Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

12.07.2012 INTERVIEW

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Kollaboration og kollaps

Om lyset i loftet skal være tændt eller slukket er et godt spørgsmål, når en stor del af udstillingens værker er en slags ruinøse, men yderst velfungerende standerlamper. Og når den anden halvdel er enten spejle eller små indrammede tegninger, der er halvvejs dækket af den beskyttende tape på glasset.

Det spurgte jeg derfor Magnus Pettersen og Rasmus Høj Mygind om i anledning af deres fælles show Collapse, der for tiden kan ses hos Peter Amby Gallery. En udstilling, der forbinder to serier af værker, som hver på sin måde forudser ødelæggelsen.

Magnus Pettersen (f.1985 NO) og Rasmus Høj Mygind (f.1982 DK) er begge uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

AF Mikkel Carl

Titlen indeholder for så vidt både samarbejde og sammenbrud - kollaboration og kollaps. Hvilken type dialog er gået forud for udstillingen?
Magnus Pettersen:
Vi arbejdede hver især på en serie nye værker, og fandt så ud af, at de ville passe perfekt til et "two man show". Begge serier indeholder en forventning om en forestående ødelæggelse, et kollaps.

Rasmus Høj Mygind: Magnus og jeg er jo både kolleger og gode venner, så der har været en uudtalt dialog over længere tid. Vi vidste begge nogenlunde, hvad den anden gik og lavede, så selvom vi arbejder i hvert vores atelier, havde vi en god mavefornemmelse. Vi regnede med, at de to projekter ville fungere godt sammen. En serie værker på væggen overfor en række skulpturer på gulvet. Og nogle af skulpturerne er sådan set en slags design - standerlamper - og nogle af billederne egentlig blot spejle. Det er en interesse vi begge har, grænsen mellem kunst og design.

Hvordan oplever du Rasmus Høj Myginds værker, nu hvor du bogstaveligt talt kan se dem i lyset af dine egne?
Magnus Pettersen:
Man oplever Rasmus' værker stærkere og stærkere for hver gang man ser dem fra en ny vinkel. Placeret i forhold til objekterne på gulvet er de udgangspunkt for den perfekte ping-pong-effekt i rummet.

Og hvordan oplever du Magnus Pettersens værker, nu hvor du bogstaveligt talt kan se dem reflekteret i dine egne?
Rasmus Høj Mygind:
Skulpturerne står og spejler sig, og de ved godt selv, at de er smukke. Men samtidig ser de både tunge og ret ustabile ud. Der er ikke ligefrem fare på færde - det er jo kunst - men de foregiver at være ved at vælte. I overensstemmelse hermed foregiver mine værker på væggen at være forberedt på et kollaps. Det er i dét fiktive punkt i fremtiden, de to serier krydser hinanden.

Dit bidrag er altså en slags meta-værker. Hvad er det nærmere bestemt for en situation, de mimer?
Rasmus Høj Mygind:
De udspringer af det rent praktiske greb, der sker som led i museers og galleriers opmagasinering, eller når værker skal transporteres. Der tapes et "grid" på glasset, så man ikke risikerer at ødelægge selve det indrammede værk, hvis glasset skulle gå i stykker. Det er dette enkle udtryk og mønster, jeg er interesseret i. I mine værker er dette "grid" monteret bag glasset inde i selve rammen - glasset er vendt om. Det rent funktionelle bliver til en figuration, der overtrumfer det indrammede. Eller måske rettere: Det spiller sammen med det, for det hele er jo lavet på samme tid og med det færdige værk for øje.

Ud fra hvilke overvejelser har du lavet selve de indrammede billeder - noget, der vel sagtens blot skal ligne kunst?
Rasmus Høj Mygind:
Tre af værkerne er indrammede plexiglas-spejle, men tre andre består af tegninger monteret i nogle ret overdrevne passepartouter. Tegningerne er måske nok en slags pseudo-værker - en pastiche - men så alligevel ikke helt. For jeg har lavet dem, som jeg laver andre abstrakte tegninger og malerier, dog med det for øje, at de delvis vil blive skjult af tapen. Der er to tusch-tegninger skabt med meget løs hånd, og et fingermaleri i lilla olie. Meningen er, at det skal se ud, som om det er meget hurtigt og skødesløst lavet, hvilket det også er, men på en måde er det altså også ret kontrolleret. Der blev sorteret en hel del tegninger fra, før jeg bestemte mig for netop disse tre.

Du opererer lige på kanten af tyngdekraften, men alligevel virker værkerne ikke specielt skrøbelige. Måske mimer de blot en yderst vanskelig balance. Er de i grunden nærmere utopiske modeller for fremtiden end ruinøse monumenter over et overstået kapitel i historien?
Magnus Pettersen:
Det kommer helt an på, hvilken kontekst de befinder sig i. For mig balancerer de mellem mange betydninger, hvilket er med til at gøre værkerne interessante.

Dine skulpturer befinder sig for mig at se et sted mellem Isa Genzken og den tidlige Dan Flavin - urban totempæl og standerlampe. Hvilken rolle spiller det elektrisk lys i assemblagen?
Magnus Pettersen:
Med inddragelsen af lyset ønskede jeg at tildele mine værker en funktion; en let overgang til en designlampe, der kan stå i entreen eller ved siden af sofaen i stuen. Mellem Anne Truitt og Dan Flavin, med Isa Genzken på sidelinjen: Totemlampen!

Bør loftslyset i galleriet være tændt eller slukket?
Rasmus Høj Mygind:
Hi hi... måske det bør veksle lidt. For det er ganske rigtigt en diskussion, vi har haft med Peter. Flere af Magnus' skulpturer har en indbygget lyskilde, men andre har det ikke. Jeg synes derfor, de har brug for loftslyset for at blive oplevet ordentligt, for rigtigt at føles kantede. Den dæmpede belysning giver en ret lækker, lummer stemning. Men vores udgangspunkt var, at udstillingen skulle føles hård og ikke-venlig, og i den henseende fungerer det bedst med det skarpe, illusoriske dagslys fra oven.

Magnus Pettersen: Få opfindelser har revolutioneret det forrige århundrede så meget som det elektriske lys. Det har radikalt ændret vores liv. Så lad det endelig være tændt...eller måske slukket?

Tak.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Rasmus Høj Mygind & Magnus Pettersen: Collapse, 2012. Installation view. Foto: Kristoffer Juel Poulsen. Courtesy: Peter Amby Gallery.

Skriv kommentar



Sian kristoffersen at Traneudstillingen