Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
01.11.2016 STATEMENT
Johannes Sivertsen

Johannes Sivertsen Foto: Torben Zenth.

Maleriet er den der ting, der ikke skal ha' ret – Johannes Sivertsen @ Prince Gallery

Går man ned i den høje kælder på Hauser Plads hvor Prince Gallery ligger, bliver man mødt af syv lærreder i forskellig størrelse, fordelt i galleriets to rum og i gangen. Lærrederne bærer samme motiv, tre 'figurer ved strand', malet efter Pablo Picasso.

Prince Gallery har været i gang et års tid, og Johannes Sivertsens Seaside and Figures er galleriets andet soloshow med en lokal kunstner. I juni udstillede Kristoffer Ørum sine Invisible objects uden den store opmærksomhed, men Johannes Sivertsen og hans motivs klarheden og mangelagede tolkningsmuligheder har helt fortjent vakt interesse.

Johannes Sivertsen (1984), flyttede i 2008 til Danmark fra Paris, hvor han havde studeret på Ateliers Beaux-Arts de la Glacière, Paris. Han dimitterede i 2014 fra Det Fynske Kunstakademi. Han var i 2010 en del af holdet bag Odense Kunsthal og har siden udstillet i Danmark og Frankrig. Seaside and Figures er Johannes Sivertsens første soloshow på et dansk galleri.

Kopenhagen mødte Johannes Sivertsen i hans studie nogen dage før udstillingåbningen og fik talt om baggrunden for Seaside and Figures og de 3 gange Picasso.

AF Torben Zenth

PRINCE GALLERY
Seaside and Figures
Johannes Sivertsen
29.10.2016 - 09.12.2016

"Motivet er det man kalder 'badende figurer' eller 'figurer ved strand'. Picasso har malet enormt mange malerier med figurer ved strand. Det som først slog mig var, at igennem kunsthistorien har det motiv forskellige betydninger. I den blå periode er det meget melankolsk og ser vi helt tilbage til romantikken – fx Munch - så er stranden et farligt sted, havet er et farligt sted, hvor mennesker ikke hører hjemme, og du har det samme i Friedrichs malerier.

Jeg blev fascineret af tanken om ét motiv, der har gennemlevet skabelsen af moderniteten, og nu igen er aktuelt og ses overalt. Da modernismen peaker, og man tror på at det hele, bliver 'figurer ved strand' noget, der betyder frihed og fritid. Nu, når vi tænker 'figurer på strand', så tænker man selvfølgelig på flygtninge, der drukner.

Maleriet er den der ting, der ikke skal ha' ret. Maleriet har det kæmpe privilegie, at det ikke behøver at være troværdigt. Det kan lade være med at dømme, det er ikke en sandhed. Man siger jo hele tiden at maleriet er dødt, og det bliver pludselig meget befriende. Fotografiet tror folk stadig på, men et maleri tror ingen på, og det giver frihed og tryghed.

Figurerne er ikke ens. Det er umuligt. Selv hvis du havde en maskin, ville der være små uoverensstemmelser. Jeg tror det er det det handler om. At hver eneste gang du ser noget, så påvirker det alt, hvad du ser omkring det. Det er noget, der er enormt synligt i maleriet, og det bliver ekstra synligt, når man ser det gentaget igen og igen. Det er en enormt sårbar proces - det er angstprovokerende. Alt det man kunne gemme sig bag - at det ligner og det der ser godt ud - det har jeg lagt fra mig. Lige nu kan alle se hvor jeg fucker op.

Jeg tror ikke på virkeligheden. Jeg har kun set de der gengivelser, og når jeg maler… altså, hvis du maler ud fra et fotografi, så maler du ud fra et fotografi, og så er det en tolkning du arbejder med. Du arbejder altid med en tolkning - med et eller andet, der bærer spor af noget.

Der er så mange lag i det her; ideen, den oprindelige ide 'figur ved strand', så er der Picasso-malerier, og så er der min komposition, og så er der alle de spor af penselstrøg og materialer. Jeg tror ikke på virkeligheden, men det er godt at man kan se spor af noget reelt. Af at noget er sket. Jeg forsøger ikke at gøre mit maleri illusionistisk, man må gerne se penselstrøg. Man må gerne se lærredet, man må godt se materialerne."

Tak.

Johannes Sivertsen, Seaside and Figures, Prince Gallery

Johannes Sivertsen: Seaside and Figures @ Prince Gallery Foto: Torben Zenth.

Johannes Sivertsen, Seaside and Figures, Prince Gallery

Johannes Sivertsen @ Prince Gallery Foto: Torben Zenth.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net