Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
29.08.2018 INTERVIEW
Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Praise of the Void, 2017.

Jeg observerer det banale - Interview med Sophia Pompéry

Sophia Pompéry stiller spørgsmål til den måde vi ser verden på - og udfordrer alt det vi tager for givet, ved at skabe tvetydige billeder af hverdagsobjekter. Tingene løsner sig fra deres navne og kategorier i hendes verden.

Sophia Pompéry (1984 Berlin) Har studeret hos Karin Sanders og deltaget i Olafur Eliasson’s Institut für Raumexperimente (Institute for Spatial Experiments) Har fået adskellige priser og legater.

AF Christina Louise Jørgensen

Sophia Pompéry er med i gruppe-udstillingen Møenlight Sonata – en homage til stjernehimmelen på Kunsthal 44Møen med installationen Atlas, der med meget enkle virkemidler, mimer himmelrummet og leger med vores perception og forventninger. I 2009 var Pompéry også på Møn og viste lighting up, burning down. En video med et stearinlys der brænder i begge ender, lydsiden er en støvsuger, der også agerer tyngdekraft for den nederste flamme. 

Det år havde Pompéry dimitteret fra  akademiet  og kurator René Block havde  kommissioneret værket, som en del af udstillingen Schönes Wetter heute, n'est-ce pas, Henning? Også en hommage – ikke til stjernerne, men til Henning Christiansen.

Jeg møder Sophia Pompéry i Berlin for at høre om, hvordan hendes praksis har udviklet sig siden, hun sidst udstillede på Møn. Hun præsenterer sine legende eksperimenter med hverdagsobjekter for mig, og det er ofte, at hun spørger, ”vil du gerne vide, hvordan det kan lade sig gøre?”. 

Fx i Plenty Emty ligger to flasker med vand på en hylde, og vandniveauet er højere en kanten på flaskeåbningen? Pompéry forklare, at det er overfladespændingen, der skaber det. I Schein brænder et lys i et glas med vand, og i Stilles Wasser II (2015) i det ene  glas vand, er vandspejlet ”i ro”, mens  det andet tipper – billedet er taget i et øjeblik hvor vandet i det ene glas skvulper...

Det er enkelt og eftertænksomt. Mens hun bladrer i sit værkkatalog, går verden hele tiden i stå, og der opstår poetiske pauser.

Jeg kan lide øjeblikke, når det er meget enkelt. Og så sker der noget.

Hvad skete der?

Det ene glas vand er normalt, det andet er helligt

I udstillingen Møenlight Sonata træder man ind i et mørkt rum, hvor der hænger et atlas, - et kort af stjerner i anodiseret aluminium, der er belyst i en kegle forfra. Man ser stjernebillederne på himlen som en bestrøget overflade uden dybde (der er ikke taget højde for rum og tid). 

Og når man kommer endnu tættere på atlaset, genkender man ikke stjerne- billedernes navne – hvor er mælkevejen? Aquarius? Alle stjernebillederne har fået navne efter hverdagsobjekter fx sneaks og dog. 

Alle sejlere, ved Middelhavet, navigerede efter stjernerne. De havde en fælles forestilling om stjernerne - og eftersom de var græske - navngav de dem efter den  græske mytologi. Men er det ikke forældet? Det var mit spørgsmål, spurgt med humor, hvad er vores mytologi i dag? En Hipsterkultur?

For nylig hørte jeg en koncert med kompositioner af Wilhelm Friedrich Herschel (1738 -1822) – en ret god komponist i barokken. Da han var 38, besluttede han at blive astronom. Han investerede, hvad han havde tjent på sine kompositioner og begyndte at bygge teleskoper. Han opdagede bl.a. Uranus - og han lavede et stort atlas  og navngav 4000 stjerner i midten af 1700 tallet. Jeg blev imponeret af historien, fordi du har noget, der er så komplekst, og så ved at give det navne og skrive det ned, så er det på plads og de næste generationer bruger dem.

Kunne det blive dig - der forlader din metier som kunstner - og begynde at arbejde som videnskabskvinde?

Det tror jeg ikke. Jeg er ikke så punktlig. Jeg kan lide, at være meget mere legende. Der er altid lidt humor i mit arbejde. Selvfølgelig, hvis man skriver en videnskabelig bog - og ændrer alle navnene på stjernerne i hver publikation, det ville være interessant.

Læser du videnskabelig litteratur?

