Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
01.04.2015 STATEMENT

Ditte Knus Tønnesen Foto: Maria Ringgaard Møller.

"Jeg vil gerne slå fast, at fotografiet som medie ikke kun er bag glas og ramme"

Sprængte sten, fragmenteringer og storslået natur er nogle af de elementer, som er på spil i kunstneren Ditte Knus Tønnesens udstilling, Dissolving Boundaries, som lige nu kan ses på Gether Contemporary. Igennem billeder og installationer med det nordiske landskab som motiv udforsker Ditte Knus Tønnesen grænserne mellem fotografiet, skulpturen og maleriet. Jeg har været forbi Gether Contemporary for at interviewe Ditte Knus Tønnesen om hendes udstilling og fotografiets mange aspekter.

AF Maria Ringgaard Møller

Gether Contemporary 
Flæsketorvet 77-79, 1711 København V W: gethercontemporary.com
Dissolving Boundaries 
Ditte Knus Tønnesen
21.03.2015 - 09.05.2015

”Hovedparten af værkerne i udstillingen er lavet i mørkekammer med en fotoemulsion teknik som gør, at jeg kan aktivere materialer som bambus, poppel, MDF og cement til at være lysfølsomme, som var det et stykke analogt fotopapir. Hertil er et vigtigt element i mine værker deres materielle fysiske dimension, der sammen med eksponeringen fra forstørrelsesapparatet gør at jeg bevæger mig over og arbejder med fotografiet i et udvidet felt - da det ikke længere kun handler om motivet på billedoverfladen. Jeg vil gerne slå fast, at fotografiet som medie ikke kun er bag glas og ramme. 

Jeg arbejder meget rummeligt med mine værker, der ofte består af flere dele. Motivet fra negativet i forstørrelsesapparatet rammer disse dele i forskellige vinkler og formationer, og på den måde kan jeg f.eks trække i perspektivet og bygge nye skygger op. En stor del af det færdige udtryk bliver altså først skabt her. Dette kan f.eks. ses i et værk som Seperated for a Whole, Ninety Degrees hvor pladerne har stået i en 90 graders vinkel, mens de er blevet belyst. I udstillingen har jeg hængt det fladt på væggen, for på den måde at få det tilbage til det klassiske format. Men også for at aktivere de forskellige formationer, hvor vi både kan se værket på væggen, men vi kan også forestille os, hvordan det har stået i en 90 graders vinkel.

Titlen på udstillingen Dissolving Boundaries, opløste grænser, refererer på den ene side til de fotografiske motiver i værkerne, som skildrer mødet mellem den vilde natur og den menneskebehandlede natur. Man kan i værkerne se nogle landskaber, som umiddelbart virker som den vilde natur, men samtidig kan man fornemme den menneskelige tilstedeværelse i form af elmaster og landeveje i horisonten. Det er det, jeg er interesseret i, grænselandskaber, hvor den vilde natur møder naturen som mennesket har behandlet eller omstruktureret. 

På den anden side referere titlen også til den måde jeg arbejder med fotografiet på. Man kan måske sige, at jeg udfordrer grænserne til hvornår et fotografi opløses. Da de mest kendte elementer som fotografiet indeholder f.eks reference til en lokation, en virkelighed, en mekanisk optegnelse af motivet, et genkendeligt motiv etc. ikke længere er de bærende elementer i mine værker.

Så titlen refererer både til kontrastforholdet mellem det menneskeskabte og det naturlige, men samtidig også til det værkmæssige grænseland mellem foto, maleri og skulptur.” 

TAK

Ditte Knus Tønnesen: Dissolving Boundaries (installation view), Gether Contemporary, 2015. Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Dissolving Boundaries (installation view), Gether Contemporary, 2015. Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Almighty, Twice Between Primary, 2015, 122 x 122 / 119 x 103 cm, fotografisk emulsion og lak på bambus.

Ditte Knus Tønnesen: Sections for a Sum, 2015, 79 x 40 / 40 x 29 / 27 x 15 cm, fotografisk emulsion og lak på bambus og rød MDF . Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Recollections, Curvature Retained, 2015, 82 x 91 x 65 cm, fotografisk emulsion og lak på grøn MDF og cement . Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Seperated for a Whole Ninety Degrees, 2015, 122 x 82 / 122 x 50 cm, fotografisk emulsion og lak på bambus og rød MDF . Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Dissolving Boundaries (installation view), Gether Contemporary, 2015. Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Cast Shadows, 2015, 199 x 109 x 78 cm, fotografisk emulsion og lak på MDF . Foto: Ditte Knus Tønnesen.

Ditte Knus Tønnesen: Dissolving Boundaries (installation view), 2015 .

Skriv kommentar



Boesner
Kunstskolen Spektrum
Spring Exhibition open call
Skovsnogen 2017
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Artefact1
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net