Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

04.06.2012 INTERVIEW

Ditte Knus Tønnesen: Ekskursion, 2012. Installation view. Foto: Green is Gold.

Ekskursion

Projektrummet Green Is Gold i indre København, har netop vist nyt arbejde fra Ditte Knus Tønnesen i hendes solo udstilling Ekskursion. En udstillingen hvor værkerne bestod af en kombination af analogt sort/hvid fotografi, farveprints, keramik, papirudklip, plastikafstøbninger og readymades. En konstellation der gjore at værkerne fik et snært af, at være rekvisitter til en alternativ verden og efterlod et mangfoldigt udtryk, som åbende op for nye associationer og sammenhænge.

Ditte Knus Tønnesen (f. 1982, DK) er uddannet med en first class BA (hons) Fine Art Photography fra The Glasgow School of Art, Skotland. Siden sin afgang i 2008, har hun udstillet i Irland, UK, Mexico, Tyskland, Norge samt Danmark.
I november 2011 åbnede hun sammen med Amalie Bønnelycke Lunøe projektrummet Green Is Gold med fokus på progressiv kunst uafhængig af tendenser og strømninger på kunstscenen.

AF Asle Lauvland Pettersen

Hvad handler udstillingen Ekskursion om? Kan du forklare titlen?
Udstillingen handler om at udforske og opleve, som når man er på en ekskursion, derfor har flere af værkerne både en uddannelses mæssig, fysik og lystbetonet karakter over sig. Den uddannelses mæssige karakter skal nok mere forståes som de spørgsmål værkerne stiller, end en A-Z håndbog. Som for eksempel i værket Attraktion, Katalog, der i en svag gråtone skala afslører en samling af nationale kendetegn, og får en til at tænke over om det virkelig er de kendetegn Danmark har? Og hvordan man føler og relater til dem.

Netop i dette værk Attraktion, Katalog viser du monochrome symboler af danske attraktioner og ikoner som den lille havfrue, pølse med brød og kongefamilien. Er disse mere og mindre imponerende ikoner over danskhed en samfundskritik over hvordan Danmark ønsker at blive set ude fra, eller prøver du at diskutere selve konceptet bag nationale ikoners samfundsmæssige funktion?
Eftersom værket i dette tilfælde kun intereser sig for danske ikoner, lægger det klart op til at diskutere hvordan netop dette land forholder sig til sit selvbillede og hvordan danskerne i det hele taget forholder sig til dette? Man bliver jo lidt overrasket, når man kommer udenlands, og oplever hvor mange verdenskendte danske ikoner/personer der kun er "verdenskendte" i Danmark. Så om Janteloven stadig hersker i Danmark, gælder det i hvert fald ikke når man snakker danske ikoner og idealer. Jeg syndes det er en spændende indgangsvinkel at benytte for at komme frem til de store politiske identitetsspørsmål, om man vil, da netop souvenirs og nationale ikoner ønsker at skildre indefra, hvordan man gerne vil forstås og ses udenfra. På det plan bliver det naturligvis internationalt, da man jo sammenligner sig med andre lande og deres ikoner og stategier.

I dine tidligere værker som i din forrige udstilling Never Express Yourself More Clearly Then You Are Able To Understand arbejder du med en form for konstruktion og udforskning af naturlige landskaber og fænomener. I dine nye arbejder ser jeg en klar forskel både i måden du tilnærmer dig tematikken og i udtryksform, materialer og teknikker. Er dine nye arbejder en videreførsel af dine tidligere arbejder, eller kan de ses som en ny retning indenfor dit kunstneriske virke?
I udstillingen Never Express Yourself More Clearly Then You Are Able To Understand, var mine værker, på nær ét, klassiske fotografiske værker både i deres fysiske udseende, men også både ved at være det der refereres til og ved at være en referent, der referer til noget andet.

