Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
05.02.2019 OPEN CALL
JCE Biennalen, kunstbygningen i Vraa, Andrea Godsk Overbye

Europæisk Biennale for unge kunstnere

Unge danske kunstnere under 40 år kan nu ansøge om at blive optaget på den internationale turnerende biennale for samtidskunst – JCE Biennalen 2019-21. Værker af de 8 danske kunstnere, der bliver udvalgt, vil blive vist på 7 internationale udstillingssteder.

JCE Biennalen er blevet vist hvert andet år siden 2000 og turnerer rundt i 7 europæiske lande. Hvert af de 7 lande er repræsenteret med 8 kunstnere, som det enkelte land udvælger. Betydelige internationale museer og kunsthaller, som eksempelvis Amadeo Cardoso Museet i Amarente, Portugal, Villa Olmo i Como, Italien og Museu de l’Empordà i Figueres, Spanien er med. Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen står for udvælgelsen af de 8 danske kunstnere samt visningen af biennalen i Danmark.

AF Kunstbygningen i Vraa

I 2017 blev Anna Bak, Berit Dröse, Rasmus Søndergaard Johannsen, Mette Juul, Alexander Marchuk, Ahmad Siyar Qasimi, Johannes Sivertsen, Lars Worm udvalgt til at repræsentere Danmark på JCE Biennalen 2017-19. Flere af dem har siden gjort sig meget bemærket på den danske såvel som den internationale kunstscene. Det gælder bl.a. den danske kunstner Rasmus Søndergaard Johannsen, der blev én af de tre prisvindere, da JCE Biennalen blev vist i Montrouge, Paris i 2017. Med prisen fulgte et 6 måneders residency i Paris, en pengesum samt en udstilling på Hangar Art Center i Bruxelles. I 2018 har Johannsen udstillet i både København, Vrå, Berlin, Frankfurt, Prag og London, og er i år en del af den danske jury til JCE Biennalen 2019- 21.

Nu får 8 nye danske kunstnere chancen, og alle kunstnere under 40 år kan søge. Man skal enten være dansk statsborger eller være bosiddende i Danmark. Der er deadline den 1. marts 2019.

Den danske jury består denne gang af Bodil Johanne Monrad, udstillingsleder i Viborg Kunsthal / Judith Schwarzbart, rektor for Det Jyske Kunstakademi / Torben Zenth, redaktør og ejer af Kopenhagen Art Institute / Rasmus Søndergaard Johannsen, billedkunstner / Søren Elgaard, billedkunstner og formand for Vrå- udstillingen / Henrik Godsk, billedkunstner og kunstnerisk leder i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen.

De udvalgte 8 danske kunstnere bliver som nævnt vist på 7 internationale udstillingssteder, og har samtidig mulighed for at blive udvalgt til at indgå i en særudstilling, som bliver vist på det progressive udstillingssted Hangar 18 i Bruxelles. En international jury med meget betydelige repræsentanter fra den internationale kunstverden udvælger de kunstnere fra biennalen, der skal vises på særudstillingen.

UDSTILLINGSSTEDER
Le Beffroi, Montrouge, Paris, Frankrig. Kulturhus, der indeholder en stor udstillingssal, hvor der fortrinsvis udstilles samtidskunst.

Musée Amadeo de Souza Cardoso, Amarente, Portugal. Kunstmuseum med fokus på samtidskunst og modernisme.

Museu de l’Empordà, Figueres, Spanien. Kunstmuseum, der har en bred samling bl.a. med spanske modernister som Salvador Dalí og Antoni Tàpies og samtidig fokuserer på den eksperimenterende samtidskunst.

Villa Olmo, Como, Italien. Historisk bygning, der fungerer som udstillingssted. Hvert år vises en stor udstilling med en af de mest markante kunstnere fra det 20. århundrede. Der er blevet lavet særudstillinger med bl.a. Pablo Picasso, Joan Miró, René Magritte, Wassily Kandinsky, Kazimir Malevich og Marc Chagall. Endvidere vises udstillinger med ung samtidskunst.

Intact Foundation, Cluj, Rumænien. Ny Kunsthal for samtidskunst som åbner i 2018.

Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen, Vrå, Hjørring, Danmark. Kunstbygningen i Vrå - Engelundsamlingen huser den største eksisterende samling af værker af maleren Svend Engelund og viser hvert år i august Vrå-udstillingen, som byder på værker af nogle af landets mest anerkendte kunstnere og arkitekter. Derudover vises årligt 4-6 udstillinger med moderne kunst og helt ny samtidskunst.

Science and Art Center ”Bruzis”, Cesis, Letland. Kunsthal for ung, international samtidskunst.

UDSTILLINGSSTED HVOR EN SELEKTION AF BIENNALENS KUNSTNERE VISES
Hangar 18, Bruxelles, Belgien. Eksperimenterende kunsthal.

Læs mere om optagelseskriterierne her

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
V1 Gallery
Kolonien III
Pierre Bonnard - Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net