Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
22.04.2015 INTERVIEW

Ditte Ejlerskov

Bow Down Bitches

Ditte Ejlerskov er aktuel med soloudstillingen A Survivor's BlueprintRingsted Galleriet - en udstilling som ligger i forlængelse af hendes interesse for kulturel afkodning konkretiseret igennem popikonet Beyoncé.
Morten Jacobsen har talt med Ejlerskov i forbindelse med udstillingen.

Ditte Ejlerskov (f. 1982) bor og arbejder i Malmø. Hun er uddannet fra Konsthögskolan i Malmö i 2009 og har bl.a. udstillet på LARMgalleri, Borås Konstmuseum, Malmö Konsthall, Elastic Gallery og Carnegie Art Award 2012

AF Morten Jacobsen

RINGSTED GALLERIET
Bøllingsvej 15, 4100 Ringsted W: rigall.dk
A Survivor's Blueprint
Ditte Ejlerskov
19.04.2015 - 10.05.2015

Jeg kunne egentligt godt tænke mig at spørge lidt mere overordnet til din kunstneriske metode. Din praksis er på den ene side konceptuel og på den anden side praktisk orienteret. Til udstillingen A Survior’s Blueprint behandler du det popkulturelle ikon Beyoncé Knowles, og jeg ved du er optaget af det feministiske aspekt. Hvad betyder indhold for dig i forhold til det praktiske arbejde?

De to ting virker måske adskilte, men de er faktisk så tæt svejset sammen for mig at jeg har svært ved at opdele dem. Man kan vel påstå at jeg i mit arbejde for tiden undersøger forbindelserne mellem popkultur, kønspolitik og feminisme med fokus på amerikansk populærkultur, set fra et skandinavisk perspektiv. Jeg forsøger i mit atelier at forstå den eksotiske fetichisme, jeg selv deltager i, ud fra nutidige afroamerikanske kvindelige popikoner, i dette tilfælde Beyoncé Knowles. I en række tidligere værker og i den aktuelle udstilling i Ringsted har jeg fokuseret på de forskellige måder hvorpå Beyoncé, gør brug af sin historie. Især hendes evindelige ”survivor narrative” er i centrum denne gang. Når jeg ser på Beyoncé, ser jeg også den akademisk feministiske verdens begrænsede forståelse af disse kvinders projekter. I mine øjne er de i færd med en omskrivning af historien! Især forsøger Beyoncé at dekonstruere måden hvorpå den sorte kvinde historisk set har haft sin seksualitet objektiviseret – for et ”white male gaze”.... som altså også er mit ”gaze”. På den måde tilhører min personlige og private interesse, min politiske agenda og mine ateliermæssige æstetiske overvejelser én og samme kage. 

Jeg tror, at en popkulturs feministiske handlinger kan repræsentere nogle af de værktøjer vi skal bruge for at nedbryde patriarkalske strukturer i samfundet. Kan vi få adgang til og omsætte Beyoncés liberale værktøjer, tror jeg vi ville nå langt i ligestillingsdebatten.  

Okay, jeg tror, at det jeg sigter til, er hvordan du ser forbindelsen til maleriet og dit indhold, hvordan kan det være at maleriet er dit primære medie til at behandle dette komplekse indhold? 

Hmm. Det er et svært spørgsmål. Jeg bruger maleriet til at tænkte igennem. Og jeg er nok også stadigvæk i gang med at udforske mit medies muligheder som ”formidler” generelt, mens jeg forsøger at fortolke den virkelighed og fiktion, som omgiver mig. Når det kommer til Beyoncé er det helt oplagt for mig at dykke ned i hendes branding og æstetik - eftersom den visuelle del af hendes projekt er meget i centrum. 

Men sandheden er jo også at min interesse og konsumption af pop bløder ind i min praksis, uden at jeg rigtigt har en mission eller en decideret agenda. Det er jo sådan med pop, at hvis man først giver sig hen til den, så er det svært ikke at elske den og så æder den pludselig hele ens sjæl! Og så bliver værkerne som de bliver. Et produkt af konsumptionen, kan man vel så sige.

Du spænder bredt i dine maleri-værker fra det klassiske monokrom til et Dirk Skreber-agtigt maleri med masser swung og drama i. Jeg ser dig som en konceptuel kunstner med maleri som dit primære medium. For mig at se er din praksis i relation til Luc Tuyman, der også behandler indholdstunge emner igennem maleriet. Tuyman bruger dette indhold som en katalysator for maleriske og billedmæssige undersøgelser. Kan du se en forbindelse til ham? 

Jeg har været meget interesseret i Luc Tuymans værker, og jo på den måde kan man jo så også sige, at jeg har ladet mig inspirere af ham, selvom jeg egentlig altid synes jeg henter inspirationen fra andre felter omkring mig og undersøger dem gennem maleriet. 

I mange år forsøgte jeg primært at udnytte det repræsentative maleri som værktøj for ret tunge temaer, men på det seneste har det bekymret mig også. Derimod synes jeg det er helt ok at male fx Beyoncé, for resultatet bliver altid så uhæmmet herligt kitsch. Man får så mange æstetiske problematikker serveret på den måde. Mainstreamens bedste og mest virkefulde æstetiske greb er ofte de dårligste greb i kunstverdenen.

En anden ting: Jeg nyder også stadigvæk det mærkelige der sker, når man forsøger at male et portræt frem: At smøre rundt i malingen indtil den pludseligt eller endeligt lander dér hvor den skal, for at det ligner det man vil ha’ det skal ligne. Det er meget banalt. Meget tilfredsstillende. Men Beyoncé er faktisk ekstremt svær at male. Hendes ansigt er ekstremt karakterløst. 

