Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
27.01.2015 INTERVIEW

Suzette Gemzøe på bendixen contemporary art Foto: Torben Zenth.

Hundrede malerier i sekundet: Suzette Gemzøe

"Jeg havde behov for at sprænge nogle bomber", fortæller Suzette Gemzøe (1964). Hun taler ikke i overført betydning. Hendes nyeste værk består af to rigtige bombesprængninger. I bomberne gemte sig et urhav, en alternativ skaberkraft og en anden måde at tænke tid. Og otte liter blå maling. Gemzøes dobbelte ground zero er nu flyttet ind på Bendixen Contemporary Art.

AF Jacob Stubbe Østergaard

Hvad er sammenhængen mellem The Big Bang og antik linned?
Det første er indbegrebet af storhed. Kosmologi. Videnskab. Billeder af stjernetåger tilsat overstadig strygermusik. Det andet er hjemligt, småt, i parentes bemærket. Anonyme, hvide tøjstykker, som oldemor syede, efter hun havde lagt børnene i seng.

Dette er en af de modstillinger, som står for skud i Blue Pressure. Det er billedkunstner og performer Suzette Gemzøe, der har fingeren på aftrækkeren. Eller rettere: hænderne på detonatoren. Værkets centrum er nemlig to bombesprængninger af blå maling. De to dråbeformede farvebomber blev sprængt hængende fra loftet i et underjordisk beskyttelsesrum, og sprængningerne blev filmet med 5000 frames i sekundet. Det resulterede i to videoer og omkring 200 "blast paintings"; hvide lærreder, der befandt sig på beskyttelsesrummets vægge og derved blev bemalet af malingseksplosionen og blev til malerier. 

Udover lærreder brugte bombardør Gemzøe også en masse stykker antik linned som målskive for eksplosionen. På galleriets vægge kan disse blåt besudlede, hvide håndarbejder ikke undgå at få en til at spekulere over, hvilken bizar køkkenkatastrofe, der en fjern stund i nittenhundredetallet må have resulteret i alle de blå pletter på det nydelige linned. Det er et surrealistisk syn.

Med 100 malerier på under ét sekund giver bombesprængningerne en produktionsrate, der godt kan få de fleste kunstnere til at virke ret ineffektive. Men der er gået lang tid og megen energi på at samle og aktivere den koncentrede kraft, de to blå bomber krængede ud i beskyttelsesrummet. Gemzøe beretter:

"Det var helt vildt sjovt. Først kørte vi tidligt om morgen langfanden i vold ud i Vestsjælland, ude ved fjorden, og sprængte så nogle prøvebomber for at se, hvordan farven reagerede. Det tog selvfølgelig sindssygt lang tid at få tilladelse af brandvæsnet, for et langt stykke hen ad vejen kaldte jeg det, i alle mine ansøgninger, en bombe. Det hjalp, da jeg fik en sprængningsekspert ind over, som belærte mig med, at det hed en 'kontrolleret sprængning'."

"Så lejede jeg et af de her kameraer - der er kun ét i Danmark - som kan tage 5000 frames i sekundet. Og jeg skulle selvfølgelig også leje nogle giga-lamper. Fordi kameraet kunne tage så mange frames i sekundet, skulle jeg have megameget lys inde i den her bunker. Og der var selvfølgelig ikke noget strøm, så vi blev også nødt til at leje en kæmpe generator."

"Jeg var helt vildt bange.", fortsætter hun. "Bomben var ladet med sprængstof, og de her lamper stod og lyste på den og varmede det hele ekstremt meget op. Der er sådan nogle små betongange ind til bunkeren, og de her lamper var meget store. Selve døren ind til beskyttelsesrummet er sådan en, man skal bøje sig for at gå igennem. Og så var der så meget riggen til af det her fuldstændig topfantastiske filmkamera. Så jeg var bange for, at bomben skulle præ-ejakulere, før alt var sat i stilling."

Gemzøes beretning vidner om et bemærkelsesværdigt forhold mellem kontrol og tilfældighed. Kigger man på den enkelte "blast painting", er de spredte, blå pletters form og placering udtryk for tilfældet: Et samspil af fysiske faktorer, der er uden for menneskelig kontrol. Nogle af malerierne ligner billeder fra Hubble-teleskopet, med blå stjerner på hvidt verdensrum. Men overordnet set bærer sprængningerne præg af nøjsommelig planlægning. Tilfældet skal ikke være for tilfældigt:

"Hvis der var gået hul på bomben før tid, ville det have sagt splat ned på gulvet. Der er jo TNT i bomben, så den sprænger udad. Ellers ville den splatte ned på gulvet. Så der er stor forskel."

