Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
21.12.2016 INTERVIEW
Christian Vind

Christian Vind

Det sværeste er jo at se - interview med Christian Vind

Christian Vind har netop udgivet sin nye bog UDTOG. En slags rejsedagbog på togtur ned gennem Benelux-landene. I bogen følger vi Vinds rejse rundt til museer, dvæler ved værker og mærker en mærkelig følelse af, at alt er forbundet.

Jeg satte mig for at høre endnu mere om bogen og mødte Christian til en snak og en kop kaffe omringet af hans imponerende samling kunstbøger.

AF Frida Kuhn Nicolaisen

Hvad er baggrunden for at skrive bogen?
Den var egentlig tænkt i sammenhæng med en udstilling på et kunstnerdrevet sted, der nåede at lukke inden det åbnede. Da jeg lavede udstillingen Dr. Topic på overgaden i 2014, lavede jeg en lille bog, der hed Brev fra Sverige. Bogen lå som tryk og var lavet som et aflangt tekstværk, der hang sammen med et værk af den danske maler Anton Melbye, det billede, der er på forsiden af bogen. Da jeg skulle arbejde med den nye udstilling tænkte jeg, at der også skulle følge en bog med. Denne gang mere ambitiøst - Brev fra Sverige var på 20 sider, UDTOG er på 80, og har 40 illustrationer. 

Jeg modtog et rejselegat og fik ideen at tage på en museumsrejse. Jeg kunne have taget alle mulige steder hen, Balkanlandene eller rundt på Danmarks museer, men af forskellige årsager tog jeg mod Benelux-landene. Ideen var udelukkende at se museer og skrive.

Hvad var de årsager, der gjorde at du valgte dén rute?
Det havde noget at gøre med, at jeg hørt om en roman af én, der hed George Rodenbach, som foregår i Brügge. Den bog fandtes i den danske kunstner Johan Rohdes bogsamling, han ejede bogen i 1. udgave. Det fik mig til at tænke på en journal han skrev på sin rejse i Europa i 1892, og jeg tænkte at det var oplagt at starte i Amsterdam med journalen i tasken. Det gjorde jeg, men jeg fik aldrig rigtig læst i bogen. Den var bare en slags fjeder, en motiverende kraft for at tage den vej, så man kan godt sige at det var den, der blev retningsbestemmende. 

Var det også på grund af den, at du selv valgte at skrive i dagbogsform?
Nej, egentlig ikke. Denne bog ligger nok i højere grad i forlængelse af Brev fra Sverige. I den er jeg på fire dages rejse i Sverige, og det er egentlig meget det samme som UDTOG. Nogle datoer og nogle forløb, der hænger sammen på en eller anden måde. 

Der er ting i UDTOG, som taler direkte med Brev fra Sverige. I Sverige går jeg for eksempel ned af en gade i Uppsala, der hedder Odinslund, hvilket får mig til at tænke Adam af Bremen, som beskriver templet i Uppsala, og i UDTOG går jeg i Düssendorf og skal se en udstilling af Alberto Burri og tænker over Ribe-hjerneskallen, et fragment af en kranieskal, som blev fundet under gulvet på Ribe kunstmuseum. På den står en mærkelig besværgelse, hvor bl.a. Odin påkaldes. 

Så der er den slags mærkelige forbindelser mellem de to bøger. 

Hvor langt var du med udstillingen bogen skulle have været en del af?
Jeg var temmelig langt. Man kan sige, at bogen kan opfattes som et færdigt og afsluttet hele og samtidig er det et fragment, fordi der ligger noget ved siden af, der er skjult. 

Men for mig er udstillingen gledet mere og mere i baggrunden og bogen er blevet mere til en ting i sig selv. 

Hvornår i forløbet af arbejdet med en udstilling skriver du teksterne?
Jeg skriver dem undervejs eller før.

Hvad giver det dig at arbejde med tekst i forbindelse med en udstilling?
Det er en integreret del af arbejdet, en facet. Det er en del af netværket, en måde at samle nogle forbindelsestråde. Enhver udstilling er et grid af forskellige tråde og forbindelser mellem ting. Tekst er virkelig velegnet til at samle de forbindelser.
Tekst er for mit vedkommende skærpende. Måske er det i virkeligheden en måde at se på. Man tvinger sig selv til at være opmærksom. For eksempel beskriver jeg i UDTOG et billede af en kvinde. Det billede kunne man godt gå forbi, kaste et hurtigt blik på og så glemme i det øjeblik man har set det. Men når man stopper op foran billedet og sætter sig for at beskrive hvad man ser, forsøger at finde ordene og redegøre for hvordan hendes hår er sat op osv., så husker man det også på en anden måde, man internaliserer det anderledes når man tillader sig selv at dvæle ved det og bruge 20 minutter foran billedet og beskrive hvad man ser. For det sværeste er jo sådan set at se. 

Tak


Skriv kommentar



artefact
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net