Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
24.06.2019 BLOG
Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: The Dining Room, 1925. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek.

Bonnard i ny optik på Glyptoteket

Glyptotekets særudstilling The Colour of memory er den første store udstilling af Bonnards værker i Danmark i det nye årtusinde. Den omfattende udstilling i tre etager, som er blevet til i samarbejde med Tate Modern London, viser et bredt udsnit fra Bonnards oeuvre, hvor han skildrer hverdagens og de nære omgivelsers intime, såvel som banale scenerier, og med hans unikke blik for farvernes selvstændige liv på lærredet.

AF Henrik Grundsted

GLYPTOTEKET
Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard
Kurator: Anna Kærsgaard Gregersen, Matthew Gale
07.06.2019 - 22.09.2019

I pressemeddelelsen til Glyptotekets Pierre Bonnard udstilling The colour of memory hedder det bl.a. at ”Bonnard er en af fransk kunsts mest fabelagtige kolorister og fornyere af komposition og perspektiv. Hans malerier giver et glimt ind i en privat verden, i hverdagens stille begivenheder, men er sjældent en direkte oversættelse af det, som kunstneren har set. Bonnard maler efter erindringen, lægger afstand til sine motiver og lader dem genopstå i farven, fladen og formen. Han maler sit lærred til med erindringens farver”. 

Bonnard stod udenfor det 20. århundredes førende ismer, hvor hver ny isme med ideologisk og stilmæssig stringens udklasserede den foregående. Bonnard og en lille kreds af kunstnere var slet ikke færdige med at ”udforske impressionisternes farveprogram” (Rydbeck). Men Bonnard måtte selv erkende, at ”udviklingen løb i forvejen, samfundet var parat til at tage imod kubismen og surrealismen, før vi var nået frem til, hvad vi havde betragtet som vores mål. På den måde fandt vi os selv hængende i luften” (Rydbeck). Bonnard opnåede af samme grund aldrig den samme anerkendelse i sin samtid som fx Matisse eller Picasso.
Anerkendelsen kom dog senere, og fx har Louisiana afholdt store retrospektive udstillinger af Bonnards værker i 1967 og i 1992

Bonnards bedrift består ifølge Ferrier i at det i hans maleri er ”motivet selv, der lidt efter lidt opløser sig, forvrænges som følge af en opfattelse der ikke vedrører synet, men indbefatter følesansen, lugtesansen, en sammensmeltning af alle sanser” (Ferrier), og hos nyligt afdøde Michel Serres hedder det: ”Bonnards kimono, hans nøgenstudier, hans haver viser os hudens taktile flora. Øjet mister sin forrang netop i det felt, hvor det dominerer, i maleriet” (Serres).

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard: Preparatory Sketch for Le Café, 1915. Foto: Tate, London.

Glyptoteket fokuserer på Bonnards værker i perioden 1912 frem til kunstnerens død i 1947, og udstillingens titel refererer til Bonnards særlige teknik, hvor han foretrak at male efter sine skitser og efter hukommelsen. En ven af Bonnard beskriver hans metode således: ”Jo ældre Bonnard bliver, des mere kan han forlade sig på sin hukommelse… En lille blyantsskitse var nok til at realiserer en idé. […]. Med en sådan blyantserindring formåede han at fastholde scener af enhver art og kunne så bagefter fæstne motiverne på lærredet i hele dets virkelighed. Med et par koder noterede han farvernes styrke og forsynede dem med navne, rosa nr. 10, blå nr. 8 osv.” (Hahnloser-Ingold).

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard: Le Café, 1915. Foto: TATE.

Udstillingen består af mere end 100 værker og viser et bredt udsnit af Bonnards interiørbilleder, opstillinger, samt natur- og nøgenstudier. Modellen som går igen på en lang række af Bonnards billeder, er kunstnerens samleverske gennem næsten 50 år og senere ægtefælle Marthe de Méligny. Bonnard skildrer Marthe siddende ved bordet, i haven, i badet, under af- og påklædning og ved sit morgentoilette. Bonnard er optaget af mønstre og farveflader og i nøgenstudierne ikke mindst af farverne og lysets spil på den nøgne hud. Picasso kaldte Bonnard for en ubeslutsom maler. Ikke uden grund, da fx en sammenligning af hans nøgenstudier vil afsløre helt forskellige måder at fortolke den samme figur på. Fx i værket På badeværelset (1907) er modellens former modelleret så lyset kærtegner og fremhæver kroppens former, hvorimod der i værket Nøgen kvinde i modlys (1919-20) næsten igen tegning er af kroppen, og hvor figur og grund tværtimod opløses i mønstre og rytmiske farvespil (begge værker hænger i ”Det intime rum” i stuen). Men måske er det netop dette uafklarede hos Bonnard som fascinerer og forfører, fordi værkerne overrasker med uventede sansninger. Elliot beskriver det således: ”I hans malerier blandes stilens lethed og elegance ofte med noget, der er helt uden ynde; uskyld blandes med sanselighed, det konservative blandes med det eksperimenterende. Hans billeder er fulde af ukonventionelle perspektiver, forvirrende detaljer, der pludselig og overraskende dukker op” (Elliot, 1967).

