Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
02.10.2019 INTERVIEW
Nana Francisca Schottlaender

Nana Francisca Schottländer Foto: Patricia Stokholm.

Landskabninger - interview med Nana Franscisca Schottländer

Performance- og billedkunster Nana Francisca Schottländer er aktuel med udstillingen Landskabninger, som kan ses på SMK Thy indtil 20. Oktober. Værket er skabt stedsspecifikt og består af dokumentationer af hendes møde med landskabet. Hun er født i 1977 og er autodidakt performance- og billedkunstner, bor og arbejder i København og laver stedspecifikke projekter i både Danmark og udlandet.

AF Patricia Stokholm

SMK Thy
Landskabninger
Nana Francisca Schottländer
13.04.2019 - 20.10.2019

Hvad er det for en udstilling du har lavet på SMK Thy?
Udstillingen er skabt steds-specifikt med udgangspunkt i kropslige møder med Thys landskaber og naturfænomener. Jeg har arbejdet sammen med fotograf Frida Gregersen og komponist Jacob Eriksen om at dokumentere disse møder i form af lyd, video og stillbilleder. Dokumentationerne er blevet omformet til værker på udstillingen sammen med objekter, der er opstået i processen. Der er en del store stillbilleder trykt på silke. Silken har været et gennemgående materiale. Jeg har f.eks. brugt silken til at lave skulpturelle bevægelser mellem krop og vind, som findes på udstillingen som video-værker og store silkeprints. Der er også to vindporte på en bølgebryder i fjorden foran museet, hvor silken er spændt op, så vinden kan arbejde med den. Derudover er der en række videoværker, som er installeret rumligt, så de elementer, der indgår i videoen, også er en del af rummet og installationen. Ved det værk, der handler om mulden, In Utero, er der placeret ca. halvanden ton muld fra en pløjemark foran, så marken nærmest fortsætter ud i rummet og møder publikum. Overfor videoen fra lergraven, Ex Luto, står de kropsaftryk, der er kommet ud af mødet med leret, som er blevet brændt på det lokale teglværk. Der er desuden lydværker, blandt andet Den Perfekte Bølge, som er skabt i samarbejde med Jacob Eriksen. Her har vi arbejdet med reallydsoptagelser og tekstlige undersøgelser af bølgernes væsen, kombineret med video af Frida Gregersen i en både visuelt og lydligt omsluttende installation i et lille rum i Siloen.

Det er jo notorisk svært at dokumentere en performance. Hvordan har du arbejdet, og har der været publikum til stede?
Når jeg tager ud og søger at møde et landskab for at samskabe med det, så er det jo ikke kun mig der performer eller agerer, men også landskabet. Vinden performer, lyset performer, vi laver en form for kontakt-improvisation sammen, som kun findes på dén måde i lige præcis dét øjeblik - noget der opstår imellem os. Dokumentationerne er de øjeblikke, der blev fanget i lige præcis den situation. Det er ikke en færdigformuleret performance, som er blevet komponeret på forhånd, hvorefter jeg tager ud og opfører den. Det er en improvisation som opstår i mødet mellem de elementer der er til stede. Og jeg er et af dem. Der er ikke noget menneskeligt publikum. Men der er mange andre former for øjne, sanser og bevidstheder, som følger med og deltager. Fotografen og kameraet har været det eneste menneskelige publikum.

Hvad har været din oplevelse af Thy?
Jeg troede jeg skulle op til vild og uberørt natur i Thy, og at det var dét mit projekt skulle handle om. Men da jeg kom derop blev det hurtigt tydeligt, i hvor høj grad landskabet er formet i samspil med mennesket. Så det føltes som et postulat at insistere på det uberørte. I stedet blev jeg optaget af at undersøge, hvordan samspillet mellem mennesker og naturfænomener har bevæget sig i en slags koreografi, der har formet landskabet over tusinder af år.

