Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
16.01.2017 3PICKS
Emily Wardill, Lunds Konsthall

Emily Wardill: I gave my love a cherry that had no stone, 2016, 9 min., video. Foto: Luise Sejersen.

Luise Sejersen anbefaler udstillinger i uge 3

Luise Sejersen er uddannet fra Valand Academy of Fine Art i Göteborg og tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2014. I december deltog hun i gruppeudstillingen The Sum of All Effects på Huset for Kunst og Design i Holstebro med montagevideoen Altertjeneste og nu arbejder hun på en soloudstilling i København til marts.

Luise Sejersen arbejder med forskellige udtryk indenfor billeder, video, installation, men for hende er collage er en vigtig grundlæggende metode:
”I collagen kan forskellige tider og rum støde sammen og skabe nye betydninger. Her opstår forbindelser mellem mentale og ydre rum og mellem forskellige sfærer og livsverdner. I øjeblikket arbejder jeg med nye collager, hvor der indgår motiver og teknik fra ikonmaleri fx. tempera, bladguld, arkitektur- og klippemotiver. Jeg er interesseret i den måde man i ikonmaleriet forsøger at repræsentere en anden virkelighedsdimension i et fortællende univers, som er figurativt men som fx undgår centralperspektivet” fortæller hun om sit eget arbjede.
Se mere her: www.luisesejersen.dk

3PICKS programmet er kurateret af Meise Fabricius

AF Luise Sejersen

 .
Tamar Guimarães: The Uncorrupted, HD video 36 min. Lunds Konsthall, 2016. Foto: Luise Sejersen 

Lunds Konsthall, Mårtenstorget 3, 220 02 Lund, www.lundskonsthall.se
As told
Ana Gallardo, Tamar Guimarães & Kasper Akhøj, Emily Wardill
10.12.16 – 05.03.17

Jeg vil anbefale at tage til Lund for at se videokunst af Emily Wardill og Tamar Guimaraes på udstillingen As told. Især var jeg betaget af The Uncorrupted af Tamar Guimaraes. 

Manuskriptet er et samarbejde med Museo Reina Sofia i Madrid og omhandler forberedelserne til en fiktiv ikke-korrupt udstilling, der måske skal indeholde Den hellige Teresas uspolerede hånd - hvis museets personale får lov at låne relikviet af nonnerne i Ronda. Kuratoren sporer sig ind på hændernes forskellige betydninger, fx den som stjæler, den som gør modstand (i fx Chris Markers ”Grin Without a Cat”). Kameraet studerer ofte de ansattes hænder og man følger diskussioner om, hvor mange praktikanter det er muligt at ansætte, museet som en sekulariseringsmaskine af hellige objekter og hvorfor Teresas hånd ikke er uskyldig. Fx havde Franco den i sin varetægt i mange år.

Den måde jeg oplever mig selv lede efter værket i historien, gør filmen interessant som værk. Hvornår bliver alle de interessante referencer, de ansattes hænder samler sammen, til et nyt værk? Samtidig peger filmen på manglen på politisk oprør mere generelt.

Den retro-modernistiske bygnings interiør kan ved første øjekast se ud som om, at der er tale om analoge filmoptagelser i Emily Wardill's "I gave my love a cherry that had no stone". Men med de skiftende, unaturlige synsvinkler og hovedpersonens abrupte bevægelser føles det snart som animation. Det er fascinerende at følge manden med den hvide skjortes bevægelser og "kameraets" panorering gennem de stemningsfyldte rum uden tyngdekraft. Han synes at kæmpe med sin manglende jordforbindelse, men har til gengæld enkelte overnaturlige evner.

 


al-Sarais Nahj al-Faradis (Paradisets veje): Profeten Muhammad møder den hvide hane. Iran, Herat; ca. 1465 (Bladet: 41,1x29,7 cm). Detalje, Foto: Luise Sejersen, 2016

Davids Samling, Kronprinsessegade 30, 1306 København K., www.davidmus.dk
Islamisk samling (permanent)
al-Sarais Nahj al-Faradis (Paradisets veje), Iran, Herat; ca. 1465.

”Profeten Muhammad møder Malik ved porten til Helvede”

”Profeten Muhammad møder den hvide hane”

Et af mine favoritsteder for udsyn og mentale rejser i København er Davids samling af islamisk kunst. Blandt nyerhvervelserne er to malerier fra et manuskript som omhandler Profeten Muhammeds mystiske himmelrejse ”miraj”. Det blev udarbejdet på et værksted i Herat omkring 1465 og har været stort set ukendt indtil for nylig.

