Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
09.07.2015 INTERVIEW

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen - GUESS

Torsdag d. 9. juli udkom Jan S. Hansens bog GUESS, der består af en serie af sort/hvid fotografier taget på rejser, i nære omgivelser og på steder midt imellem. I den forbindelse fik vi en snak med kunstneren om fotografier, flamboyante skjorter og om hvordan mellemtilstande kan give klarsyn.

AF Christine Løkkebø

Jan S. Hansens praksis spænder over flere forskellige medier, så som maleri, installation, keramik og fotografi. Sidstnævnte er, hvad der er i fokus i kunstnerens nye bog GUESS, der er et resultat af flere års rejser og observationer af både det nære og det fjerne.

Bogen består af en lang række sort/hvide motiver af landskaber, dyr, forladte hotelværelser og tabte sko, hvorimellem der ikke er nogen åbenlys sammenhæng. Fotografierne står som afrevne blade af en personlig indre dagbog, og man får en fornemmelse af, at det man ser er scener af øjeblikke der er passeret, eller som måske endnu ikke er sket.

Det første man lægger mærke til er, at bogen er totalt konsekvent med fravalget af ord. Hvordan kan det være?
Det første der falder mig ind er at 'et billede siger mere end tusinde ord', så det kan derfor virke paradoksalt at tale om bogen, og dens mangel på ord, når det nu faktisk fremstår så konsekvent med fravalget af ord. Jeg har lavet bogen i samarbejde med Martin Ransby og Jacob Birch, henholdsvis udgiver og grafiker, og vi har sammen fundet frem til at det ville være stærkest og mest korrekt, at lave bogen så nedbarberet som muligt. Vi har arbejdet på den i 1-1,5 år, og i de indledende stadier havde vi også idéer om at inddrage både poesi og tekst, fra andre folk, men i sidste ende virkede det bedst at lade fotografierne stå alene. På den måde får de mere plads at være på. Ved at lade dem stå usagte og uforklarede, bevares der en energi, nærmest en illusion omkring hvert enkelt billede.

Det skal forståes på den måde, at mange af motiverne viser steder der ligger på den anden side af jorden, eller et intimt privat øjeblik lige om hjørnet, og ved at lade geografi, subjekt og sekvens stå hen i det uvisse, forsvinder en del af den normale opfattelse og aflæsning af fotoet, med hv-spørgsmål der ikke kan og behøves at besvares. Det skaber en åbenhed og fortolkningsvillighed i det enkelte foto, og samtidigt en synergi fotografierne imellem. I vores valg af at gøre layoutet simpelt, og fotografierne trykt helt ud til kanten af papiret, afskrives der også en masse grafisk mulige udtryk, hvilket styrker idéen om fravalget af ord.

Hvilke tanker og overvejelser har du gjort dig om, at samle dine fotografier i et bogværk?
Jeg har fotograferet i længere tid end jeg har lavet kunst, og jeg har akkumuleret mange fotografier efterhånden, og der er historier der knytter sig til fotografierne i bogen. Jeg har kufferter og sække med fremkaldte fotos fra 1994 og frem. I 1999 flyttede jeg til København, og der var på Nørreport en fotoforretning hvor graffitimalere fremkaldte deres fotos, hvor der på trappen udenfor tit sad folk og kiggede på de fotos de lige havde fået fremkaldt, og det fungerede retrospektivt set lidt som en meget analog og hemmelig blog. De fotos blev sat ind i en blackbook, og der blev layoutet i den, som et visuelt dagbogslignende værk.

Jeg tror ikke at jeg nødvendigvis havde gået rundt med et kamera hver dag, hvis det ikke var for at fotografere graffiti. Og der blev videre også taget fotos af andre ting på vejen rundt. Jeg har rejst rundt for at male graffiti, og for at opleve nye steder, og taget billeder af det jeg malede, samt de steder jeg oplevede, og på et tidspunkt blev det mere interessant at dykke ned i fotografiet og rejsen. Min opfattelse af at fotografere har ændret sig med tiden, det er dog stadig noget af den samme idé tilstede, med at opleve verden fra en anderledes vinkel, som det sker på rejser hvor man transporterer sig selv på anderledes måder, og sover anderledes steder, så ser man også nogen motiver på en anderledes måde. Det ældste foto i bogen er fra 2001, taget i Saharaørkenen, hvor jeg blaffede ned direkte efter et 3 måneders yoga ophold i Sverige. For mig rummer eksempelvis det foto mange ting, men i bogen skal det virke alene. Den sensationstanke i fotoet er jeg generelt ovre, men kan stadig godt lide at kombinere den slags fotos med mere nedtonede motivvalg, den samme tilgang som i min kunst.

Jeg har før brugt fotos i zine-udgivelser, og haft dem liggende på min hjemmeside i forskellige sæt af 10-20 stk, men tog dem ned igen, da jeg ikke vidste hvad de skulle bruges til. De har hele tiden haft en sideløbende og selvstændig position for mig, hvor de har fungeret som information til mine egentlige værker. Det føles som at rydde op, og på en måde som at sætte en masse fotos i sin blackbook, så på den måde føles det godt og opsummerende at udgive det hele på én gang. I sidste ende opfatter jeg bogen som sin egen entitet, og som en selvstændig kunstnerbog, der kan opleves uden at italesætte den.

