Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
23.06.2015 AFGANG 2015

Mette Clausen Foto: Maria Bordorff.

Mønster i modstand - Mette Clausen

Mette Clausens afgangsværk er raffineret antikapitalisme i form af en stor, digitalt vævet gobelin. Det sort-hvide mønster refererer tilbage til bindingerne i vævestrukturen og bliver et ikkebillede, eller et billede af det, det er; sig selv.

Træder man lidt tilbage, får man øje på ordene: over anxious under anxious over anxious under anxious. Ordrækken gentager sig værket over og skaber et modstandsmønster. På sin vis bliver værket et billede på kamp. På kamp i strukturerne. Kamp i selvet.

AF Maria Bordorff

Afgang 2015
Kunsthal Charlottenborg
Nyhavn 2, 1051 København K W: kunsthalcharlottenborg.dk
05.06.2015 - 02.08.2015

Jeg har ladet mig fortælle, at ordet tekst kommer af det latinske texere, som betyder at væve. Hvorfra kommer din interesse for at arbejde med sproget?
Sprog er jo et spændingsfelt af muligheder og begrænsninger, og det har altid fascineret mig. Men når vi taler om sprog i forhold til dette værk, taler vi om tekst, som er noget andet og mere systemisk. I talesprog er kroppen med i form af gestik og tonefald, for eksempel, hvor vi i teksten må forholde os til kombinationer af bogstaver. Konstruktionen af tekst bliver nærmest arkitektonisk - ligsom tekstilet, det vævede stof, er en form for arkitektur. Og det er vel denne arkitektur, som et på samme tid skabende og begrænsende vilkår, der interesserer mig.

Ordene i værket, ‘over’ og ‘under’, refererer tilbage til selve vævningen af stoffet og til den repetitive handling, det er at væve. Men det tredje ord, ‘anxious’, som, når man læser teksten for sig selv, bliver en form for mantra, hvordan relaterer det sig til hertil?
Det får karakter af mantra ja, eller af noget manisk, der trænger sig på og gentager sig. Ordet ‘anxious’ indgår på ligefod med ‘over’ og ‘under’, som er trådenes bevægelser om hinanden, og bliver derfor en integreret komponent i systemet. Og angst som en integreret komponent i systemet; som en konstituerende del af vores samfund, om man vil, er et forhold, jeg har beskæftiget mig en del med. I teksten i afgangskataloget refererer jeg til en tekst af Institute for Precarious Consciousness, der handler om kapitalismens skiftende faser. Til hver fase knytter sig en dominerende affekt, og for den nuværende fase er den dominerende affekt angsten. Angsten er en del af kapitalismens strategi. Ligesom kedsomhed var det i 60erne, og elendighed var det før da.

Selvmaskine (mønster i modstand) er titlen på dit afgangsværk. En “selvmaskine” producerer sig selv, af sig selv(?) Skal dette forstås i forlængelse af kapitalismens faser og “strategier,” som du refererer til?
Ja, sådan kan man godt sige, at en selvmaskine fungerer. Der er vel en iboende automatik i forestillingen om en selvmaskine. En selvmaskine forbruger i en vis forstand sig selv for at kunne videreproducere sig. Det er der et mønster i. Og det er nærliggende at tænke både kapitalismen og det kapitaliserede menneske som selvmaskiner. Værket får på den måde en dobbelthed, idet det så vil referere til både de strukturelle forhold, der producerer affekten, angsten, og de forhold der, så at sige, er “selvforskyldte”.  

Du har også i dine tidligere værker arbejdet en del med gentagelsen. Hvilken betydning har gentagelsen?
Jeg synes der ligger noget spændende og måske også lidt manisk i gentagelsen. Både i forhold til udøvelsen af magt, men også i muligheden for, at noget - efter gentagende forløb - kan skubbe sig eller forskyde sig og måske gå hen og blive noget andet eller noget nyt. Dertil, og det er bare nogle af de der tanker, man går og har med sig selv, ser jeg også gentagelsen som en mulig antikapitalistisk handling. Altså den der sløvende, beroligende gentagelse som er ude af sync med kapitalismens strategier. Selv kan jeg finde velbehag i at skrive de samme ord side op og side ned blot for at se mønstret vokse frem på papiret. Det er der ikke meget kapital vækst i.

Mette Clausen: Selfmachine (pattern in resistance), 2015, 3 x 7 m, Jacquard weave, Wool. Foto: Torben Zenth.

Skriv kommentar



Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net