De kontrollerede sprængninger udtrykker en kraft, der indeholder både kontrol og kaos. Dette modsætningsforhold knytter an til et andet modsætningsforhold, der gennemsyrer Blue Pressure: modsætningsforholdet mellem det feminine og det maskuline. 

"Meget af det, jeg laver, handler jo bare om at afbalancere det maskuline og det feminine som principper.", forklarer hun. "Jeg sørger for, at der er en balance mellem sansning og intellekt. Jeg synes de her billeder er meget sanselige og ekspressive, men jeg synes heller ikke det gør noget, at der ligger et intellekt bag." 

Inde mellem de bombeskabte malerier hænger en masse abstrakte, håndmalede værker i akvarel. De emmer af blødhed mellem de vilde "blast paintings", men ligner dem ved også at være helt blå. Alt i udstillingen er blåt. Hvis man går tæt på den væg, hvor billederne hænger tættest, kan man godt få fornemmelsen af et hav.  

"Jeg tror bare, i al beskedenhed, at jeg ikke behøver andre farver.", forklarer kunstneren kækt om fraværet af andre farver end blå, "...Og så peger det også på nogle ting. I renæssancen brugte man blå. Jomfru Maria var altid klædt i blåt, fordi det var symbol på spiritualiteten og himlen og havet. Det lukker noget op for mig. Det begrænser mig ikke. Tværtimod får jeg uanede muligheder i det."

De dråbeformede bomber og de udflydende akvareller peger på vandet som både skabende og destruktiv kraft. Suzette Gemzøe er optaget af tanken om et urhav - et fænomen, der går igen i forskellige skabelsesmyter, og som repræsenterer en oprindelig tilstand, hvor alt er ét materie, før det bliver delt op og udspecificeret. Det er også en videnskabelig hypotese, at Jorden i sin første tid har været næsten helt dækket af vand.

"Mange af mine håndmalerier er jo en slags fødsler.", siger hun. "Vi består mestendels af vand. Det hele er jo afbalancerede væsker. Jeg elsker tanken om urhavet og bevægelsen fra skabelsen til der, hvor vi er i dag."

Med tankerne på de stjernetåge-lignende malerier skabt af de dråbeformede bomber, begynder forbindelsen mellem The Big Bang og urhavet at dæmre. Skabelsen som eksplosion eller som vand, eller, i disse blå dråbe-bombers tilfælde: begge dele. 

Vi er oppe i de helt høje luftlag nu, og kunstneren er bevidst om det.

"Nej, hvor lyder det højpandet.", siger hun. "I virkeligheden har jeg slet ikke lyst til, at det skal være højpandet. Jeg synes i virkeligheden, det er enormt simpelt."

Det er det et eller andet sted også. Det er abstrakte, blå billeder, der hænger på vægge. Når man ser på dem, føler man sig langt fra ført ved hånden. De er meget åbne for fortolkning. Kun associationen til vand virker uomgængelig, når man ser på akvarellerne. 

Bombesprængningerne er en form for action painting - en metode, hvis mest berømte mester er Jackson Pollock. I action painting er maleriet determineret af maleprocessen, snarere end omvendt. Maleriet er et resultat og processen er selve værket. Action painting opstod med den abstrakte ekspressionisme, som udviklede sig i USA i 1940'erne. De første abstrakte ekspressionister interesserede sig for det underbevidste og forsøgte at male det frem ved at eliminere den rationelle bevidstheds kontrol over maleriets udformning. Det er en genre, hvor den materielle verden er godt gemt væk. En af Suzette Gemzøes største inspirationskilder lader til at være franske Yves Klein. 

I 1960 inviterede Yves Klein et publikum til at overvære, at en gruppe nøgne kvinder indsmurt i blå maling gned sig mod lærreder, og dermed skabte malerier, mens et orkester spillede et stykke dronemusik bestående af én tone i 20 minutter efterfulgt af 20 minutter stilhed.

Klein tog endnu et skridt væk fra den håndgribelige verden ved at løsrive action painting fra den indadskuende, psykologiske motivation, som havde drevet de abstrakte ekspressionister. Kleins malerkunst behandlede den immaterielle verden uden for mennesket. Den skabende kunstner fortabte sig i skabelsesprocessen. Kunstneren foranstaltede blot værket og omstændighederne producerede det.

Den ene af Suzette Gemzøes sprængninger er sirligt tituleret "My grandmother fucked Yves Klein". 

