Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
29.11.2012 ARTIKEL

Joachim Koester: If One Thing Moves, Everything Moves, 2012. Installation view. Foto: Anders Sune Berg. Courtesy: Galleri Nicolai Wallner.

If One Thing Moves, Everything Moves

Det er med ærefrygt at man nærmer sig Kunsthal Charlottenborgs udstillingsrum for at opleve Joachim Koester første retrospektive udstilling i Danmark.

Forventningerne om et sandt tour de force ind i billedkunstens allermest hemmelige skatkamre af esoterisk viden og uudtalte bevidsthedsmodaliteter forstærkes ved udstillingens imploderende mørklægning og den særlige stilhed, der synes at kendetegne netop billedet og billedbevidsthedens tilblivelse.

AF Lehman Brothers / Kim Kilde

Blandingen af fiktion, dokumentarisk fotomateriale og filmiske arbejder installeret i kulisselignende sets af gammelt træ, giver en på alle måder sammensat oplevelse, hvor forholdet imellem mørke/hvidt, sort/lyst og farve sætter sig i erindringen med en særlig berøring af forskel og fornemmelse for forskel.

Med Koesters tidlige værker i senhalvfemserne i mente, genkaldes det underbelyste sort/hvide fotografi som et greb, der italesætter og åbner det sorte kvadrat og hukommelsen som et ubevidst og fælles anliggende.

Denne interesse i det okkulte, som tydeligvis har dannet skole på nu dansk grund, helt frem til samtidens Lea Porsager, Emil Salto og Ann Lislegaard, positionerer Joachim Koester med en stilsikker både processuel og arkæologisk tilgang til et svært tilgængeligt materiale, der netop modsætter sig repræsentationen og overlader enhver besøgende til forestillingsevnens frie fald.

Først og fremmest Gallery 5, I Myself Am Only a Receiving Apparatus, 2010, udgør et meget klart udsagn, en central akse i udstillingen, hvor det dokumentariske materiale bliver medie for begivenheden selv, og hvor pyramidekonstruktionen i ydmyg MDF-plade udspiller den bevidnende position med mange mulige niveauer. Titlen refererer til den esoteriske passionstradition, hvor mediet og subjektet udsættes for en art passiv bevidnelse af egen handling som netop synlig og sansbar begivenhed.

Hvad der præcis foregår inde i Joachim Koesters subjekt, overlades til beskuerens egen bevidnelse af præsentationen og fremstilles som et rent processuelt og indadvendt anliggende, hvor det kunstneriske materiale højest kan tydeliggøre de gestalter, der danner rammerne for de følelser der netop kun kan bevidnes gennem lysets abstraktion af stoffet og bevægelsen, rytmen som bevidstheds- fremmende puls.

Gallery 6, Morning of the Magicians, udgør et godt eksempel på netop de problemer, der opstår når kunsten og det okkulte, mødes i en art narrativ konflikt angående repræsentationens grænser. Koester løser denne konflikt med formelle farvefotografier taget på Aleister Crowleys tidligere tilholdssted Abbey of Thelema på Sicilien. Problemet er velkendt; En begivenhed af okkult interesse har fundet et sted, og altså fundet sted, og den kunstneriske fordring på autenticitet i momen- tet, søger at overføre noget af den magi, der hidrører forestillingen om det okkulte til udstillingsrummets præsens. Vi konfronteres med en blanding af Zizeks, Hegels og Lacans Big Other i form af fotografiets billedlige ekko af noget ufatteligt Andet.

Spørgsmålet, der rejser sig, er ikke, hvorvidt der er mere imellem himmel og jord, end det menneskelige øje kan opfange. Spørgsmålet er, om kunsten er den rette til at formidle en sådan mulighed, med alskens farer for at mystificere eller netop afmystificere det usynlige og det mystiske. Og hvorvidt det mystiske ligger for tæt op ad det mytiske.

Der anes med andre ord en opløsning af forestillingen om modernitetens monopol på medieringen, og det menneskelige legeme udpeges i nogen grad som et af de sidste fyrtårne imod tidens teknologiske mediering af begivenheden som afstand. Koester benytter således i udbredt grad 16mm film-materiale, hvis fremvisning nødvendigvis foregår med en mere fysisk tilstedeværelse end samtidens video projektorer, der som oftest gemmer sig med en snilde lig de urbane rums overvånings-kameraer i hjørner og kroge.
Disse 16mm fremvisere glimter bogstaveligt talt i deres nærvær med lyden og maskineriet som meget konkrete forløb, både som lyd, billede og tyngde.