Denne gang, havde jeg bogstaveligt talt brug for at komme udenfor rammen, og være mere fri i mit materiale. Lade værkerne være mere rå, og få lidt flere spillere på banen ved at bruge mange forskellige materialer, som jeg så kunne betone og sidestille op imod hinanden. Men også for at fremhæve, at der er rigtig mange måder at arbejde med fotografi på, og at det langt fra behøver at komme i en rammer eller kun at hænge som løs ark med kedelige clips i hjørnerne.

Processen bag værkerne i Ekskursion har været en ny måde for mig at arbejde på, hvor jeg når frem til et mere ærligt udtryk i forhold til mine bagvedliggende tanker og ideer, ved netop at være stædig på materiales og kontekstens præmisser.
Så ja, set i forhold til min sidste udstilling er det klart et brud på retning indenfor mit kunstnerskab, men kigger man lidt længere tilbage opdager man at jeg altid har benyttet mig af en stor frihed i materialer og udtryk.

Kan du beskrive arbejdsmetoderne og processen bag udstillingen Ekskursion?
Jeg forsøger altid at notere, tegne og skitse-fotografere alt hvad jeg finder interessant. Hvilket gør at jeg arbejder med mange forskellige værker på samme tid. Det elsker jeg faktisk, at kunne bevæge mig fra noget stillesiddende arbejde til mere fysisk alt efter værkets materiale. Særligt for denne udstilling havde jeg en lidt anarkistisk energi i mig, der hele tiden fik mig til at bryde mine egne arbejdsvaner. Det har været vigtigt for mig at afprøve nye måder at håndter både velkendt og nyt materiale på, for at nå frem til det her mere ærlige og direkte udtryk i værkerne. Som for eksempel i værket Palm Spring, doublet / Fra een til en anden, hvor det særligt var i installerings perioden at værket formet sig, da jeg bare ville have at det skulle hænge halvt indenover en jern-dør og derfor byggede de rå træ-horn som fotografierne hænger på.

Du benytter dig af socialantropologisk og sociologisk teori i dine kunstprojekter. Hvilken rolle spiller teori i dit arbejde og hvilke teoretikere har inspireret dig i det sidste?
Teorien spiller en stor rollen, og lægger lige bagved værkerne fysiske fremtoning. Teori er som et startpunkt for et afsæt i mange af mine værker, og kan så spilles med eller imod sidenhen. I det hele taget er teori vel som en kontekst man placerer sig i. I Ekskursion har jeg brugt forskellige teoretiske fragmenter til at optegne modsætninger og yderligheder med. I værket Guitaren er det jo næsten en direkte citering af et forståelses eksempel til Socialkonstruktivismen, hvor en Person A påstår at en guitar findes fordi han ser den, det værende uafhængigt om Person B kan se den eller ej. Jeg syndes Søren Barlebo Wenneberg har en fantastik måde at komme rundt om denne uigennemskuelige og abstrakte isme på.

Du har en baggrund fra Glasgow School Of Art - på hvilken måde tror du dette påvirker dit arbejde og i hvilken grad tror du dette adskiller dig fra kunstnere med uddannelse fra Danmark?
Det har helt klart en stor integrering i mig, at jeg er uddannet i udlandet og i en kulturel, post-industri by som Glasgow, med et så stort internationalt miljø omkring kunstskolen.
Mest af alt har det lært mig noget om, at hvor der er vilje er der vej. Da jeg kom til Glasgow i 2005 var det for eksempel helt almindeligt at rydde sin lejlighed for at lave events og udstillinger i sit private hjem. Det gav et helt utroligt stort udbud af kunst, man kunne gå på opdagelse i, men også debaterer om, da kunstneren altid var tilstede.
I det hele taget oplevede jeg, at denne her store platform af kunstner drevene steder, non-profit gallerier, og events i byrummet, gav en fantastisk seriøsitet og alvorlig leg, vis man kan udtrykke det således. Måske fordi der var plads til at afprøve mere i offentligheden, nåede man bare længere. For alle så jo alt, da miljøet på den anden side var langt mere intimt end i for eksempel København. Og samtidigt kom alt stort til Glasgow, Skotlands største by er altid på turne-programmet for alverdens bands og kunstnere. Blandt andet har de jo en fantastisk kunst festival Glasgow International, der virkelig er værd at fange når den løber af banen.

