Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
27.09.2017 STATEMENT
Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Gound, 2017. Foto: Torben Zenth.

Airs Above The Ground - Malwina Migacz @ OK Corral

Airs above the ground er en klassisk dressurbevægelse, hvor hesten forlader jorden ved at springe lige op i luften for derefter at skyde ud med bagbenene og lande på jorden med alle ben samtidig. På den ene side en vild kraftpræstation, på den anden en yderst kontrolleret hændelse. I udstillingen Airs Above The Ground bevæger Malwina Migacz sig i denne dobbelthed.

Tør man bevæge sig om i baggården og ned i kælderen hvor udstillingsstedet OK Corral har til huse, vil man finde Malwinas lille mikrounivers, hvor store tekstilværker parres med aflagte sadler og seletøj i læder og metal.

Frida Kuhn har mødt Malwina for at spørge til hvad det hele går ud på.

AF Frida Kuhn

OK CORRAL
Airs Above The Ground
Malwina Migacz
16.09.2017 - 30.09.2017

Jeg har altid gået i en stor bue uden om kaldenavnet 'heste-pigen'. Det ville både være for nemt og alt for kedeligt at skulle tage på sig. 

Men selvfølgelig kan man ikke undgå at lægge mærke til temaet omkring hesten, det dyriske mod det menneskelige, og hvordan mennesket projicere magt og status gennem et dyr. Konge på hest er jo et klassisk eksempel, og tilbage i tiden red de kongelige på Frederiksborgerheste.

Jeg har selv over en længere periode været knyttet til en gård på Ærø, hvor jeg havde med Frederiksborgerheste at gøre. En af sadlerne i udstillingen er faktisk fra min seneste hest, og alle andre hesteelementer stammer også fra Ærø, så ud over referencerne til billedhuggertraditionen og magtelementerne er der også en biografisk dimension i dem.

I denne udstilling er hesten dog fraværende, da jeg mener at man på den måde kan tilnærme sig den problematik der er mellem mennesket og alt andet levende. Vi har tekstilværkerne, som er skøbelige og poetiske. Sammen med blomsterne, der er kastet ud over dem, repræsenterer de en form for katastrofe eller et forfald. De bliver kombineret med tunge styringselementer. Magtredskaber udført i læder og jern. Det naturlige er harmonisk og skrøbeligt og skal have lov til at leve sit eget liv. Alligevel er vi nødt til at tæmme og tøjle det for at kunne tilnærme os det, for at kunne forstå og undersøge.

Det meste af min barndom gik jeg på jagt efter biller, insekter og planter, for at indfange dem og iagttage deres forandringsprocess. Planterne blev slappe og visnede mens insekterne, kryb og biller ændrede adfærd, farve og bevægelse. Det at se det meget store i det helt små har altid fascineret mig, og jeg kan stadig den dag i dag finde på at gå på billejagt. I en tidlig alder kom jeg frem til konklusionen at alle ting på denne jord, også planterne, vil tale til os, men at det kræver et klart sind at forstå deres sprog.

Selv om jeg i min arbejdsprocess tænker og arbejder meget fragmenteret, så ser jeg i høj grad den færdige udstilling som en samlet helhed. Det er blandt andet derfor at jeg ikke giver værkerne individuelle titler. Så ville jeg låse dem fast i sig selv, og jeg synes kun de er stærke i kraft af hinanden.

Jeg vil gerne have udstillingen til at være et forløb, der slutter om sig selv. Jeg vil give andre og mig selv mulighed for at dvæle i den og give udstillingen mulighed for at ændre sig undervejs. For mig transformerer den sig hele tiden, som om den inviterer mig til at gå på jagt som den gang for mange år siden, ude på de store marker og skove hvor alt lever under en ustyrlig, men helt perfekt symbiotisk bevægelse, hvilket ikke må forstyrres af os. 

Det er et forløb af hints til en mikroverden, som jeg synes er relevant, men også meget trist. Udstillingen gør lidt ondt på mig og får mig til at overveje hvorfor mennesket har så stor trang til at tøjle og beherske en naturlig kræft og et instinkt, og hvornår er jeg selv blevet til en af dem med dette behov. 

Det er ikke kun hesten der er fraværende på udstilingen, men også det frie sind og det vilde barn med frihed under fødderne. Jeg mærker en længsel efter noget ustruktureret, rent og ærligt.

Jeg håber, at vildskaben er her et eller andet sted, måske blandt hesteskoene på gulvet eller inde under det tunge læder som stadig bære lugten af hest ,og mon ikke også et enkelt mankehår. Jeg håber, at jeg på en eller anden måde med den her udstilling kan skyde et par huller i menneskets meget designede struktur, nogle værdier som jeg mener er helt forkerte. Om det så er de to uger udstillingen kører eller måske blot et sekund - jeg er bare glad hvis det lykkes.

Tak

Malwina Migacz

Malwina Migacz Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground, OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground , OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Malwina Migacz, Airs Above The Ground, OK Corral

Malwina Migacz: Airs Above The Ground, 2017. Foto: Torben Zenth.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net