Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
22.02.2015 FOKUS

Amanda Charchian: Ginger Entanglement, 2003. Courtesy Steven Kasher Gallery & Kasher Potamkin, New York

Kvinderne er tilbage

Kvinden i kunsten og kunsten i kvinden. Nyt kunsterkollektiv af kvinder indtager kunstscenen med sanser, sensibilitet og seksuel kontrol.

AF Sara Thetmark

Dazed and Confused, Aesthetica Magazine og Harper's Bazaar har allerede lagt glittet papir til World Wide Women - det nye, hotte kollektiv af kvindelige kunstnere, der forener portrætteringer af nøgne kvinder i vildnisset med en kamp mod underrepræsentation af kvindelige kunstnere på gallerier og museer verden over.

Efter at have udstillet i Paris og Gstaad markerer World Wide Women sig nu for alvor med to anselige gruppeudstillinger. Første gang i efteråret med 'Ritual' i London og senest med den aktuelle gruppeudstilling 'Pheromone Hotbox' på Stephen Kasher Gallery i New York med fotografier, der fremstår både legende og fulde af seksuel kontrol. Fotografier, der ifølge gruppen skal udfordre forestillingen om feminitet og portrættering af kvindelig seksualitet.

”Værkerne fejrer kroppen og seksualiteten, som om det begærende mandlige blik ikke er et problem,” udtaler en af de fem udstillede kunstnere, iransk-amerikanske Amanda Charchian, til ARTINFO.

Under en titel, der spiller på en fortætning af seksuelle signalstoffer, afbildes kvinder i en verden fri for mænd og mandens blik i portrætteringen af den kvindelige seksualitet. Fraværet er i stedet fyldt ud med skamløst seksuelle og sårbare værker, der vokser ud af intimiteten i kvindens blik på kvinden.

Værkerne har samtidig samme metodiske tilgang. De fleste billeder er skudt under udflugter til afsidesliggende steder, hvor løse narrativer er blevet opført og indfanget af kameraet. Fortællinger, der fx spinder sig omkring nøgne kvinder med dårlige filmstjerneparykker fra 1960erne samlet om et picnic-bord i en skov, en kvinde med lysende gul hud i et ørkenlandskab, og en sammenblanding af kvindelemmer, der udgør et surrealistisk væsen, der kravler op over en bakketop.

”Det bullshit er ovre”
Kunsternekollektivet beskriver værkerne i 'Pheromone Hotbox' som en visuel fremskrivning af en verden, som skal opfattes som post-feministisk, en slags utopi langt fra vores 21. århundrede.

Ifølge Amanda Charchian ønsker udstillingen, at beskuerne vil ”opleve den kraft, kvinder har og ikke nægte dens eksistens mere. Det bullshit er ovre. Der behøver ikke være flere bølger af feminisme. Vi er her. Vi er kraftfulde. Mænd er kraftfulde. De har deres egen indre femininitet, de skal finde og komme i kontakt med, ligesom vi skal komme i kontakt med vores maskulinitet. Og den balance skal dyrkes og genskabes”.

World Wide Women blev grundlagt i 2012 af den engelske kunstfotograf Anushka Beckwith med syv andre kvindelige kunstnere og er hurtigt vokset til en gruppe på knap 40, der lever op til gruppens navn om at være verdensomspændende med kunstnere fra så forskellige steder som Hawaii og Holland, Ukraine, Italien og England. 

Gruppen insisterer på ”den frie, ukuelige kvindelige ånd i kunstverdenen i dag” og arbejder for at skabe positive forandringer for kvindelige kunstnere og tilskynde, støtte, udstille og sælge deres arbejde og gøre op med den kønsmæssige disproportioneringen i kunstverdenen.

For nok bør bullshittet omkring den manglende anerkendelse af kvindens kunsteriske kraft og eksistens være ovre, men der er stadig meget arbejde på vej mod en balance mellem kønnene i kunstverdenen. Og den balance søger World Wide Woman først og fremmest at genoprette gennem sanselige værker.

”Vi forsøger at fremprovokere en reaktion, en følelse, der skal få beskuerne til at engagere sig i sig selv og i verden omkring dem. Efter vores mening er den bedste måde at gøre det på ved at inddrage sanserne,” understreger Anushka Beckwith til In Paranthesis Magazine.

Sanserne og det ur-naturlige
Ifølge gruppens stifter skaber kollektivet kunst ud fra overbevisningen om, at vi er et sted i historien, hvor ikke kun balancen mellem mænd og kvinder skal genoprettes, men balancen mellem menneskeheden og jorden. En vision, der underbygges af World Wide Womens gennemgående brug af natur og nøgenhed som udtryk for balance og ”ur-naturlighed” i deres værker.

