Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

18.06.2012 INTERVIEW

Jørgen Leth. Foto: Max Stirner Foto: Max Stirner. Courtesy: Max Stirner.

“Jeg kan ikke lide tanken om, at folk kan få nok af mig”

Hans ærlighed er provokerende for nogle og fascinerende for flere. Selv er Jørgen Leth blot interesseret i at beskrive verden i detaljer. Spontant og uden filter. For ham er sprog og billede taktile fænomener, de fortættes, tager form. Nøgternt og nysgerrigt afsøger han derfor både det nære og fjerne, tragedie og trivialitet, som et kryptogram, der kan afkodes og kompliceres gennem linse og pen.

Kunstneren og mennesket Jørgen Leth fyldte 75 år d. 14. juni og kunne samtidig fejre sit 50-års jubilæum som forfatter. Med den retrospektive præsentation Mit Navn er Jørgen Leth inviteres publikum ind i den passionerede auteurs mangfoldige virke. I Kunstforeningen Gl. Strands lokaler udfolder sig filmiske landskaber, rejsebilleder og sanselige digte, alt sammen indrammet af herrens egen stemme og ærlige ord.

Kopenhagens Anja Lindholm har mødt Jørgen Leth til en snak om vigtig tillid, nysgerrigheden og den spændte frygt for hybris.

AF Anja Lindholm

Udstillingens titel Mit Navn er Jørgen Leth slår mig som ganske ydmyg, set i lyset af hvor offentlig en person du er og har været.
Titlen er en reference til et professionelt greb, jeg bruger og har brugt meget. Specielt i mine to Amerika-film, hvor jeg beder dem, der medvirker, præsentere sig selv: 'Mit navn er...og jeg laver det og det, jeg bor der og der og arbejder som det og det'. Det er en stil, jeg ofte har benyttet mig af, en signatur, som kendes fra mange af mine film. Men jeg kan godt lide den dobbelthed, du nævner dér, med at der er en vis ydmyghed i det at præsentere sig selv. Det er meget rammende. Jeg er enormt glad for, at du opfatter det sådan, for så har du ramt fuldstændig plet. Det er ydmygt, nøgternt. Nøgternheden er meget vigtig for mig og mine film.

Selve kurateringen, udvælgelsen af værker, har du ikke stået for selv, men overladt til Michael Thouber fra designbureauet E-types, der også er idémageren bag udstillingen. Hvorfor ville du ikke selv være en del af den proces?
Det har været et vigtigt princip for mig, at jeg ikke skulle bestemme. Jeg skulle ikke tage beslutningerne. Det skulle være andres oplevelse af mig, og ikke min egen oplevelse af mig selv. Derfor holdte jeg mig lidt på afstand. Samtidig vidste jeg, at Michael ikke ville træffe nogle valg, som jeg ville være imod. Det havde jeg fuld tillid til. Han brugte mig som rådgiver, viste mig modeller og delte sine tanker med mig. Men jeg så aldrig noget i detaljer.

Men det er vel også en meget følsom ting, det at overlade sit livsværk til andres 'fortolkning'? De skulle jo transformere det i et vist omfang.
Jamen det er det da. Men min tillid var stor nok. Mange af tingene på udstillingen har endda overrasket mig på en positiv måde. Fx de stills fra Amerika-filmene, som er hængt op i et af rummene. Dem havde jeg aldrig set før. Det er min egen fotograf, der har taget dem, men han har haft dem liggende i sit arkiv i årevis. Michael og E-types-folkene har så fået dem fremkaldt og kopieret, og pludselig hang de der på væggen. Det blev jeg faktisk rigtig rørt over. For jeg kan huske optagelserne til den film, og så ser jeg pludselig hvordan vi alle så ud dengang - det kan jeg godt lide at se.

På 2. sal er der installeret et audition-rum, hvori folk kan gå til casting, og måske blive en del af din kommende Danmarksfilm. Hvad leder du efter?
Jeg leder efter nogle figurer, der kan bruges i min film. Jeg ved ikke på forhånd hvilke typer, det skal være. Det vil vise sig. Og jeg vil gerne overraskes. Ofte bruger jeg sådan nogle utraditionelle metoder til at finde folk. Og jeg har aldrig nogen forestilling om præcis hvordan de skal være. De der vover sig ind i den boks vil dog ikke blive mødt af mig som instruktør. Der bliver en vis automatik i det, men jeg vil se materialet igennem, se om der er nogen, der kan tages et skridt videre.