Hvad er din baggrund, og hvad driver dig?
Jeg er oprindelig uddannet flamenco-danser i Spanien og har derudover danset ballet, jazz og lidt moderne dans. Senere blev jeg optaget af Butō og har taget undervisning i Danmark og i Japan, blandt andet hos Katsuo Ohno, inden han døde. Butō’ens tilgang er meget til stede i min tilgang til at lave kunst. En af mine lærere citerede engang en beskrivelse af Butō-tilstanden som: ”I’m just here along with something else”. Det satte sig dybt i mig som inspiration til en grundlæggende åbenhed overfor det, der kan opstå i samspillet mellem mig og mine omgivelser.

I forlængelse af hele den antropocæne diskurs er der en nysgerrighed efter at sætte sig i noget andets sted. Også for mig. Det er et interessant eksperiment, som kan udvide oplevelsen af ens position i verden og forhåbentlig rykke på det ret menneskecentrerede perspektiv, som har været og stadig er fremherskende blandt vores art. Men det kan også blive en lidt intellektuel manøvre, som ikke nødvendigvis ændrer på den måde, vi reelt er i verden på.

Jeg har som danser været vant til at bruge min krop som instrument til at udtrykke mig og tænke rum, situation, relation osv. Så mit arbejde har altid været meget kropsbaseret qua denne baggrund.

Det er for mig interessant, når jeg kan bruge min krop, og mine sanser til at møde, observere, optage og udveksle med det, der eksisterer her sammen med mig. Og jeg synes det er spændende at finde måder, hvor jeg kan lade noget andet end mig komme til udtryk. At undersøge, hvordan vinden kan være komponisten i stedet for mig. Hvordan vandet kan lave skulpturer. Hvordan jeg kan sætte rammerne, for at noget andet kan udtrykke sig.

Jeg har i mange år arbejdet med publikums-interagerende performances, blandt andet i store immersive performance-installationer med både SIGNA og Sisters Hope. Og så har jeg lavet mere intime performative udvekslinger med fokus på relationer mellem mennesker, bl.a. i en serie af installatoriske beboelser kaldet PLEASE BE HERE NOW. Men på et tidspunkt blev jeg ret træt af at være så menneske-fikseret. Herfra begyndte jeg bl.a. at lave performances med sten, for at udforske det performative potentiale i mødet mellem mennesker og sten. Jeg arbejder med svampe- og bakterie-kulturer. Og siden 2016 har jeg så også arbejdet med landskaber og deres iboende fænomener. Jeg blev interesseret i at bruge mit kunstneriske virke som en slags laboratorium, hvor jeg  forsøger at træde videre end en menneskefikseret tilgang til kunstnerisk skabelse og etablere situationer og rammer for, at vi kan opleve os selv som art som en ligeværdig del af en større palette af måder at være her på. Det interesserer mig både som en teoretisk og intellektuel udvidelse af min verdens- og selvopfattelse, men jeg prøver også at bruge mine performances til at undersøge, hvordan jeg  kan legemliggøre de her tanker. At skabe kropslige erfaringer med at eksistere på lige fod med et fyrretræ, en kloakrotte eller en tangloppe. Helt fysisk at indtage en anden position i verden, end den vi er vant til og at dele disse kropslige erfaringer med andre.

Jeg kan godt lide at blive inspireret af tænkere, poeter og teoretikere og dernæst finde ud af, hvordan man kan omdanne det tekstlige og intellektuelle til legemliggjorte erfaringer.

Jeg tror ikke nødvendigvis at denne her spekulative, researchbaserede tilgang  fremgår af værkerne selv. Man kan godt nøjes med at opleve dem som smukke, meditative eller romantiske endda. Men samtidig er de egentlig kun snapshots af en fortsat undersøgelse. Selve skabelses-processen er både rå og udfordrende. Kropsligt såvel som eksistentielt. Fordi jeg må tilsidesætte min egen komfort og i det hele taget mig selv for at gå ydmygt til et møde med det, der omgiver mig. Det handler ikke om min forudfattede idé om, hvad er skal foregå. Men om at blive lydhør nok, sårbar nok og modtagelig nok for, det der er, til at kunne gå i dialog med det og lade noget tredje, en syntese, opstå.