Det går igen i værkerne i både 'Pheromone Hotbox' og i den forrige gruppeudstilling 'Ritual' på The Cob Gallery i London i december sidste år, hvor værker af 19 kunstnere med udgangspunkt i ritualet som urform fremstod som en hyldest til og længsel efter det, der er tabt, men ikke glemt, og længsel efter det, der endnu ikke er realiseret.

Samtidig er det World Wide Womens overbevisning, at de sanselige skyts kan være det bedste  våben til at nuancere og skubbe til de vurderinger, gjort med et mandligt normbåret blik, der stadig får gallerister og museer til at indkøbe og udstille langt flere mandlige kunstnere.

For meget happiness og glitter?
Netop nu hvor World Wide Women entrerer kunstverdenen, er det 20 år siden, den feministiske gruppe af kvindelige kunstnere Guerrilla Girls begyndte deres aktivistiske performative kamp mod sexisme og racisme i kunstverdenen iført anonymiserende gorillamasker. Men tiden er en anden, og det er strategien for World Wide Women også.

Naturskildringer, positivitet, nøgenhed og balancesnak omsat i sanselige værker kan let fremstå som et banalt new age projekt tilsat lige dele glitter og happiness. Især stillet overfor den kyniske virkelighed, der igen og igen gør opmærksom på den stadige kønsmæssige ubalance i kunstverdenen, der tidligere på måneden blev understreget med Akademirådets henstilling til de danske museer om at indkøbe og udstille langt flere værker af kvindelige kunstnere.

Ikke desto mindre er World Wide Woman en bevægelse, der lige nu vækker genlyd og genklang blandt et voksende antal af unge kvindelige kunstnere, der længes efter at bevæge sig væk fra den nuværende trejde bølge af feminisme, ja helt væk fra et behov for feminisme.

Modsat mange feministiske projekter, der i dag oftest afføder gab, irriterende udslet og slette ord hos både mænd og kvinder, er det indtil videre lykkes World Wide Woman at afføde rosende omtale med deres internationale format og entrere gallerierne med en ny og vedkommende stemme i debatten om kvinden i kunsten og kunsten i kvinden.

Parallelt med World Wide Womens markante, kunstneriske debut har vi herhjemme set Bird Walks performanceinstallation på Charlottenborg 'One Is Not Born a Woman', der med henvisning til forfatter og feminist Simone de Beauvoir, undersøgte, hvordan gentagende handlingsmønstre over tid er med til at forme og forskyde vores køn, samt hvordan disse konstruktioner bygges op og pilles ned over tid. 

Og under titlen 'Moon Skin Lucid Walk' udstiller Den Frie lige nu tre kvindelige kunstnere hvis værker netop arbejder med kønsspørgsmålet gennem en sanselig og stoflig tilgang. 

Måske er det bare en trend. Måske er World Wide Women den nye bevægelse, der med natur, nøgenhed og en no bullshit-retorik for alvor kan skubbe til balance mellem kønnene i kunstverdenen.

Ekstra oplysninger
Til efteråret udgiver World Wide Women bogen 'Return of the Goddess' med værker af kvindelige kunstnere fra hele verden med et fokus på dualiteten mellem det feminine og maskuline og den dobbeltsidige menneskelige natur.

World Wide Women er aktuelle med gruppeudstillingen 'Pheromone Hotbox' på Steven Kasher Gallery, 515 West 26th Street, Floor 2, New York, NY 10001, www.stevenkasher.com/

Michaela Meadow: Persephone's Lust, 2013, Courtesy: Michaela Meadow

Anouska Beckwith: Eternity in the garden of Sacrifice. Courtesy: Anouska Beckwith

Courtesy: Brigette Bloom

Courtesy: Katie Eleanor

Sunisee. Courtesy: Edie Sunday Photography

Marianna Rothen: Untitled #6 (from the series Women of Canterbury), 2011. Courtesy: Steven Kasher Gallery & Kasher Potamkin, New York

Aneta Bartos: Kripplebush 2003. Courtesy: Steven Kasher Gallery & Kasher Potamkin, New York

Gruppen bag Pheromone Hotbox. Courtesy: Aneta Bartos

Shae De Tar: Inception of Girlfriends, 2004. Courtesy: Steven Kasher Gallery & Kasher Potamkin, New York

Amanda Charchian: Saturated Sorcery. Courtesy: Amanda Charchian

Amanda Charchian: Antelope Canyon, 2014. Courtesy: Amanda Charchian

Courtesy: Amanda Charchian

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Martin Bigum Det Maleriske Nu
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net