Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
11.04.2019 INTERVIEW
Kirstine Aarkrog

Kirstine Aarkrog Foto: Patricia Stokholm.

Det nærværende fravær - Kirstine Aarkrog

Vi sidder i Kirstine Aarkrogs atelier på Amager. En gammel andelslejlighed, som hun har skrællet for alt. Der er stort og isnende koldt, selvom solen brager ind. I hjørnet står en kiste som hun har lavet til sin bror; den er lavet i bambus, et solidt materiale. Den har et låg i glas og tre huller; et til at made ham, et til at ae ham på hovedet, og et til at klø ham under tæerne. Den har som Aarkrog en umiskendelig tyngde og alvor leveret med samme mål af humor. Eller også er det omvendt. Hvordan kan noget være kærligt og hadefuldt på samme tid? Kan man lukke og åbne i en bevægelse? Svaret fremgår med selvfølgelighed i hendes værker. Jeg er stadig hjemsøgt af tanken om de luftfyldte porcelænstøbte kugler fra hendes sidste udstilling, Stagger. De var lavet sådan at man kunne svæve med hovedet lige under vandets overflade og samtidig skabt til at drukne dig.

Udstillingen Uigenkaldelig åbner d. 26 april og beretter om et mord. Den er omkring udsathed, grusomhed, ensomhed og kærlighed. Projektet er det tredje ud af fire projekter, som Aarkrog udstiller og åbner på stedet 2103 i en baggård på Ravnsborggade 21. Udstillingerne er åbne hele døgnet, alt hvad man skal gøre, er at taste koden ‘2103’ på en sort nøgleboks, som kvitterer med to nøgler. Udstillingerne kredser om Aarkrogs tur til den russiske diamantmine Mir. Minen er grundlagt i kommunismens Rusland og er et af de største udgravede huller på Jorden. Irina Valyavina er ansat i diamantvirksomheden ALROSA. De har en aftale, men Valyavina dukker ikke op, og Aarkrog har på den baggrund lavet en udstilling om Irina Valyavina. Uigenkaldelig bliver et videoværk og der kommer til at flyve en drone

Irina Valyavina er fraværende i dit liv. Hun er fraværende fordi hun ikke findes. Hun giver hele tiden udtryk for at findes, men det gør hun ikke. Når man tror det er foran er det virkeligheden bagved. Spejle der kaster lyset videre. Det er på den måde hun ikke findes. Der er ikke noget punkt i hende. Hun er det modsatte af minen, og alligevel ikke. Minen er massiv. Den er et fravær som du rejser efter. Hvad er det for et sted? Det der findes på bunden, men der findes det alligevel ikke. Minen er en hvirvelstrøm fordi den er så dyb. Der sker noget med vinden. Det er en omvendt kegleform. Der er noget der suger, men det er ikke bare minen. Det er i relation med omgivelserne den bliver sådan. Det punkt som minen er, findes slet ikke i punktet
- Nina Schack Kock og Kirstine Aarkrog

AF Patricia Stokholm

Hvad fascinerer dig ved hullet?
Jeg har i lang tid været optaget af huller. Det der omringer et hul og bærer det. Omkring minen Mir er der bygget en by, bygningerne er som pap og aluminium og er bygget op på pæle. Og så er der det massive hul som egentlig er luft. Om vinteren bliver det ned til minus 45 grader. Jeg købte min flybillet til Mir gennem diamantvirksomheden ALROSA, som driver minen, butikkerne og luftfartselskabet -ALROSA. De har et blik på det hele. I flyveren var der udelukkede arbejdere med tykt læder og solbriller. Jeg følte mig tryg men de var ret voldsomme. Jeg mødte kun russere der udelukkede kunne tale russisk. Jeg havde på forhånd fundet et sted at overnatte, men måtte skifte hotel da hotellet ikke eksisterede på adressen. Jeg ankom til Mir om morgenen. Jeg havde gennem ambassaden fået sat et møde op med Irina Valyavina som ville kunne vise mig minen. Det var en mand fra bussen som hjalp mig med at skifte hotel. I bussen var der gardiner. Hvis en russer ikke kan sige ja, så svarer han eller hun ikke. Irina Valyavina kontaktede hotellet lige da jeg var kommet op på hotelværelset. Jeg tænkte at det var noget særligt at hun kunne vide hvor jeg var.

Hun dukkede ikke op, og udskød næste dag vores møde. Jeg skrev en mail til hende, som hun ikke besvarede. Jeg havde ikke på noget tidspunkt direkte kontakt med hende. Jeg kom i forbindelse med situationen til at tænke på det her glatte ansigt. Der er noget smukt i hvis man kan forbinde Valyavinas fravær med det drømmende. Jeg ved ikke om man vælger drømmene, hvis der er et rigtigt stort fravær. Jeg kom til at tænke på de porcelænstøbte hoveder; de har nok i dem selv. De udfylder sig selv. Jeg ser i dem en længsel efter at blive holdt, et løfte, en frygt for at falde. De har det ansigtsløse som Irina, men hun havde også mange ansigter. 

Hvad ville du gerne have fra Irina Valyavina?
Jeg ville ned i bunden af minen og optage lyden der. Og undersøge diamantminens hul, hullets fysiske demission. Lyd er flydende. Jeg ville derved, kunne optage hele minen, hver en krog! Jeg har også tænkt lyd-mediet som et redskab til at navigere i Rusland da det er usynligt. På den første udstilling havde jeg sat jernplader op med elektromagneter og forbundet dem til en strømforsyning. Hvis strømmen gik ville de falde samtidig. Man kan ikke dokumentere værket, da vinklerne gør det umuligt. Man låser sig selv ind på udstillingen og der er risiko. Risikoen, lyden og det at man er alene, er lige som minen. 

Jeg finder en stor tryghed og bliver tiltrukket af tunge ting som man ikke lige kan flytte. Tryghed er noget af det vigtigste, fordi det giver en lyst til at gøre ting. At tingene kan forandre sig samtidigt med at de kan være tunge og bestandige. Der ligger et underligt balancepunkt i det som jeg er ret optaget af, også i forhold til grænser. Det er at tingene skal kunne indeholde begge ting er det der driver mig meget; det med at de ikke kan flyttes, samtidigt med at de skal kunne forvandle sig. Lyden af minen er bearbejdet af Ane Trolle.

Tak.

Kirstine Aarkrog

Kirstine Aarkrog: Irina Valyavina (installation view), 2019.

Kirstine Aarkrog, Irina Valyavina

Kirstine Aarkrog: Irina Valyavina (installation view), 2019.

Kirstine Aarkrog

Kirstine Aarkrog: Irina Valyavina (installation view), 2019.

Kirstine Aarkrog, Mir, 2103

Kirstine Aarkrog: text by Nina Schack Koch and Kirstine Aarkrog, 2019.

Kirstine Aarkrog, Mir, 2103

Kirstine Aarkrog: Mir, 2019. Foto: Louise Rosendal.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net