Hvilken oplevelse ønsker du, museumsgængerne skal have?
Relationen mellem  værk og beskuer ligger mig på sinde. Relationen er værket. Selvom jeg ikke har lyst til at instrumentalisere mine værker og på forhånd at give dem en funktion, så er der et klart ønske om, at folk skal blive ramt kropsligt og sanseligt. Om at åbne en fysisk resonans og en nysgerrighed efter at opdage både sig selv og relationen til landskaberne, naturfænomenerne, væsnerne, entiteterne omkring os på nye måder. Uanset om det så er i naturen eller andre steder. Det er mest en sanselig oplevelse jeg har været fokuseret på at skabe, men forhåbentligt en sanselig oplevelse der vækker nogle refleksioner. Det er ikke en intellektuel udstilling, men der ligger en del intellektuelt gods til grund for den måde, jeg arbejder på. Der er måske endda snert af pædagogisk motivation i det. Jeg har selv haft nogle vilde transcendente oplevelser ude i landskabet, som jeg gerne vil give andre muligheden for at opleve. Dokumentationerne vil altid være en lidt bleg erstatning for disse oplevelser, uanset hvor smukke eller sanselige værkerne er. Men jeg håber at jeg, som en repræsentant for menneskekroppen, kan åbne for en nysgerrighed ift. hvordan man kan gå til at møde det, vi også er her sammen med.

Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med fremover?
Det var en kort arbejdsproces i Thy, og en af de ting, jeg gerne ville have nået, var at arbejde mere med de lokale i Thy, at arbejde med andre kroppe end min egen. Jeg er jo priviligeret i at være udstyret med en velfungerende, hvid kvindekrop, og den er helt klart er et bestemt tegn, som afføder nogle bestemte associationer. Hvis den så anderledes ud, ville den blive tolket på en anden måde. Det er nu en gang den krop jeg har ved hånden, og som jeg er vant til at bruge. Jeg ved hvad den kan, og hvad jeg kan udsætte den for. Men for mig handler det  ikke om netop denne krop, som en entydig, kønnet krop. Det handler men om menneskekroppen - med alle de variationer, der findes - og dens møder med det omgivende. Jeg vil gerne arbejde med andre kroppe og sætte dem i spil i undersøgelses- og skabelsesprocessen. Det er en meget intim proces at bruge sin krop på den måde. Jeg har lyst til at undersøge, hvordan jeg kan invitere andre ind i denne proces og skabe værker derfra. Lige nu arbejder jeg på en udstilling, som åbner på KunstCentret Silkeborg Bad i slutningen af marts 2020. I denne proces vil jeg gerne arbejde med mere atypiske kroppe. Måske med fysiske handikap. Måske gamle kroppe. For at opdage, hvad der så kan opstå her. Jeg vil gerne give plads til flere af de kroppe, vi ikke ser så ofte. Både de menneskelige og de mere-end-menneskelige. Jeg håber at jeg kan blive ved med at bruge mit arbejde og mine projekter til at udfolde nye erfaringer med møder på tværs af arter og værensformer - både for mig selv og andre

Tak

Nana Francisca Schottländer, SMK Thy, Landskabninger

Nana Francisca Schottländer: Landskabninger, 2019. Foto: Frida Gregersen.

Nana Francisca Schottländer, SMK Thy, Landskabninger

Nana Francisca Schottländer: Landskabninger, 2019. Foto: Frida Gregersen.

Nana Francisca Schottländer, SMK Thy, Landskabninger

Nana Francisca Schottländer: Landskabninger, 2019. Foto: Frida Gregersen.

Nana Francisca Schottländer, SMK Thy, Landskabninger

Nana Francisca Schottländer: Landskabninger, 2019. Foto: Frida Gregersen.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Københavns Kunstskole
Lilith Performance Studio
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net