.

Diana Prim: Opløsning, 2014, Fotografier.

Anna Samsøe: Sound is Matter, 2014, Video installation, blandede materialer.

Christian Bang Jensen: Den hvide doktor (detail), 2014, Blandede materialer.

Christian Bang Jensen: Den hvide doktor, 2014, Blandede materialer.

Johannes Sivertsen: White interior (detail), 2014, Olie på lærred og olie på træ.

Johannes Sivertsen: White interior, 2013-2014, Olie på lærred og olie på træ.

Josefine Struckmann: Scientia (Latin = Visdom, viden, videnskab), 2014, PVC, Folie, Lysstofrør.

Luise Sejersen: Rum for tro (detail), 2014, Installation med 3 lydmontager.

Luise Sejersen: Rum for tro, 2014, Installation med 3 lydmontager.

Maj Horn: My tool wall (detail), 2014, Blandede materialer.

Maj Horn: My Tool Wall, 2014, Blandede materialer.

Nick Nagel Bojesen: Passion (detail), 2014, Mixed media installation.

Nick Nagel Bojesen: Passion, 2014, Mixed media installation.

Niklas C. M. Bruhn: Værelser og haver, 2014, Olie på lærred.

Niklas C. M. Bruhn: Værelser og haver, 2014, Olie på lærred.

Pascal Mayet: From my balcony (detail), 2014, Mixed media installation.

Pascal Mayet: From my balcony, 2014, Mixed media installation.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Roskide Højskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net