Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
18.02.2013 INTERVIEW

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: Two sides of a bracket, 2013. Installation view. Foto: Søren Aagaard.

A Poem A Cut

Udgangspunktet er kniven.
Helt konkret som objekt og værktøj i forhold til dens funktion og de designmæssige udviklinger, den har gennemgået, men også i overført betydning som et metaforisk værktøj, der kan opdele et materiale i flere dele, hvorefter delene kan blive samlet igen på ny. Kniven bliver herved en måde at undersøge, hvad der sker, når et materiale opdeles og sammensættes i nye konstellationer som i anretningen af en portion, når en tekst skrives eller et værk produceres: Sammenhænge, hvor et sprog anvendes og skaber en form for ikke naturlig sammenhæng mellem ting – i forsøget på at fortælle en historie, som differentierer fra, hvad delene oprindeligt udspringer af.

Merete Vyff Slyngborg og Søren Aagaard er i øjeblikket aktuel med udstillingen A Poem A Cut - A Grisaille Conversation about Partonomy på Years. Kurator Mette Woller har mødt kunstnerne til en snak om præsentationsformers udsigelsesmuligheder ud fra en fælles interesse i forholdet mellem værker og rum og de processuelle forhold og overvejelser, der relaterer sig dertil.

Merete Vyff Slyngborg (f. 1982) har studeret ved Det Fynske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste, Wien, og blev færdig i 2011. Tidligere udstillinger: Arcadia Missa, London. Toves Galleri, København. HDTS, Joshua Tree, Californien. The Common Place, Leeds. Blandt kommende udstillinger tæller 68 m2, København (maj 2013) og Grimmuseum, Berlin (Juni 2013).

Søren Aagaard (f. 1980) Studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi med afgang til sommer. Tidligere udstillinger, filmvisninger m.m.: Kenya International film festival. TTC Gallery. Galeria STARTER, Polen. La Maison du Danemark, Frankrig. CalArts, Los Angeles, USA. Berlinalen filmfestival.

AF Mette Woller

I har i udstillingen lavet en plakat, som tager udgangspunkt i udstillingstitlen, og som relaterer sig til jeres interesse i forholdet mellem en helhed og dens enkelte dele, kan I forklare nærmere om dette?
Merete Vyff Slyngborg: Tekstplanchen var en måde at komme udenom de oftest anvendte formidlingstekster, der meget konkret forklarer om en udstilling og dens formål, og som altid synes at være en fortolkning, der er noget andet end selve værkerne. Med tekstplanchen har vi taget udgangspunkt i de enkelte ord i udstillingstitlen A Poem A Cut og undertitlen A Grisaille Conversation about Partonomy i et forsøg på at forklare disse. Titlen er opbygget ved, at den indeholder de begreber, som er vigtige for udstillingen, og det gav derfor god mening at bruge den som omdrejningspunkt for en tekst, som også i sig selv er poetisk og arbejder på tekstens præmisser.

Bevidstheden omkring forholdet mellem del og helhed ligger også i begrebet Partonomy og kan siges at dække over hele udstillingens opbygning. Hvordan?
Søren Aagaard: Baggrundsmaterialet for udstillingen består af samtaler med seks forskellige fagfolk, hvis praksisser kan siges at relatere sig til kniven og dens anvendelse.

Merete Vyff Slyngborg: Vi har delt udstillingen op i to dele: De seks samtaler har vi brugt til at generere objekterne i det øverste gallerirum i ønsket om at skabe et formelt rum, hvor værkerne fungerer for sig selv. Nede i kælderen er der et video værk, som består af en fladskærm med en form for field recordings filmet ud fra samtalerne. Brudstykker af de seks samtaler er projiceret op som tekst på en væg, hvor fladskærmen hænger, og denne væg fungerer i sig selv også som skulptur. Tekstdelen har været inspireret af teknikker som Cut-ups og Konkret Poesi, der bryder med traditionelle, lineære narrativer. I vores tilfælde gøres ordene til en del af et visuelt værk, som giver dem et eget liv og frigør dem fra blot at være meningsbærere. I forhold til ordet partonomy har det været intentionen at arbejde med, hvordan de enkelte objekter fungerer som delelementer, men også indgår i en sammenhæng, som tilsammen skaber en udstilling.

Har Partonomy herved også en forbindelse til udvælgelsesprocessen i udstillingen?
Søren Aagaard
: Ja. At printe samtalernes indhold i sin helhed ville underminere det, vi ønskede at undersøge, nemlig udstillingens mulighed for at artikulere vores undersøgelse igennem sit eget sprog.