Ja, men jeg er mere interesseret i perceptionen - fra hvilken synsvinkel observerer vi verden, omkring os. Jeg er ikke så interesseret i astrofysik, jeg har indtryk af, at der allerede er sagt så mange ting om himlen, det er ikke interessant at lave et kort over himlen – den er allerede kortlagt.

Da Pompéry var 18 begyndte hun på  Weißensee Kunsthochschule Berlin, fordi hun ville lave figurativ skulptur. 

Jeg ville lave noget, der var anderledes. Det første år får du opgaver fra dine professorer, og det andet år, er du helt alene. Skal jeg arbejde med træ, støbe i bronze? Det var en Bauhaus-skole, så alle værkstederne var åbne for alle, så jeg kunne fx arbejde med at sy.

Jeg besluttede i stedet at tage til Rusland. De har en meget skolet kunstskole, der træner eleverne virkelig hårdt i de enkelte discipliner. Og jeg vidste ikke, hvad jeg ville lave, så det var en slags militærskole. Men selvom de har et meget akademisk skolesystem, fandt jeg ud af, hvad jeg ville, ved at definere, hvad jeg ikke ønskede at lave.

Det var monumental skulptur - fra før systemet ændrede sig. Gamle professorer, der lavede "Lenin taler til folket" - de ting, de lavede i socialistiske tider. De underviste i  de samme ting, men uden politisk indhold. Så opgaven var fx -  venligst design en metrostation i Græsk stil? eller et monument til en musiker? "Sophia du kommer fra Tyskland, lav en skulptur, et portræt af Bach”. Og af Bach er der kun et portræt og du kan ikke lave en afstøbning, hvis du kun har en vinkel af ansigtet, du skal i det mindste have to, for at kunne lave en tredimensionel skulptur.

Jeg kan godt lide Bach. Han viste aldrig sin personlighed i sin musik - men i det sidste stykke han lavede, skrev han sit navn i de sidste fire toner BACH. Musik er ligesom proportionalitet, og jeg foreslog at lave arkitektur ud af  proportionerne: BACH. Hvis du tager en oktav og bruger noderne. Og jeg ønskede at bygge et monument ved hjælp af disse proportioner og lavede en plan for et gravkapel på kirkegården.

Min lærer sagde, at ”det her er bullshit”. Du skal lave en buste, og i baggrunden skal du have orgelrør, der bryder ud og bliver til et kors eller blomster”. Jeg kunne vælge.

Jeg gik gennem Skt. Petersborgs gader, en by fuld af figurative skulpturer. Der var ikke brug for flere. Her kunne jeg ikke skabe noget nyt.”

Hun finder sit formelle kunstnerisk greb på akademiet. Siden har Pompéry eksperimenteret i mange forskellige medier, men – at betragte og at skabe spænding og bevægelse ved at lave meget små forskydninger – er nerven. 

Jeg er generelt interesseret i at observere noget helt banalt, indtil det bliver interessant. Alle har set en vase - det er ikke noget særligt. I det øjeblik du får den til at eksplodere er der et kort øjeblik, du næppe kan se med det blotte øje, - bare en lille del af et sekund.

Også med tommestokke, noget helt banalt - vi alle kender og anderkender. Men når man finder ud af at to tommelstokke viser 200 cm, men der er forskel på deres længde, vil det betyde, at når man tænker på kilometer, gør det en enorm forskel, om man vælger den ene eller den anden.”

Men der er  også værker med stærke følelser. I videoen Atatürk hænger kæmpe store flag med portrætter af den tyrkiske folkehelt. Af og til bevæger vinden flagene og Atatürks ansigtsudtryk skifter. Vinden animerer fortællingen. 

Kunstnerbogen Und Punkt ( full stop) har sin egen underspillede følelsesladethed.  Værket består i en serie af tryk af det sidste punktum i 15 tyske kærlighedshistorier – og starter med det sidste punktum i Den unge Werthers lidelser af Goethe fra 1774.

Det er noget helt banalt. Men så bliver det interessant, når man ser på det. Der er ingen lykkelig slutning på de historier selvfølgelig.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Schein, 2015.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Stilles Wasser II, 2015.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Two Meters |, 2011.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Atlas, 2017.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Atlas, 2017.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Atlas, 2017.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Atlas, 2017.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: Atlas, 2017.

Sophia Pompéry, Møenlight Sonata, Kunsthal 44 Møen

Sophia Pompéry: lighting up, burning down, 2009, Video.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Boesner kunstnerartikler
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net