Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
05.12.2017 NEW BOOK

BASIC

Den danske billedkunstner og forfatter Erik Steffensen udgav i samarbejde med Forlaget Bjerggaard bogen BASIC i september. Et værk, der både tilfredsstiller syn og tanke i sin duet af fotografiske og essayistiske kunstudtryk, som Steffensen har kurateret i tematikker, der strækker sig fra amerikansk popkultur til peruviansk zenbuddhisme.

AF Anne Bro

Titlen BASIC omfavner bogens indhold og udtryk. Den støvede, blå farve, de store, sorte bogstaver og de gråtonede, fotografiske motiver på det råhvide, tykke papir. En så simpel udformning, der gør modtageren særdeles bevidst om bogens materialitet. En bevidsthed, som modtageren ubevidst tager med sig i sin forståelse af Steffensens fotografier og essays, hvor udtrykket hæver sig over indholdet og skaber forståelsesrammen. 

Fotografierne er vidt forskellige i sine indhold, men har et gennemgående udtryk, der på konkret vis overtager indholdets plads. Fotografierne er slørede, mørke, beskårede og manipulerede i en sådan grad, at de fremstår som rene, visuelle udtryk. De essayistiske tekster er lyriske og polyrytmiske på en måde, der også sætter formen i fokus. Alle bogens nuancer og metoder peger på strukturen, på håndværket og på det simple, og modtagerens oplevelse synes nærmest fysisk i hengivelsen til materialet.

I bogens afsnit Blue Notes fortæller Steffensen om sin oplevelse af nordamerikansk kultur og natur, imens han visuelt ligestiller Johnny Cash og Columbia River således, at fotografierne bliver sammenlignelige i deres måde at kaste lys på. Et andet afsnit i bogen er Peru, hvor Steffensen tolker sin rejse til Sydamerika ind i en længsel efter naturen, efter drømmene og efter den spirituelle rejse.

Steffensens manipulation af fotografierne er foregået i et mørkekammer, hvor ingen ny teknologi har været indblandet, men hvor kun Steffensens egne kunstnerhænder har fremkaldt negativer og manipuleret deres DNA. Denne analoge metode mimer grundtanken bag værket, der introduceres ved et citat af Pave Frans. En pave, der i sin katolske skikkelse repræsenterer en guddommelighed, men ligeså henviser til Frans af Assisi og hans antimaterialistiske budskaber. Steffensen selv kalder det spirituel materialisme, hvor fotografiernes guddommelige lys giver substans til værkerne, så øjets fysiologiske proces bliver selve billedfortolkeren og sætter den rene natur i centrum.

Erik Steffensen (f. 1961) er dansk fotograf, billedkunster, forfatter og professor emeritus ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Steffensens omfangsrige kulturproduktioner bevidner om en kunstner, der ikke blot interagerer i det danske kulturlandskab, men er medskaber af det. Steffensens erindringsbog Valbyengelsk fra 2003 centrerer dog fotografiet som det primære medie og udtryk, da han fra helt ung begyndte at opleve og komponere sin lokale verden igennem et kameraobjektiv.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Dockens Julemarked
Boesner
Spring Exhibition open call
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Skovsnogen 2017
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net