Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

24.08.2012 FOROMTALE

Kopenhagen anbefaler...

I eftermiddag åbner Copenhagen Art Festival med et større arrangement på Højbro Plads, hvilket bliver startskuddet på ti dage i samtidskunstens tegn. Festivallen, der har det overordnede tema Fællesskaber, består af fem store udstillinger på de fem kunsthaller, heraf tre gruppeshows og fire soloer. Ud over udstillingerne præsenterer festivallen et hav af events i byrummet og på mere eller mindre alternative lokationer. Kopenhagen har plukket fem ting fra programmet, som vi synes er værd at tjekke ud.

AF Louise Steiwer

1. Joachim Koester: If One Thing Moves, Everything Moves
På Charlottenborg har man valgt at satse på to store soloudstillinger, der på hver deres måde relaterer til tema'et Fælleskaber, men som også har flere facetter at spille på. Udstillingen If One Thing Moves, Everything Moves er Koesters største projekt til dato herhjemme og kredser som det ofte er tilfældet med Koesters værker om forestillingen om alternativ bevidsthed. På Charlottenborg er dokumentaristiske fotografier, tekster og videoprojektioner iscenesat i en labyrint af dunkle, stemningsmættede rum, som er adskilt af store træstrukturer.


KUNSTHAL CHARLOTTENBORG
Nyhavn 2, 1051 København K W: kunsthalcharlottenborg.dk
If One Thing Moves, Everything Moves
Joachim Koester

• FERNISERING Fredag 24.08.2012 16-20
25.08.2012 - 30.12.2012

 

2. Yorgos Sapountzis: Deus Ex Machina
Festivallens mest hypede udstilling finder man på Overgaden, hvor græske Yorgos Sapountzis udstilling Deus Ex Machina har taget udgangspunkt i Københavns monumenter, hvis fysiske tilstedværelse han fremhæver. Sapountzi undersøger de politiske og ideologiske strukturer, der ligger bag opførelsen af offentlige monumenter og undersøger hvilket formål de tjener og hivlket forhold vi alle har til dem idag.

OVERGADEN
Overgaden neden Vandet 17, 1414 København K W: overgaden.org
Deus Ex Machina
Yorgos Sapountzis

• FERNISERING Fredag 24.08.2012 16-20
25.08.2012 - 21.10.2012


3. Superflex: Folkegaven - Mærsk
Superflex har i samarbejde med komponist Anders Monrad lavet en opera, der Operahuset og dets kontroversielle bygherre, Mærsk McKinney Møller. Værket er omfattet af en Creative Commons licens, hvilket betyder at alle har ret til at opfører Superflex' version af en folkegave. Ved en ceramoni fredag aften vil folkegaven bliver overrakt til Det Kgl. Teaters Opera, mens partituret indgår som en del af Nikolaj Kunsthals gruppeudstilling Conversations. Hvordan Det Kgl. Teater forholder sig til opfordringen om at opføre værket vides ikke...

NIKOLAJ KUNSTHAL
Nikolaj Plads 10, 1067 København K W: kunsthallennikolaj.dk
Superflex: Folkegaven - Mærsk
• Fredag 24.08.2012 18:00 

 


4. Lars Bang Larsen: Fornuft & Rus
På CaféTeatret afholdes en serie af forelæsninger under Copenhagen Art Festival med fokus på det, vi alle har tilfælles, nemlig kroppen. Kopenhagen ser især frem til Lars Bang Larsen forelæsning over temaet Fornuft & Rus. Bang Larsen er Ph.d i kunsthistorie med en afhandling om psykedeliske koncepter i samtidskunsten, og formidler - modsat de fleste andre fra det akademiske miljø - sine forholdsvis utilgængelige pointer på en særdeles underholdende og engagerende måde. Udgangspunktet for aftenens foreslæsning er Thomas de Quincy's bog Confession of an English Opium Eater (1821) og The Last Days of Immanuel Kant (1827).

CAFÉTEATRET
Skindergade 3, 1159 København K W: cafeteatret.dk
Lecture: Lars Bang Larsen
• Tirsdag 28.08.2012 17:00

 

5. Taxi Tales!
Lørdag formiddag launcher lydinstallationen Taxi Tales! på pladsen foran Nikolaj Kunsthal. Bag projektet står lydkunstneren Tim Hinman, der på Dan Turell'sk vis taget kørt rundt i byen med en række forskellige taxachauffører og indsamlet historier fra deres hverdag. Ud af disse har han produceret en montage af historier, der afspilles simultant fra ti taxaers kabiner. Hinman har tidligere været en af hovedkræfterne bag Kopenhagens yndlings radio, det hedengangne Third Ear, der producerede kunstneriske montager som podcast.

NIKOLAJ PLADS
1067 København K
Launch: Taxi Tales!
• Lørdag 25.08.2012 12:00 

Skriv kommentar



TAl R - Glyptoteket
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole