Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

26.06.2012 INTERVIEW

Bertrand Planes: The place we've been, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Farvede fugle og forskellige virkeligheder

Den Frie Udstillingsbygning har netop slået dørene op for sommerens udstilling, Life Clock, der løber frem til 12. august. Her kan man blandt andet låne den thailandske kunstner Att Poomtangons værk Summer Boat med ud på de københavnske søer og sejle sig en tur. Det er kunstnergruppen A Kassen, der er blevet inviteret til at kuratere udstillingen, hvor de giver plads til 16 danske og udenlandske kunstnere. Kopenhagen mødte Christian Bretton-Meyer og Søren Petersen fra A Kassen på åbningsdagen og fik en god snak om farvede fugle og pizza.

På udstillingen kan opleves: Honey Biba Beckerlee (DK), Julius Von Bismarck (DE) og Julian Charriere (FR/CH), Torben Christensen (DK), Cyprien Gaillard (FR), Robin Gommel (DE), Anna Molska (PL), Simon Dybbroe Møller (DK), Bertrand Planes (FR), Att Poomtangon (TH), Wilfredo Prieto (CU), Troels Sandegaard og Ebbe Stub Wittrup (DK) og Hekla Dögg Jónsdóttir, Loji Höskuldsson og Úlfur Grönvold (IS).

AF Thor Penthin Grumløse

Hvordan har I udvalgt kunstnerne, og hvilke tendenser sætter udstillingen fokus på?

Christian Bretton-Meyer: Vi har valgt kunstnere, vi synes er spændende, og værker vi synes er gode. Og så har vi prøvet at lade folks kunstneriske praksis folde sig bedst muligt ud. At finde de værker der rummer det største poetiske potentiale - eller sagt på en anden måde: Gode værker. Kurateringen er ikke grebet tematisk an. Værkerne går lidt i forskellige retninger. Men der opstår nogle sammenhænge, når man betragter værkerne samlet. Så kan man pludselig se, at der faktiske er en rød tråd i det og nogle ting, der læner sig op ad hinanden alligevel. Man kan sige, at der er forskellige tilgange til virkeligheden på spil. Nogle er enten direkte eller mere poetisk sansende, mens andre arbejder med iscenesatte virkeligheder. Så udstillingen kommer lidt rundt om virkeligheden på forskellige måder. Det var ikke noget, vi bestemte os for til at starte med. Vi spurgte kunstnerne, hvad de gerne ville have med. Så der var åbne rammer. Med den usynlige hånd har vi så fået det hele til at passe.

Kan I give nogle eksempler på udstillingens bud på forskellige tilgange til virkeligheden?

Christian Bretton-Meyer: Vi har eksempelvis Simon Dybbroe Møller, der er kommet med en instruktion om, at der skal bestilles 40 forskellige pizzaer fra 40 forskellige pizzeriaer, der bliver afleveret her på samme tid. Det er sjovt, og det er et kaos, at der kommer den ene pizzamand efter den anden, og så står de der med alle deres margaritaer. Hele nettet af pizzamænd i København, der står og laver pizzaer på samme tid og kører dem herhen. Det udfolder verden på en meget fin poetisk måde, synes jeg. Så på den måde kommer virkeligheden meget direkte ind og trænger sig på.

Søren Petersen: Og så er Julius Von Bismarck og Julian Charriere i gang med at lave et værk, hvor de har indfanget en masse københavnske duer, som de maler i meget skarpe farver, så de nærmest ligner undulater. De fotograferer duerne og sætter dem så fri igen. De er malet med ganske harmløse frugtfarver, som holder omtrent en måned til halvanden, hvilket også er så lang tid, den her udstilling kører. Så under udstillingen burde man kunne støde ind i nogle farvede duer rundt om i København.

Christian Bretton-Meyer: Det er en måde at sende kunsten ud i virkeligheden på, frem for Simon, der får virkeligheden bragt ind i udstillingsbygningen. Duen er en lavstatus-fugl, de ophøjer. Jeg synes, der er noget flot over at bruger virkeligheden og så bare gør den flottest. De er interesserede i en ophøjelse af noget virkelighed, som er sådan lidt overset.

Så har vi Att Poomtangons sivbåd, som man kan låne og sejle med ved Kastellet. Der kom en dreng forbi forleden, da Att var færdig med den, og han fik forklaret, at det var en båd. Så sagde han, "når så han er færdig, så kan han bare sejle til Thailand". Når man bliver voksen, kan man ikke tænke sådan længere, fordi man ved, der er meget langt til Thailand. Jeg synes, det var sådan en fin tanke. Døren kommer til at stå åben i udstillingsperioden. Det er jo flot at kunne kigge ud i virkeligheden. Det var Atts idé, så man ligesom mere naturligt kan tage båden med ud.

Mange af værkerne er meget fysiske - levende duer, en båd og så videre. Hvad tror I det betyder for publikums oplevelse af udstillingen?

Christian Bretton-Meyer: Forhåbentlig kan man ramme nogle nye målgrupper. Jeg fortalte min far om duerne, og han syntes, det lød fantastisk, at man kan se nogle duer, der er bemalede. Jeg tænkte "fint, en anden aldersgruppe, der er med på den". Børn vil også kunne synes, det er spændende. Det dækker måske en lidt bredere kreds af mennesker, og det er jo en god sideeffekt ved den type værker. Att Poomtangon har stået og bygget båden udenfor, og folk er kommet forbi og spurgt, hvad han lavede. Det har formidlet sig selv løbende. Det er en nysgerrighed, som jo bare er helt ok. Det udfolder sig lidt mere, end når man bare kigger på noget og så går igen.

Hvad skal god samtidskunst kunne?

Christian Bretton-Meyer: Der er mange ting, god samtidskunst skal kunne. Det skal inspirere, vigtigst af alt. Om man er barn eller voksen eller pensionist, eller hvad pokker man er, så skal det inspirere. Om det så er i den ene eller den anden retning - positivt eller negativt. Det skal løfte blikket for, hvad der kan lade sig gøre. Påvirke en sanseligt. Det skal gøre en nysgerrig. Hvor vil man gerne hen med tingene? Så må det også gerne være underfundigt. Og kan det formidle sig selv, så er det jo suverænt. Appellere bredt og stadig have gode dybder i sig.

Tak.

Bertrand Planes: The place we've been, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingshus.

Bertrand Planes: The place we've been, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Troels Sandegård & Ebbe Stub Wittrup: Dead snake hanging in a tree, 1989. Foto: Erling Lykke Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Troels Sandegård: Ghost, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Honey Biba Beckerlee: Engtangled Realities, 2012, Double Slit Experiments on Gelatin silver print. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Honey Biba Beckerlee: Model based on invention by Walther Bauersfeld. Model based on invention by Buckminster Fuller, 2011. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Julius von Bismarck & Julian Charriere: Some pigeons are more equal than others, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Julius von Bismarck & Julian Charriere: Some pigeons are more equal than others, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Julian Charriere: Some pigeons are more equal than others, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Julian Charriere: Some pigeons are more equal than others, 2012. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Wilfredo Prieto: Pan con Pan, 2011. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Att Poomtangon: A Stray Dog, 2008. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Bertrand Planes: Life Clock, 2008. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udstillingsbygning.

Bertrand Planes: Life Clock, 2008. Foto: Erling Lykke-Jeppesen. Courtesy: Den Frie Udsstillingsbygning.

Skriv kommentar



Sian kristoffersen at Traneudstillingen