Men tilbage til dit spørgsmål. Jeg ved ikke rigtigt hvilket label vi skal sætte på mig. Jeg bruger, som du skriver i forhold til Tuyman, også et givet indhold som katalysator for forskellige maleriske undersøgelser. Det er meget præcist sagt. For samtidigt som jeg roder rundt i, konsumerer, approprierer og forholder mig til forskellige tematikker, så er jeg også hele tiden skeptisk ift. mit medium som redskab. Med forskellige maleriske udgangspunkter berører mine værker så tematiske og perceptuelle erfaringer, der hører min verden til. Og ja, det betyder at jeg ikke holder fast i noget specielt malerisk trick, men vælger det som kan bære temaet, jeg er interesseret i. 

Med hensyn til mine repræsentative værker, og i relation igen til Tuymans praksis, forsøger jeg ved at iscenesætte mine fundne billeder på ny, at fremkalde deres grundlæggende indholdsmæssige og æstetiske registre. Og som Tuyman måske også vil påstå, så er det ved at rode mig igennem et tema, at mit arbejde har til formål at sætte fokus på området mellem det private og det offentlige. Samtidigt bestræber jeg mig på at dele den individuelle, personlige oplevelse med min beskuer. Som Tuyman. Jo, han har nok påvirket mig en del mere end jeg lige gik og troede. Haha! Mit arbejde behandler også det faktum, at nutidens medier indeholder psykologiske aspekter som vi kan bruge som et analytisk spejl, der viser politiske, private og sociale situationer i vores samtid. Jeg ser populærkulturen som en projektion af os selv og vores plads i verden, og jeg er evigt på jagt efter greb der kan formidle dette.  

Til udstillingen viser du også nogle nye kobbertryk og en lille videoprojektion, kan du afslutningsvis fortælle lidt om dine overvejelser omkring disse værker?

I en af Beyoncés singler har hun et omkvæd hvor hun synger: "Bow Down Bitches". Igennem dette statement har jeg lige færdiggjort et større grafik-arbejde som helt dykker ned i og approprierer ”go-getter-feminismen”. I et forsøg på at forstå Beyoncés agenda har jeg skrevet hendes sætninger ind i mine egne og trykt dem med reference til klassiske arkitekt blueprints. Meget hip hop lyrik flasher ordene ”Bow Down” som reference til rapperens egen status som ”Queen Bee” - en titel som stort set alle kvindelige rappere og RnB-sangere har taget til sig. Det er præmissen for at få lov at være på toppen. Beyoncé bruger ofte ”Queen Bee”-rollen i sit brand og som ordene i sig selv hentyder til, og som ligeledes beskrives i detaljer i hendes sangtekster, kan der i et samfund (af bier), kun eksistere én dronning. Denne sociale situation som indbefatter én kvinde på toppen, er essensen af hip-hop-feminismen – eller go-getter feminismen, om du vil. Det er denne liberale feminisme, jeg har forsøgt at forstå logikken i. Vil man have succes i sit felt, er der kun én vej frem; at klatre i det eksisterende system, og at sigte efter toppen.

Josephine Baker havde for 100 år siden en lignende strategi. Min lille projektion på udstillingen viser hendes berømte Banana-dance, projekteret på en akvarel, som altså nærmest farvesætter den gamle film – og reaktualiserer den. Baker var muligvis den første go-getter-feminist, som virkelig gav det hvide eurocentriske blik præcis det det efterspurgte. Som Beyoncé gør i dag. Vi deltager alle i at konsumere og dermed opretholde denne magtstruktur. Det er vel det min udstilling handler om. 

Tak.

Ditte Ejlerskov: A Survivor's Blueprint (installation view), Ringsted Galleriet, 2015

Ditte Ejlerskov: If You Know, 2015, 5 papers of 120 x 150 cm, Copper plate prints on paper, Artist's Proof.

Ditte Ejlerskov: If You Know, 2015, 5 papers of 120 x 150 cm, Copper plate prints on paper, Artist's Proof.

Ditte Ejlerskov: A Colored Banana Dance, 2015, 22,5 x 25,5 cm, water color and HD mini-projection on paper, 1:30 min loop on mini DV card, edition of 3 (The now edited found footage is depicting Joséphine Baker in 1927 in “Revue Nègre” at Folies Bergère, Paris, FR; Film photographer unknown).

Ditte Ejlerskov: A Colored Banana Dance, 2015, 22,5 x 25,5, water color and HD mini-projection on paper, 1:30 min loop on mini DV card, edition of 3 (The now edited found footage is depicting Joséphine Baker in 1927 in “Revue Nègre” at Folies Bergère, Paris, FR; Film photographer unknown).

Ditte Ejlerskov: The Video Phone Painting, 2014, 34 x 25 cm, Oil on canvas.

Ditte Ejlerskov: This is another large scale Beyoncé painting, 2014, 180 x 180 cm, Oil on canvas.

Ditte Ejlerskov: A Survivor's Blueprint (installation view), Ringsted Galleriet, 2015.

Ditte Ejlerskov: The Survivor Diptych, 2015, 2 pieces of 46 x 65 cm, Oil on canvas (partly weaved).

Ditte Ejlerskov: A Survivor's Blueprint (installation view), Ringsted Galleriet, 2015.

Ditte Ejlerskov: This is my first large scale Beyoncé painting, 2014, 200 x 240 cm, Oil on canvas.

Ditte Ejlerskov: The Scarlet Beyoncé Diptych, 2015, 2 pieces of 46 x 65 cm, Oil on canvas (partly weaved).

Ditte Ejlerskov: A Survivor's Blueprint (installation view), Ringsted Galleriet, 2015.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Artefact1
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net