Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
07.09.2016 INTERVIEW
Tina Maria Nielsen, Den Fire, Salon des Refuses

Tina Maria Nielsen med hvalknogle Foto: Lior Zilberstein.

Et rum til dvælen - interview med Tina Maria Nielsen

Da jeg ankommer til Den Frie Udstillingsbygning rammes jeg af liv og glade dage i cafeen. Nogen holder en form for fest, og det ser ikke umiddelbart ud til, at der bliver sparet på vin og jazzmusik. Selv er jeg her i et helt andet erinde. Jeg er kommet for at krybe ned i kælderen og se Tina Maria Nielsens Salon des Refusés. Kontrasten er slående. Hernede er der stille og mørkt. Det er som om alt kommer lidt ned i tempo. Verden bliver reduceret til et fjernt minde, som kun fastholdes af lydene fra cafeen, som svagt anes. Et par dage efter mødes jeg med Tina Maria samme sted for at lave et interview. Vi hvisker under hele samtalen.

Hele udstillingen er netop blevet købt af Ny Carlsbergfondet. Morten Kyndrup udtaler følgende "Det er et meget fint og gennemarbejdet værk, som i al sin stille bortvendthed har en indtrængende, kompleks appel til sin beskuer. Vi synes, at det er vigtigt at bevare denne installation samlet, som en blivende gestus i dansk kunst."

Tina Maria Nielsen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999 og har siden haft et væld af både gruppe- og soloudstillinger i ind- og udland. I 2007 modtog hun desuden det prestigefyldte 3-årige legat fra Statens Kunstfond.

AF Frida Kuhn Nicolaisen

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING
Oslo Plads 1, 2100 København Ø W: denfrie.dk
Salon des Refusés
Tina Maria Nielsen
18.06.2016 - 18.09.2016

Hvordan arbejder du med at skabe en udstilling som den her?
De fleste af mine større udstillinger eller skulpturer, tager afsæt i det specifikke udstillingsrum. Det kan være arkitektonisk, betydningsmæssigt eller historisk. Ofte blir det et kogsammen indenfor en ramme sat af de ydre omstændigheder. Jeg får for det meste ikke en klar ide og forfølger den. Jeg følger nogle impulser og omstændigheder.
Denne udstilling er meget præget af, at det er et kælderrum. Jeg har tænkt over, hvad kælderen betyder og repræsenterer. Konkret indeholder den det, vi ikke har i vores stuer. Det, der er afvist fra den præsentable overflade, men samtidigt det vi ikke skiller os af med. Jeg har i mange år arbejdet med gengivelse, som en undersøgelse af overfladens uendelige muligheder. Det umiddelbart genkendelige og dets samtidige andethed, når det f eks oversættes til et andet materiale. En kælder er et slags psykologisk frirum, og med det som ramme har jeg givet mig selv mulighed for at arbejde med mine værker på en mere frisat måde. 

Rummet får os begge til at stå og hviske. Hvordan tror du det kan være?
Nu sagde jeg lige før, at kælderen er et frirum, men den er også et enerum. Den er koblet til ens erindring og er derfor privat. Her gemmer man noget, som har med ens baggrund, måske ens familie at gøre. Det kan også være ting, som afslører en mere manisk side af en selv. Samlermani af mærkværdigheder. Jeg tror, det personlige og den store forhistorie man aner i udstillingen, gør, at man hvisker. Og så er den selvfølgelig dramatiseret af det sparsomme lys. 

Hvordan arbejdede du med at gøre rummet her til din egen kælder?
Det var vigtigt for mig, at udstillingen starter allerede på vej ned ad trappen. Der er noget terapeutisk i at træde ned i det her stille bortvendte rum, som kælderen er. Det er nok også derfor, at vi hvisker. Rummene ovenpå har ovenlys og er sindsygt klassiske og flotte. Det her rum er anderledes. Så måtte det også blive en anderledes udstilling. Jeg bilder mig ind, at der sker noget psykologisk, når vi stiger ned af trapperne, ned i dybet og mørket. Langsomt vænner vores øjne sig til mørket, og tingene bliver mere og mere synlige.
Jeg har valgt ikke at forholde mig til rummets beskaffenhed andet end psykologisk. Det er også derfor, at jeg har valgt at bygge ekstra vægge og montre. Jeg har undgået at hænge noget op på væggene for at holde mig fri af rummets arkitektur. På den måde har jeg kunnet fastholde kælderen som et legende frirum - et helle fra verden, hvor man kan falde til ro og dvæle ved tingene. At genoverveje nogets potentiale kræver, at man dvæler ved det og mærker efter.
Vores tid kræver at alt skal kunne måles. Om det kan bruges til noget og hvor stor effekt det har. Vi kræver hurtige svar, hurtig aflæselighed. Det er klart, at der beder billedkunstens rum om noget andet. 