Bogen er med Martin Ransbys ord blevet til på dine "rejser, i nære omgivelser eller steder midt imellem." Hvad mener han når han siger det?
Det er, som jeg nævnte før, nok fordi det er en samling meget blandede fotos fra både længere rejser, kortere ture og fra daglig færden. Det er svært at opsummere alle de fotos der er i bogen, men et fællestræk er at de alle sammen er forsøgt taget med fornemmelsen af at se noget for første gang, som indtryk på en rejse. Det er som at se på det objektivt og udefra, med et antropologisk filter sat ned over den personligt valgte beskæring i søgeren eller skærmen på kameraet, lidt som at kortlægge, katalogisere og registrere verden, når man er i et bestemt humør, der så smitter af på resultatet.

Min idé om foto, og kunst, er den sammensmeltning der sker midt imellem det objektive og det subjektive, det analoge og det digitale og mødet imellem natur og teknologi/mennesket (forsiden på bogen er et bud på dette, hvor der i motivet ses en palmeskov, der både visuelt og konceptuelt brydes af en række elledninger ført i et plastikrør igennem skoven).

Titlen Guess er et ord der gik igen i din nylige udstilling Tsuyu i Onishi, Japan. En udstilling, hvor rejsen som endnu en mellemtilstand, og kontrasterne mellem to steder var et grundlæggede tema. Hvor kommer dette ord fra? Og hvorfor er netop dette blevet titlen på værket?
Det er et ord jeg har brugt i lidt tid. Det stammer egentlig fra en lidt tilfældig kilde. Jeg fandt en flot og flamboyant skjorte i en genbrugsbutik da jeg var ude at rejse, af mærket Guess. Jeg kendte det ikke, og googlede det senere, og fandt ud af at det er et lidt mandehørmsk Italiensk mærke, og jeg syntes det var sjovt at de havde et så episk og kryptisk navn, at jeg brugte det i nogen værker, med mærkets font.

Nu har jeg brugt det igen i nogen værker, med en anden selvvalgt font, og har på den måde approprieret det som ord alene, og sat det i en ny sammenhæng med mine værker, uden rigtig kobling til mærket. Ordet synes jeg er passende at bruge i flere sammenhænge, da det er et åbent udsagn og en generel slutmarkør for, hvor mine værker går til. I forbindelse med bogen kan det ses som både et svar og et spørgsmål til hvad den sammenlagte information på siderne indeholder.

Når vi nævner 'rejser' og 'steder midt i mellem', tænker man unægteligt på en tilstand af flux. En tilstand hvor man enten selv er på vej, eller hvor noget passerer forbi. Bogen domineres næsten kontrastfuldt til denne tilstand, af fotografier af tomme scener og forladte steder, der virker stillestående på en næsten melankolsk og til tider lidt uhyggelig måde. Hvad er dine tanker om denne stilstand?
Stilstanden er nok meget lig den følelse man har når man tager ud og rejser, hvor man rammer et sted i sig selv, hvor man ikke har hjemme nogen steder, og hvor der ikke er så langt til ideologiske tanker og grundlæggende værdier, fordi der ikke er så mange hverdagsscenarier og materielle ting imellem én selv og verden. Så det er et blottet sted, hvor man møder scenarier og situationer med det førnævnte objektive/subjektive blik. Jeg opfatter de tomme steder i fotografierne, som noget nær det at kigge bag et scenetæppe eller at være på en kulisse.

Da jeg var omkring 5 år var jeg på museum, og blev fascineret af en rekonstruktion af en gammel gade fra tidlig 1900-tallet. Hvis man stod på et specielt sted kunne man ikke se de andre montre og objekter på museet, og det føltes som at pludselig være et andet sted. Jeg var der flere gange, og hver gang ventede jeg på at jeg var alene der, så der ikke var nogen forstyrrelser i illusionen. De tomme steder har også en hvis selvstændighed over sig, specielt naturbillederne, der giver mig en idé om at disse steder kunne eksistere både uden, før og efter mennesket, så på den måde er det evt. uhyggelige element, måske en både bevidst og ubevidst skræk for menneskets skrøbelighed og forsvinden, måske som frygten for at være alene. Jeg ser det som et privilegium at kunne opleve verden som tom, da det skaber refleksion, og en tættere forbindelse til de pågældende steder.

Hvilken betydning har rejser og mellemtilstande for din kunst, helt generelt?
Rejser har ret stor betydning for min kunst, da al den akkumulerede oplevelse indgår i mine overvejelser, både i min konkrete værkproduktion og i min konceptuelle tilgang til kunst. Mellemtilstande betyder ligeledes ret meget, da det er et sted jeg kan tænke klart. Men det er også en tilstand jeg ikke behøver hele tiden, da jeg synes at det også er nødvendigt at inkorporere det nære, basale, materielle, og til tider stupide og absurde, daglige moderne liv, både på rejse og hjemme, det er en mindst ligeså stor del af min kunst. Så det er en balanceakt at kunne finde ud af at have hjemme, og at rejse, og det smitter af på kunsten, og måden at opleve det hele på.

Tak

GUESS udgives af Ransby Editions og sælges udover på forlagets hjemmeside www.ransbyeditions.com også i Den Frie Udstillingsbygning i København og hos Galleri Jacob Bjørn i Aarhus

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Jan S. Hansen: GUESS, 2015, bog.

Skriv kommentar



Boesner
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net