Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
16.10.2012 INTERVIEW

Ditte Gantriis på Green Is Gold Foto: Maria Märcher Schumann.

Det kommercielle selskab i private rum

I forbindelse med den nuværende udstilling COMPANYGreen Is Gold, har Simen Helsvig mødt Ditte Gantriis til en snak om det generiske og tomme, og om at udstille i et lokale der ligner en tidligere beboet lejlighed.

Ditte Gantriis (f. 1980) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2006 og fra Danmarks Designskole i 2008. Hun er for tiden bosat i Berlin, Tyskland.

Gantriis arbejder primært med grafik og installation. Et gennemgående træk i hendes billedsprog er en vekslen imellem abstrakt og figurativ form. Hendes praksis kredser om en interesse i kommerciel æstetik, stereotyper og ideen om contemporary living. Blandt kommende udstillinger tæller Mondo Cane, New York (dec. 2012) og Peter Amby Gallery, København (feb. 2013).

kopenhagen.dk ARTGUIDE: Ditte Gantriis: Company. Green is Gold

AF Simen Joacim Helsvig

Ud fra presseteksten virker det som at titlen "Company" har en dobbelt betydning. Vil du fortælle om din udstilling med udgangspunkt i dette?
Ja, udstillingen består af 4 store collager der er printet på lange rullegardiner. Collagerne består af både digitale billeder og håndtegnede elementer og er installeret rumligt i Green is Gold’s udstillingslokale. Værkerne akkompagneres af et lille soundtrack.

COMPANY er rigtigt nok en titel der kan forstås på to måder: Company er både et selskab (firma) og er også dét at holde nogen med selskab. Udstillingstitlen refererer til de spørgsmål jeg for tiden beskæftiger mig med, nemlig forholdet imellem contemporary living, generisk æstetik og offentlige og private rum. Med COMPANY har jeg taget afsæt i min forrige udstilling SERVICE. Jeg har arbejdet videre med de samme problemstillinger, men ud fra en anden kontekst, nemlig det private rum. På den måde stiller COMPANY spørgsmålstegn ved hvilke (kommercielle) æstetikker der holder os med selskab helt ind i det private rum. Green is Gold’s udstillingslokale har derfor dannet en perfekt ramme om udstillingen.

Du har et ekstremt generisk soundtrack i udstillingsrummet, en slags ambient musik som er skabt for at være i baggrunden. At lytte aktivt til det bliver som at stirre ind i et monokromt maleri (eller i væggen). Der var en tilsvarende form for vel designet tomhed i din udstilling på Toves Galleri i juni. Kan man sige at det generiske og tomme paradoksalt nok er et slags kendetegn ved din praksis?
Ja det kan man måske godt sige. Og du har helt ret i din beskrivelse af musikken!  Den er et stykke stock audio music som man kun lægger mærke til netop fordi det gentager sig. Det er en slags musik der oprindeligt har til formål at fylde et rum med stemning (det kunne være en café eller et venteværelse) eller at fungere som baggrund for f.eks. en reklame.

Umiddelbart lyder musikken eksotisk og speciel, men lytter man efter er den faktisk det modsatte; todimensionel, flad og digital. Det er som om den prøver at være noget den egentlig ikke er. Den er mere en repræsentation af en sang end en egentlig sang - den lader bare som om. 

På den måde synes jeg den spejler de andre værker ret fint. De repræsenterer også noget vi bruger som fyld eller baggrund, noget hvor form og indhold er flydt sammen og hvor det ikke længere giver mening at skelne imellem disse. Det er disse transparente og tomme æstetikker jeg er interesseret i - som netop også var en central del af min udstilling i juni omend konteksten var det præcis modsatte.

Hvordan har du forholdt dig til udstillingsrummet Green is Gold, som ligner mere en tidligere lejlighed end et traditionelt udstillingslokale?
Jeg hele tiden tænkt på udstillingsrummets kontekst som en vigtig del af udstillingen. Det er ret interessant også at arbejde med rum der tilføjer noget til udstillingens ide og ikke kun forholder sig neutralt til det udstillede. Derfor var jeg meget begejstret over Green is Gold’s tomme lejlighed i forhold til den udstilling jeg ønskede at lave.

Tak.

kopenhagen.dk ARTGUIDE: Ditte Gantriis: Service. Toves Galleri

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Ditte Gantriis: Company, 2012. Installation view. Foto: Jan Søndergaard. Courtesy: Ditte Gantriis.

Skriv kommentar



Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
Roskide Højskole
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net