Natterejsen Isra og himmelfærden Miraj beskrives kort i koranen og mere grundigt i Hadith. Først rejser Muhammed til Al Aqsa moskeen i Jerusalem på det vingede væsen, Buraq, hvorfra han stiger op i himmelsfæren for derefter at nedstige til Helvede. Englen Gabriel forklarer de mystiske hændelser til Muhammed undervejs. I øjeblikket hænger der to illustrationer i udstillingen. Muhammed ved porten til Helvede samt mødet med den hvide hane, der så kæmpestor, at fødder og hale stikker udenfor billedrammen. Muhammed får forklaret, at hanen er den engel, som holder styr på tiden og kalder de troende til bøn.

Mystikere betragter i højere grad rejsen som en ud-af-kroppen oplevelse. Det er sjælens rejse til de 7 himle fra Jerusalem, hvor Muhammeds krop forblev, som peger på menneskets mulighed for at tage på en indre rejse mod det guddommelige.

For mig er billederne fascinerende ved deres på den ene side meget konkrete figurative billedsprog, som ofte ses i Persisk kunst, kombineret med en svævende verden i syrede, friske farver, fx Buraqs lyserøde hestekrop med kvindehoved og Gabriels spidse vinger. Farveintensiteten er overvældende, men går desværre lidt tabt i den sparsomme belysning. Flammerne i glorien og på den lapis lazuli-blå baggrund er det vildeste jeg har set i samlingens bogillustrationer. Der er forskellige nuancer i den uensartede flade, som gør flammerne funklende. I helvede bliver flammerne mere avancerede med rød-orange nuancer i toppen. De havde udviklet særlige teknikker på værkstedet i Herat, som også var inspireret af kinesisk og byzantinsk stil.

Davids samling ejer i alt 7 malerier fra manuskriptet, men flere af dem er i øjeblikket udlånt til The Metropolitan i New York. Det giver en god grund til at vende tilbage på et senere tidspunkt. Desuden vil jeg anbefale at gå forbi de enestående keramiske skulpturer fra Syrien, sfinksen i tyrkis og hvide farver og den blå hane fra 12. årh.

 


Michelle Eistrup
: This Particular Masquerade 2013/16. Photographic installation in multiple scenes, with sound collage. Detalje. Foto: Luise Sejersen 

Fotografisk Center
, Bygning 55, Staldgade 16, 1699 København V, www.fotografiskcenter.dk
Nordic Delights
Dejan Antonijević, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Nermin Durakovic, Michelle Eistrup, Farazollahi Behzad, Anawana Haloba, Sasha Huber, Henrik Lund Jørgensen, Jane Jin Kaisen, Bita Razavi, Bella Rune, Nita Vera, Adolfo Vera, Carla Zaccagnini
14.01.17 - 05.03.17

Alle deltagende kunstnere bor og arbejder i et nordisk land men har deres rødder et andet sted. Udstillingen er et rum med fokus på temaer omkring migrationserfaringer og forestillinger om den anden i Norden. 

Familieportrættet ”The Andersons” af Jane Jin Kaisen fra projektet ”Loving Belinda” afslører på en meget klar måde vores forventninger til den kulturelle orden. The Andersons er et amerikansk-asiatisk par, som har adopteret den hvide danske pige Belinda. 

Udstillingen skaber også rum for refleksion på en anden måde med Michelle Eistrups panorama-billede ”This Particular Masquerade” og lydværket ”Amnesia”, hvor der sker er en meget direkte henvendelse til lytteren om forglemmelse omkring hendes historiske fortid. ”How can you just not touch upon this part of your history, caress it and just for moment let the pain seep in. Your amnesia is my burden.” Med lyden af vinden i baggrunden opstår efterhånden et stemningsbillede på den kollektive forglemmelse som stemmen adresserer. På den måde åbner lydværket op for et mentalt rum, hvor man kan undersøge sin egen erindring, og som kan overføres til det photoshoppede panoramabillede af mænd, der bærer rundt på tomme kasser på en kyststrækning, hvor man kan ane et ekstra lag under overfladen med store skibe på en havn.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Boesner
Artefact1
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net