I selve definitionen på et retrospekt er indbygget det faktum, at man konfronteres med værker, man har lavet for mange år siden. Hvordan har det været? Har der været ting, hvor du har tænkt...
...det skulle jeg aldrig have lavet? Nej. Jeg har det sjovt nok rimelig afslappet over for mit eget værk, og jeg har ikke de store fortrydelser. Selv de film, som har været mindre betydningsfulde, har stadigvæk en plads. Det er som om de alle sammen er mine børn, og der er ingen jeg direkte forkaster. Tidligere i mit liv har der været film, jeg var ked af, jeg havde lavet, og som jeg havde lyst til at slette fra min værkliste, men sådan har jeg det ikke mere. Nu hører det alt sammen til. De har været elementer i min udvikling. Både bøgerne og filmene. Der er selvfølgelig nogle, der er mindre inspirerende end andre, men jeg synes alligevel, det er et meget sammenhængende værk. Der er referencer, der krydser hinanden overalt, fra tekst til billeder, og måden jeg har levet på blander sig jo i det hele.

Udstillingen fusionerer dine litterære og visuelle værker på flere måder. Enkelte omsættes til nye medier, fx dine digte, hvis ord kan opleves i projiceret og animeret form, og dine film, som fragmenteres og overlapper hinanden. Det hele bliver meget dynamisk.
Ja, jeg håber den oplevelse, man får, når man træder ind på udstillingen er, at man kan se alsidigheden i min orientering, i livet og i verden. At jeg grundlæggende har været meget nysgerrig og indstillet på at eksperimentere med form og indhold. Det er det, jeg meget gerne vil have demonstreret. Min åbenhed overfor verden, og at det er en nysgerrighed, som driver værket.

Det var meget vigtigt for mig, at digtene fik samme vægt og betydning som filmene i udstillingen. For det var digtene, jeg startede med. Og de har meget tit været en inspiration for filmene. Lige fra starten har de haft den styrke, at de er skrevet spontant og at de eksperimenterer med sproget. Mine film har lært af mine digte, siger jeg altid, og derfor er jeg meget begejstret for, at Michael Thouber har forstået at give digtene en vigtig placering hér.

De har fået et udtryk, der er dem værdige og ikke formindsker dem? Digte er jo skrøbelige ting.
Ja, der er lige præcis det, det er - det er skrøbelige ting. Jeg bruger dem meget som afsæt til mine film. Mange af mine filmidéer findes i kimen til digtene. Men det er selvfølgelig også i digtene, man kan eksperimentere mest rent med sproget, inddampe det helt. Det har jeg gjort i min nyeste digtsamling, som handler om jordskælvet i Haiti. Den handler om at finde sproget igen. Jeg var fuldstændig som en zombie efter det, så jeg måtte næsten genopfinde mit sprog. Starte helt fra bunden af. Men det har også givet ny inspiration, en ny luft og elasticitet i digtene, som jeg også kan føre videre i nye film, nye projekter.

Ja, du er og har jo altid været en produktiv herre. Bare i år udkommer du med tre nye bøger, og du er samtidig i gang med produktionen af en ny film om John Kørner. Og så selvfølgelig denne udstilling her på Gl. Strand.
Ja, jeg har sommetider tænkt, at det næsten var for meget med sådan en udstilling. Jeg var bange for, at der var en vis hybriseffekt i det.

Tre etager om dig alene...
Ja, for Fanden mand! Jeg har da tænkt 'kan det virkelig bære?" Oprindelig foreslog jeg Michael, at han skulle lave en udstilling om mine haitianske malerisamling. Men han ville hellere lave en udstilling om mig og mit værk. Den måtte jeg lige tygge på. Jeg kan jo godt få den tanke, at jeg har fået opmærksomhed nok. Og at jeg er meget eksponeret, mere end min egentlige natur er indstillet på. For jeg kan godt være meget sky. Omvendt havde jeg også en naturlig nysgerrighed over for hvor det ville føre hen. Men jeg var bange for den der hybriseffekt. Jeg kan jo ikke lide tanken om, at folk kan få nok af mig. Den kan jeg ikke lide. Efter at have set udstillingen som hele er jeg dog blevet mere rolig. Det er faktisk rart at gå rundt i de rum, og jeg skammer mig ikke over noget af det. Det gør jeg ikke.

Tak.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Jørgen Leth: Mit navn er Jørgen Leth, 2012. Installation view. Foto: Jess Andersen.

Skriv kommentar



Sian kristoffersen at Traneudstillingen