"Titlen er et spagt forsøg på at sætte Klein lidt til vægs i forhold til brugen af den ultramarineblå farve, og fremhæve en måske lidt kraftfuld form for feministisk oprør a la Pussy Riot.", uddyber hun. "...men den er også ment som en hyldest til en mester."

Suzette Gemzøe viderefører Yves Kleins blå immaterialitet i Blue Pressure. Hendes fokus på det abstrakte og immaterielle - det, der ligger uden for menneskets magt - har en diskursiv pointe. Kunsten mangler ifølge Gemzøe en spirituel diskurs, der tager højde for menneskets oprindelse.

"Jeg mener, vi mangler en diskurs, som er mere spirituel.", forklarer hun. "Samtidsspirituel. For det spirituelle ligger hos religionerne nu, og religionerne er kun krig og ballade. Eller også ligger det på sådan et new age-plan, hvor alt er det samme billede. Det skal ligesom tone ud i en regnbue. Jeg synes kunsten mangler en spirituel diskurs. Jeg vil godt have, at spiritualiteten er båret af videnskaberne og af hele vores historie siden tidernes morgen."

"Jeg ville godt have, at der var mere respekt for oprindelsen. Hele det erkendelsesplan skrår vi bare hen over i samfundsdebatten, som om vi har skabt os selv. Jeg synes det er hovent."

"Hvis vi har udgangspunkt i samme skabelse, rent videnskabeligt, så behøver vi ikke alle de her religioner og religionskrige."

Idéen om opløsning af grænser afspejles helt bogstaveligt i værkets billeder. Hele udstillingen bærer præg af en vandig immaterialitet. Der er ingen genkendelige former. Selv de abstrakte former er det sparsomt med. De eneste tydelige linjer er maleriernes omrids. Alle malerierne er rektangulære.

Både monokromien og formløsheden peger mod et holistisk verdensbillede uden opdelinger. Allermest er det dog de tidsmæssige grænser, der bliver sprængt væk af Suzette Gemzøes farvebomber. Det tidløse urhav, selve sprængningernes øjeblikkelighed og The Big Bangs langsomhed, altsammen indfanget i to blå, dråber og deres ekplosion, som kan ses i slow motion på opsatte skærme i galleriet. Udstillingen indeholder også en mere jordnær anakronisme i form af klassiske guldrammer, der indrammer et par af de mange blast paintings. Gemzøe fortæller:

"Det er sådan lidt 'altmoderne'. Jeg vil gerne grave lidt i fortiden. Det her er jo ægte guldrammer, lavet på Store Kongensgade i 1800-tallet. Det passer mig fint, for jeg vil jo gerne have hele den her rejse med. Menneskets rejse. Vores kulturelle rejse. Tiden eksisterer ikke."

Og det er her, det antikke linned kommer ind i billedet. 

"Der er jo hele den her kvindelige historie. De nedarvede sysler. Hele det her med at være den, der klæder børnene på igennem århundreder. Vi er selvfølgelig et andet sted nu, men jeg prøver at trække en tråd tilbage i oldtiden - længere endnu måske - og så frem mod fremtiden.

Alle de her håndarbejder og damask-servietter - det er jo historisk. Inden for den nærmeste fortid taler vi tilbage til bedstemor og oldemor. Men det peger også videre tilbage. Det, at man som kvinde ligger i forlængelse af en kvinde, som ligger i forlængelse af en kvinde...."

Det er en feminin, organisk skabelsesproces, der ikke peger tilbage mod noget bestemt punkt. Intet "heureka"-øjeblik. Ingen start- eller mållinje. En slags feminin antitese til en maskulin projekt-tænkning og resultat-orienteret økonomi. Eller også er det bare tøjstykker, der er blevet ramt af meget hurtigt flyvende, blå maling, i en bunker et sted i København. Det er et spørgsmål om, hvor langt og højt, man vil lade hjernen vandre.

"Jeg synes bare, man skal nyde det… og bruge hovedet." svarer Suzette Gemzøe på, hvordan hun synes, publikum skal tilgå værket.  "...Det nyder man vel også. Jeg nyder i hvert fald at bruge hovedet."

Suzette Gemzøe: Blue Pressure (installation view), 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Blue Pressure (installation view), 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Blue Pressure (installation view), 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Blue Pressure (installation view), 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Paperwork, 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Paperwork, 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Paperwork, 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Suzette Gemzøe: Paperwork, 2015. Foto: bendixen contemporary art.

Skriv kommentar



Glyptoteket
Kunsthøjskolen på Ærø
Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Lilith Performance Studio
Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net