Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
04.04.2018 INTERVIEW
Martha Kramær

Martha Kramær Foto: Torben Zenth.

Bleu, Blanc, Rouge - Interview med Martha Kramær

Grand Teatret har de sidste mere end ti år huset udstillinger under navnet Minuit Vernissage. Siden 2017 har det været Agnete Bertram der kuraterer udstillingerne, men til netop denne har Natalia Gutman kurateret Martha Kramær med 11 værker fra serien Bleu, Blanc, Rouge. Det er værker på papir og kun med farverne rød og blå. De barnlige figurer optræder altid to og to og i hver sin kolorit.

Martha Kramær (1974) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2008 og er desuden cand.psych. I 2016 modtog hun Anne Marie Telmanyis hæderslegat.

AF Patricia Stokholm, Torben Zenth

Jeg har lavet en serie med tegninger som er holdt indenfor tre farver: blå, rød og hvid. Og med den hvide tænker jeg på papirets farve. En serie der bygger over et koncept - en bestemt fremgangsmåde hvor jeg hele tiden sørger for at tænke over både de figurative elementer, men også aspekter som symmetri, samspil og den interaktion der foregår på tegningerne. Og det har været vigtigt for mig, at det man ser, står meget åbent, og at den fortælling der opstår, gøres færdig af beskueren. 


Mange år tilbage, nærmest i begyndelsen af min akademi-tid, arbejdede jeg tit med barneuniverser og det er kommet ind i tegningerne her igen, ligesom en sløjfe jeg har taget op. Men denne gang i et mere stramt greb. Det er jo en serie der skal udvikle sig, så det bliver ikke nødvendigvis ved med at være piger. Men det barnlige, det legende, og det at det er nogle som ikke nødvendigvis ved, at de er genstand for betragtning, er elementer i den form jeg har valgt - En umiddelbarhed.


Børn agerer mere naturligt når de bliver betragtet. Tegningerne kan aflæses som momenter, glimt, stills fra filmscener eller hvis man betragter børns leg. Jeg er gået meget op i at skabe begrænsningerne omkring farverne og skalaerne i billederne, som i kan se er skalaen meget ens. Jeg har fokuseret mest på interaktionen - altså hvad er det der sker mellem de figurer? Eller måske ligeså vigtigt: der sker måske ikke så meget imellem dem. Hvordan er de tilstede i verden?



Man kan sige at der er en dobbelthed i det, fordi det er også en måde at lege med det symmetriske og asymmetriske, det giver sådan et dobbeltgreb, en midterakse, ligesom en Rorschach-test. Historien står åben mellem figurerne.

Det er første gang jeg viser et tegne-projekt som sådan, og der meningen at det kan udvikle sig til mange ting, men jeg vil stadig holde fast i konceptet og de tre farver. Det er meget vigtigt for mig, at den formelle side ligger fast. Sådan at de, forstå mig ret, tegner sig selv. Det er et kæmpe arbejde, men jeg har ligesom skabt grebet og det har krævet rigtig lang tids forarbejde. Der er blevet kasseret meget før det blev til denne udstilling.

I virkeligheden afprøvede jeg forskellige farveskalaer da jeg begyndte på projektet og jeg kom frem til at den her meget traditionelle og forenklede form mellem det røde og det blå, kulde og varme, jord og himmel.


Tegningen har en umiddelbarhed, stregen forpligter. Man bruger jo ikke overmalings-ideen. Stregerne og papiret fanger hinanden, man kan ikke rette i det. 

Som greb ser jeg det som et helt nyt projekt. Men jeg føler mig stadigvæk hjemme i motiv-verdenen. Så man kan sige at på en måde synes jeg projektet forener tidligere værker og peger på en ny mulighed - en ny bane.


Helt overordnet er jeg meget inspireret af ide-baseret maleri - jeg har altid været meget optaget af det konceptuelle. Men jeg er nok blevet mest kendt på det dobbelte greb mellem figuration og abstraktion. Jeg har oftest vist værker i meget store fysiske formater. Og det har tiltalt mig rigtig meget at arbejde på den måde. Så man kan sige at det her forener min interesse for både fransk maleri og minimalismen i amerikansk maleri.


Jeg har både selv fotograferet, fundet billeder i gamle albums og gamle mode-magasiner, alle mulige steder. Og så sammensætter jeg billederne selv, alt efter hvilken stemning jeg tænker det kan åbne op for.

Man kan sige at formen, holdningen, måden man står på, vil altid være en form i verden som bliver genstand for en betragtning. Måske kan man genkende formen, måske kender man nogen der har stået sådan. Jeg håber jo at det vækker en eller anden resonans. 

Jeg arbejder tit med at blive ved med at betragte en form. Og arbejder med formen og grebet fra forskellige indfaldsvinkler. Så man både får arbejdet med det helt flade som maleriet er, men samtidig får beskrevet idéen om det man ser, ud fra det maleriske sprog jeg gør brug af. Og samtidig har jeg som regel en figurativ indfletning.

Men for mig er det et helt åbent projekt. Som jeg kan se rigtig meget udvikling i, samtidig med at jeg er dybt fascineret af den begrænsning, der ligger i det.

I og med at jeg fra starten har tænkt det som en større serie, er det mit håb at jeg kan udstille hele serien samlet på et tidspunkt. For jeg vil lave hundrede. Det kommer til at tage lang tid. Så det er ikke noget med, at det skal være færdigt på et bestemt tidspunkt. Men det vil jeg. Så jeg har faktisk tænkt stregvariationen ind fra starten. Nogle af dem står meget clean og andre er mere gennemarbejdede/gennemtegnede.

Tak

Martha Kramær, Bleu, Blanc, Rouge, Minuit Vernissage

Martha Kramær: Som jeg ser dig her (installation view). Foto: Anders Sune Berg.

Martha Kramær, Bleu, Blanc, Rouge, Minuit Vernissage

Martha Kramær: Bleu, Blanc, Rouge. Foto: Anders Sune Berg.

Martha Kramær, Bleu, Blanc, Rouge, Minuit Vernissage

Martha Kramær: Bleu, Blanc, Rouge. Foto: Anders Sune Berg.

Martha Kramær, Bleu, Blanc, Rouge, Minuit Vernissage

Martha Kramær: Bleu, Blanc, Rouge. Foto: Anders Sune Berg.

Martha Kramær, Bleu, Blanc, Rouge, Minuit Vernissage

Martha Kramær: Bleu, Blanc, Rouge. Foto: Anders Sune Berg.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net