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard: Nude in the Interior, 1935. Courtesy: The National Gallery of Art, Washington.

I Nøgen kvinde i et interiør (1937) nærmer Bonnard sig abstraktionen, med mønstrede og farvede billedflader, som skærer sig geometrisk ind i hinanden, men hvor en stærkt beskåret kvindeskikkelse bryder den geometriske stringens. Både farve- og kompositionsmæssigt en genialitet fra Bonnards hånd.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard: Le Bol de Lait, c.1919. Foto: TATE.

I Døren åbner op mod haven (1924) flammer skyggepartierne op i purpur, blå, magenta og rødbrun og de lyse partier i gule, grønne og orange nuancer. Elliot beskriver bl.a. Bonnards håndtering af farver og lys således:  

”Han skildrer den mærkelige belysning før et uvejr, lyset før daggry, aftenlyset: usikkerhedens, forventningens og den uformulerede længsels øjeblikke. Han trængte frem mod farveoplevelsens grænser og opdagede vidunderlige ting, der synes hinsides det naturlige” (Elliot, 1967).

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory
Pierre Bonnard: Baignoire, 1925. Foto: Tate, London.

Udstillingen fører den besøgende på kronologisk rejse igennem Bonnards værker fordelt på tre etager og slutter af med en ganske særlig oplevelse i udstillingens sidste rum, hvor en række værker er taget ud af de monstrøse guldrammer. Her hænger bl.a. værket Badet (1925), som viser Marthe nedsænket i badekarrets vand med kun hovedet og lidt af den ene arm og det ene bryst over vandet. Bonnard lavede et utal af variationer af dette motiv, hvor hans fascination bl.a. synes at være vandets udvisken af kroppens former i samspil med badeværelsets geometriske kakler. 

Serres siger om disse badebilleder: ”Dette nedsænkningens lærred åbenbarer Bonnards hemmelighed og overhovedet impressionismens. Badet er en sanseprøve, i betydningen en laboratorieprøve. Her er sansningens laboratorium, eller snarere: her er sanseeksperimentet, sanseerfaringen, sansningen som erfaring”. 

Serres genfinder hos Bonnard selve ”Den skønne intrigemagerske (La belle Noiseuse)”, som er det centrale værk i Balzac’s novelle ”Det ukendte Mesterværk”. Her hævder den geniale maler Frenhofer, at han har skabt det ultimative kunstværk, der opsummerer alle teknikker til at afbillede den kvindelige skønhed. Ved værkets afsløring kan kunstnervennerne dog kun få øje på et kaos af farver, men aner dog en kvinde nedenunder og tegningen af en fod. ”Balzac drømte om Bonnard, synet var et udkast til berøringen, fornuft og orden tænkte allerede på singularitetens kaos” hedder det hos Serres. 


I rummet ”Bonnards atelier” (i stueplan) finder vi værket Marthe i badekarret (1908-10), hvor netop Marthe’s fod og fragmenter af hendes bryst er det eneste, som er tegnet skarpt op. Så ja, Balzac drømte virkelig om Bonnard.

Litteratur:
Balzac, Honoré de: Det ukendte Mesterværk. Basilisk Babel 1992.
Bonnard, Pierre: Bonnard om kunst, s. 20 i Louisiana Revy, september 1967 (nr. 1).
Gale, Matthew (red.): Pierre Bonnard - The colour of memory. Glyptoteket/ Tate Publishing 2019.
Gregersen, Anna Kærsgaard (red.): Pierre Bonnard - The colour of memory Udstillingsguide. Glyptoteket 2019.
Ferrier, Jean-Louis: På vej mod en ny Bonnard, s. 14-19 i Louisiana Revy, september 1967 (nr. 1).
Fischl, Erik: Adam og Eva i Frankrig, s. 33-39 i Louisiana Revy, september 1992 (nr. 1).
Hahnloser-Ingold, Margrit: Pierre Bonnard, s. 5-21 I Louisiana Revy, september 1992 (nr. 1).
Hjort, Øystein: Bonnards blik, s. 41-47 I Louisiana Revy, september 1992 (nr. 1).
Rydbeck, Ingrid: Hos Bonnard I Deauville 1937, s. 14-15 i Louisiana Revy, september 1967 (nr. 1).
Serres, Michel: Lærred, hud og klud, s. 61-81 i Brøgger, Stig: Billedets onde ånd. Det Kgl. Danske Kunstakademi 1990.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: La Modiste. Langtidslån til SMK. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: Landscape from the South of France, 1920-1921. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: Femme nue, colonne verte. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: La Raidillon au Cannet. Foto: Robert Labrelle.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: Lunch in the Garden, 1909. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek.

Pierre Bonnard, Glyptoteket, Pierre Bonnard. The Colour of Memory

Pierre Bonnard: Petite Cuisine.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Pierre Bonnard - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Kbh Kunst
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net