Hvad var formålet med at basere udstillingen på samtaler, et ord som også er inkorporeret i udstillingens titel (conversation)?
Søren Aagaard: Ideen med at lave samtalerne var en forhåbning om, at der ville opstå noget uforudsigeligt undervejs. Dette skete også, da vi fx talte med fysikeren Asger Bendix om, hvordan han ser på et glas, med det kendskab han har til glassets opbygning som noget bestående af atomer. Denne viden blev så blandet med vores egne interesser samt med de andre interviews, hvor vi kom ind på samme emne. Vores interesse i glasset som beholder og funktion blev forøget - men også bekræftet - igennem de andre felters interesse i samme. Konkret blev interessen materialiseret som et værk, der består af to præfabrikerede glasbeholdere, som både fungerer som sokkel samt som beholder for et håndpustet vinglas, der er lavet i seks versioner.

Titlens begreber synes alle at balancere mellem de enkelte værkers udsigelsesmuligheder og udstillingen som samlet artikulation. Kan I fortælle, hvordan begrebet Grisaille indgår i dette?
Søren Aagaard: Vi har anvendt Photoshop som en metode til at kigge på udstillingen som et billede - ment på den måde at vi har taget et foto af rummet, for derefter at placere de forskellige værker deri for at se, hvordan udstillingen fungerede rent kompositorisk i todimensionel form. Vi kom frem til at bygge udstillingen op i gråtoner - deraf udtrykket grisaille - men ønskede at placere én ting i farver, fordi det virker godt som blikfang. Set ude fra gaden fungerer udstillingen herved som en helhed i gråtoner, mens ønsket er, at man indenfor studser over dens enkelte dele.

Teoretikerne Timotheus Vermeulen og Robin van den Akker definerede i 2010 begrebet metamodernism, som kort fortalt kan beskrives som en forhandling eller metaanvendelse af modernistiske greb med en postmodernistisk bevidsthed. Med andre ord, er der i anvendelsen af en modernistisk fanatisme omkring kunstværkers kunnen simultant er implementeret en ironisk tilgang til at tro på disse forhold. Jeres praksis kan synes at ligge i forlængelse af denne tilgang.
Merete Vyff Slyngborg
: Det handler for os om at være bevidst om det sprog, man bruger. I udstillingen anvender vi nogle meget genkendelige og traditionelle udtryk som foto, skulptur, video, udstillingsvæg og bænk, men vi forsøger at vise en bevidsthed omkring deres anvendelse og funktion.

Søren Aagaard: Der ligger måske noget ironisk i vores insisteren på romantiske ideer omkring, hvad kunstværker kan, som i høj grad også er en hyldest til det poetiske, abstrakte sprog. På den måde kan man sige, at vores tilgang er præget af, hvad der kan defineres som en post-postmodernistisk tankegang. Man kan måske sige, at vi har en tro på, at man kan skabe nye alternativer samtidig med, at vi ser et potentiale i ældre tankesæt og traditionelle medier.

Så kan man slutteligt sige, at jeres anvendelse af genkendelige former er et konstant forsøg på at skabe forskydninger i en søgen efter nye og anderledes former?
Merete Vyff Slyngborg: Som kunstner bryder man vel altid det genkendelige op, hakker det i stykker og samler det på nye måder, men materialet man starter ud med, er oftest det samme, og idet kunst forventes at være et eksperimenterende fænomen, er det nærmest umuligt at bryde ud af dens form. I den forbindelse relaterer udstillingen sig til tanker omkring digtets form. Ligegyldig hvor meget du bryder syntaksen; flytter rundt på ord og fjerner mening, så vil formen næsten altid genkendes som et digt.

Tak.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: A Poem A Cut, 2013. Installation view. Foto: Emil Rønn Andersen.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: Monet's Missing Sun, 2013, 112 x 80 cm, Foto. Foto: Emil Rønn Andersen.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: For the Love of Things, 2013, præfabrikerede glasbeholdere og håndblæst vinglas. Foto: Emil Rønn Andersen.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: A Poem A Cut, 2013. Installation view. Foto: Emil Rønn Andersen.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: Vortex Street, 2013. Still.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: Shifting Gaze; Exterior and Interior, 2013, 30 x 30 x 30 cm, beton. Foto: Emil Rønn Andersen.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: Modern Object; a Blade and a Handle, 2013, objekt i forkromet stål, udstillingsvæg og plakat. Foto: Søren Aagaard.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: A Poem A Cut, 2013. Installation view. Foto: Søren Aagaard.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: A Poem A Cut, 2013. Video still.

Merete Vyff Slyngborg & Søren Aagaard: A Poem A Cut, 2013. Installation view Foto: Søren Aagaard.

Skriv kommentar



Boesner
Artefact1
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net