Så selvom det tildels kan virke noget ucensureret, at alle udstiller og spiller musik, gav det en effekt der forhøjede kvaliteten. Men Glasgow har jo været en fødeby for kultur i årtier, og på trods af økonomisk modgang er der stadig gang i den.

Som kunstner, kunstlærer og gallerist i den danske kunstscenen, tager du pulsen på dette miljø hver eneste dag, hvor er den nu og hvor er den på vej hen?
Vi står klart i begyndelsen af en ny bølge af kunstnerdrevne projektrum, saloner og events især i København. Et nyt intiativ er for eksempel Frist Fridays på Amager. Hvilket er fantastisk! Jeg tror det kommer som et modspil til de tunge kultur instutioner og museer, der er lige lovlig langsomme på aftrækkeren når det kommer til at få et ordenligt program. Meget populært er jo at lave gruppeudstillinger. Her er det efter min mening, oftest totalt fejlfortolket, da det slet ikke er nok at man samler, lad os sige kunstnere der arbejder i voks eller kommer fra Jylland. En gruppe udstilling skal kunne løftet værkerne ind i en ny diskurs hvor unikke relationer opstår, som ikke kunne ske uden sammensætningen af de forskellige kunstneres værker. Det håber jeg også de såkalte eksperimentelle gallerier snart forstår, og hyrer en kurator til jobbet.

Man kan måske også tørre den lidt af på de store danske mediehuse, der mest af alt kun triller sendevogne afsted vis der er tale om, at statens penge er "mis-brugt", og som ikke prioterer at bruge penge på at holde deres folk opdateret så de er udrustet til at diskutere og formidle andet end Picasso på Louisiana.

Situationen kan virke lidt dyster for den danske kunstscene, og det er den sådan set også, men som sagt tidligere er der gode initiativer og lad os arbejde for flere.

Tak.

Ditte Knus Tønnesen: Ekskursion, 2012. Installation view. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Ekskursion, 2012. Installation view. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Goslar, Kungälv, Aarhus, Kalø, Clausthal-zellerf., Himmelbjerget, Danmarks Akvarium, 2012, 76 x 3 cm, Plastic, Safaristol by Kaare Klint. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion, Katalog #1-9, 2012, 40 x 60 cm, Injek prints, paint, mdf wood. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion, Katalog #1-9, 2012, 40 x 60 cm, Injek prints, paint, mdf wood. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion, Katalog #1-9, 2012, 40 x 60 cm, Inkjet prints, paint, mdf wood. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion, Katalog #1-9, 2012, 40 x 60 cm, Injek prints, paint, mdf wood. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion, Katalog #1-9, 2012, 40 x 60 cm, Injek prints, paint, mdf wood. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Attraktion #1-12, 2012, Various measurements, ceramic clay. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Kongens fald #1-6, 2012, 30,5 x 40,6 cm, Photographic BW fiber based paper. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Kongens fald #3, 2012, 30,5 x 40,6 cm, Photographic BW fiber based paper. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Kongens fald #4, 2012, 30,5 x 40,6 cm, Photographic BW fiber based paper. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Kongens fald #6, 2012, 30,5 x 40,6 cm, Photographic BW fiber based paper.

Ditte Knus Tønnesen: Iceberg , 2011, 107 x 107 cm, Scan of Polaroid, Lamba C-print. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Guitar #1, 2012, 78 x 107 cm, Acid free paper, NaCI-crystalls. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Palm Spring, doublet / Fra een til en anden, 2012, 187 x 106 cm, Scan of analogue negatives, injek color prints. Foto: Green is Gold.

Ditte Knus Tønnesen: Palm Spring / Fra een til en anden, 2012, 187 x 106 cm, Scan of analogue negatives, injek color prints. Foto: Green is Gold.

Skriv kommentar



Sian kristoffersen at Traneudstillingen