Hvorfor er det netop disse ting, du har valgt at have i kælderen, i din salon for det afviste?
Jeg har prøvet at arbejde i forskellige associationslag i forhold til både kældertemaet og temaet omkring det afviste og hengemte. Edderkopperne er jo for eksempel bare et dyr, der lever i en kælder. En kælder er også et sted, hvor man tager nogle hurtige æstetiske beslutninger. Det har jeg arbejdet med i den tapetserede væg, der er lavet på stedet. I forsøg på at skjule noget kommer man ofte til at fremkalde det yderligere, både det, der forsøges gemt og de ekstra tilføjelser af uforudsete folder og spændinger. Det kan fremkalde en helt ustyrlig fysisk trang til at kratte tingene frem og glatte fladen ud.
Og så er der et tema omkring ting, der har udtjent deres funktion. De kasserede telefoner er outdatede. Den fragmenterede knogle er også et slags restprodukt, samtidig er den et klenodie og en type objekt, som kan knyttes sammen med samlertrang og temaet om mani.
Både paraplyen og persiennen er gået i stykker. Det samme er gældende for Thorvaldsens Kristusfigur og Anne Maria Carl-Nielsens mindeplade med en stavefejl. Det kan føles utroligt skamfuldt og fatalt at komme til at smadre noget eller slå forkert i en sten. Når jeg tager dem med kan det ses som en form for bodshandling, en bøn om tilgivelse. Verden går i stykker og jeg prøver at sætte den sammen igen.

Hvad går bordet med strudseæg ud på? Det virker meget anderledes end de andre værker. 
Værket refererer til det forhistoriske, det oprindelige og det dyriske. De samme referencer ligger i hvalknoglen, og begge repræsenterer en urkraft. Ligesom fx krokodillen er strudsen et oldgammelt dyr, og med hensyn til æggene, bliver de et symbol på livets oprindelse. I øvrigt er også ægget et mørkt rum!
Til æggene har jeg lavet klassiske billedhuggerformdele. Hvis æggene var blevet støbt, ville formene have set sådan ud. Så det er en skal af en skal. Hvad er indhold og hvad er form? Hvad kom først? Jeg kan godt lide at arbejde med det sammenstød, at noget sættes hårdt op mod hinanden. Det fragile mod det bastante. Den skrøbelige æggeskal mod den massive bronze.
Bordet og lampen skaber måske associationer til et laboratorium eller en rugelampe. Forudsætningen for at skabe lægger sig tæt op af ’den skøre professor’, som tror sig almægtig, og alt det, der kan gå galt på den konto.

Jeg bliver helt nysgerrig på at høre, om der er noget du ikke har taget med? Noget afvist fra det afvistes salon?
Ha ha. Ja, selvfølgelig, jeg har levet med processen. Bildt mig noget ind og været tvunget til at revurdere igen og igen. Jeg har forfulgt nogle indfald og lagt mig ud med håndværkets konsekvente afregninger. Thorvaldsens Kristusfigur har været støbt i både bronze og voks i forskellige farver og endt med at komme med i sin oprindelige uskyld. Jeg har haft støbt to paraplyer, som blev for mislykkede til at jeg kunne stå inde for dem som skulpturer. Til gengæld kom persiennen med på trods af, eller måske præcis på grund af dens ’mislykkede’ kvaliteter.
At vælge noget er også at afvise noget andet. Og det gør vi som mennesker hele tiden. Men ofte sker det på et mere eller mindre ubevidst niveau eller per automatik. Vi afviser og sætter grænser op konstant. En masse mennesker bliver afvist af forskellige økonomiske og politiske grunde. Et eller andet sted tror jeg virkelig godt, vi kunne bruge de kræfter til noget i vores ret stagnerede samfund, hvor så mange værdier er ved at forsvinde. Vi afviser de gamle institutioner og værdier, uden at vide, hvad vi skal erstatte tomrummet med. Måske vi alligevel kan finde potentialet i det, vi afviser?

Tak

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Seeds of all Life, 2016, strudseæg, bronze, stål.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Salon des Refusés (installation view), 2016.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Protection, 2016, bronze, stål.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Seeds of all Life (detail), 2016, strudseæg, bronze, stål.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Salon des Refusés (installation view), 2016.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Generations, 2016, bronze.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Salon des Refusés (installation view), 2016.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Salon des Refusés (installation view), 2016.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Pragments of ancient Poetry (detail), 2016, hvalknogle, parrafin, gips, fiberbeton, stål.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Blind, 2016, bronze.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Generations, 2016, bronze.

Tina Maria Nielsen, Den Frie Udstillingsbygning, Salon des Refusés

Tina Maria Nielsen: Protection, 2016, bronze, stål.

Skriv kommentar



Boesner
Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
Skovsnogen 2017
Dockens Julemarked
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Spring Exhibition open call
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net