Hermed er vi fremme ved de overordnede installatoriske greb, der i nogen grad kunne undre, med de mange trækonstruktioner og skillevægge af bjælker med hvinende sprækker, patina og sentimental rusticitet og man føler sig tvunget til at spørge ind til træets betydning som materiale, når det i en sådan grad fylder i udstillingens overordnede æstetik.

Skulle svaret findes i katalogteksten, skulle en art stilistisk reference til Joachim Koesters egen œuvre, udstillingens retrospektive art, den teatralske gestus og en fascination af gamle huse med blændede vinduer og facader, udgør en samlende begrundelse, der udpeger huset eller hytten om man vil, som en art abstrakt krop, en konkret identifikationszone for sted og samlende tid, et esoterisk gemmested for den kontemplative aktivitet og den indadvendte undersøgelse af selvets grænser. Hermed figurer udstillingens øvrige trækonstruktioner som forlængelser af hyttens indre territorium og giver hele udstillingen et præg af at være en blotlæggelse af et legemligt forløb, en kropslig historie.

Kun MDF-pladerne brugt i pyramiden i Galleri 5 er helt sobre og står i skarp kontrast til udstillingens øvrige udtryk, og her kan udvælgesen af dette træets mest neutrale og serielle udtryk, finde sin begrundelse i netop pyramidens allerede både strengt historiske og nærmest belastede tilknytning til den okkulte tradition. Her fornemmes igen et lurende opgør med moderniteten som garant for bevidsthedsmæssig udvikling, og troen på instrumentaliseringen af eksempelvis intelligens.

Skulle man udpege tre af de væsentligste pejlemærker for brugen af træ som tegn, i både dansk og udenlandsk kunsthistorie, dukker navnene Torben Ebbesen, Piet Mondrian og Piero della Francesca op, som de kunstnere, der nok mest har været ansvarlige for at udpege de mulige betydninger, træet som tegn kan udøse.

Der flirtes således med zarathrustisk og gnostisk mystik, som også de mange henvisninger til marijuana og hashish-planten i Hashish Club, 2009, og Time of the Hashahashin, 2011, antyder. Der florere altså en række før-moderne konnotationer i brugen af gammelt træ, en mytisk forestilling om vegetative kanaler for oplysning og glemte erindringer, og fibrenes frekvente afsondringer i det astrale rum, som igen peger på lagring, hukommelse og forsinket (altid forsinket) kommunikation. Variations of Incomplete Open Cubes 2011, en 16mm filmoptagelse af menneskehåndens fingre i dannelsen af kubiske formationer, peger frem imod en åben billedlig og konkret konceptkunst, hvor netop moderniteten synes at kunne spores som et udtræk af den menneskelige hånds vrid og bearbejdelse af og i rum. Hermed er det også det bedste eksempel på Joachim Koesters skarpe blik for den minimale gestus som begyndelse og udgangspunkt for hele kollektive skred og spring i bevidstheden, og måske netop det værk der mest tydeligt belyser udstillingens titel: If One Thing Moves, Everything Moves.

Det er kort sagt lykkedes Joachim Koester ved sin vedholdende underspillede dramaturgi, at opretholde en særlig position i den procesorienterede koncept- kunst, en position som netop fordrer en billed- og idéproduktion, der insisterer på tilstedeværelsen af de åbninger i vores virkelighedsopfattelse, der gør det muligt at se uden nødvendigvis at blive set, at føle uden nødvendigvis at blive henført, og dermed måske at tænke uden at blive spekulativ i dette mentale frirum som samtidskunsten stadig udgør.

Hermed får vi bekræftet, at kunsten selv udgør en egen esoterik, hvor billed- bevidstheden og billedtænkningen udgør sin helt egen disciplin, og hvor udforskningen af bevægelse, materiale, lys og organisk krop til sammen danner de nødvendige skygger, hvorigennem vi begynder at kunne ane de glimt af mulige samtidigheder, der stadig i dag ligger til grund for vores dannelse af fællesskaber.

Joachim Koester: Maybe One Must Begin with Some Particular Places, 2012. Installation view. Foto: Anders Sune Berg; Huset optræder / The house appear. Courtesy: Barragán Foundation, Schweiz, Jan Mot, Bruxelles & Mexico City.

Joachim Koester: If One Thing Moves, Everything Moves, 2012. Installation view. Foto: Anders Sune Berg. Courtesy: Jan Mot, Bruxelles & Mexico City.

Joachim Koester: Message from Andreé, 2005. Courtesy: Galleri Nicolai Wallner.

Joachim Koester: Morning of the Magicians: The Room of Nightmares#1, 2005. Courtesy: Galleri Nicolai Wallner.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Artefact1
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net