Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
15.06.2016 REPORTAGE

LIT. Installation view from Akademie der Künste: (from left to right) Hood by Air: GALVANIZE, 2016. Johannes Paul Raether: Transformalor IKEAE / (Transformella subsp. malor) 4.6.0. / pcpDroplet 460-6, 2015. Torbjørn Rødland: Hat on Fire, 2016. Dora Budor: When the Sick Rule the World, 2015). Photo: Timo Ohler

9. Berlin Biennale: The Present in Drag

Kollektivet DIS' kuratering af den 9. Berlin Biennale er en "friendly takeover". Mødet mellem en glossy, amerikansk kapitalglad æstetik og den smadret, historiske og politiske by er overraskende uden friktion. Et paradoks helt i tråd med DIS' tilgang til kunst og kuratering.

AF Rune Finseth

Lørdag 4. juni åbnende den 9. Berlin Biennale, som varer til 18. september 2016. Baggrunden for biennalens oprettelse i 1996 og første afholdelsen i 1998 var "Club Berlin" under Venedig Biennalen og "Hybrid WorkSpace" under documenta X. Begge undersøgte internettet som et online og fysisk medie for kunst. Det samme gør dette års kuratoriske gruppe af Lauren Boyle, Solomon Chase, Marco Roso og David Toro fra det New York/online-baseret kunst-, musik-, pop- og modemagasin DIS. Mediet har om noget, siden det gik online i 2010, været platform og eksponent for kunst med betegnelsen postinternet. 

Valget af udstillingssteder synliggøre det bevidst friktionsfrie ved biennale. Pariser Platz er pladsen for Brandenburger Tor, som tidligere var indrammet af Muren, men i DIS' optik er det en offentlig plads flankeret af transnationale virksomheder, ambassader, Akademie der Künste, scenen hvor Michael Jackson fremviste sin baby fra balkonen, Starbucks og en fantastisk turistfælde performet af selfiesticks. 

På Akademie der Künste er lobbyen fyldt med lysende reklameskærme kendt fra lufthavne og busskure, en juicebar af Debora Delmar Corp., og i hjørnet sælges merchandise designet af TELFAR. Kælderen er installeret af Hito Steyerl og viser to videoer med 3D renderinger af fiktiv arkitektur fra Ukraine og Irak. Simon Fujiwara har installeret The Happy Museum. Lizzie Fitch og Ryan Trecartin har omdannet et mødelokale til en skulpturel biograf for to videoværker af Trecartin. På fjerde etage kan man nyde udsigten over Pariser Platz.  

En kanalrundfartsbåd er blevet til en totalinstallation af Korakrit Arunanondchai og Alex Gvojic, og på ESMT European School of Management and Technology smelter bygningens historie som hovedkvarter for Staatsrat der DDR sammen med æstetikken fra en handelsskole og installationer af Simon Denny, GCC og Katja Novitskova. I GCC (Gulf Cooperation Council)'s værk  دروب إيجابية/ Positive Pathways (+) fyldes rummet af en opmuntrende stemme: 

".. being around people who are constantly negative, this energy impact them and me.. We all know as leaders that life is full of challenges. How can we overcome them? With positive energy.. So I advice you dear brothers as you represent the future of this country to surround yourself with positive energy in everything you do. I want you to be the best as you are our future leaders."

De eneste ordinære udstillingssteder er kunsthandler Désiré Feuerles nyåbnede private museum og KW Institute for Contemporary Art, hvis indgang prydes af en 6 meter høj hovedløs Rihanna af Juan Sebastián Peláez. Indenfor på KW (Kunstwerke) er udstillet værker af åyr (tidl.: AIRBNB-Pavilion), et videoværk af Wu Tsang medvirkende performancekunstner Boychild og instagramkunstneren Amalia Ulman. Og mange flere.    

DIS forsøger ikke at omdanne tomme industribygninger til gentrificerende udstillingssteder, men opsøger de steder, hvor kapitalen allerede er overeksponeret. Byens junkspaces er safespaces for postinternet kunsten. Som der blev sagt til pressekonferencen: "Luk dine øjene og forestil dig verdens bedste supermarked. Glem nu at det er et supermarked". Med denne opfordring blev biennalen åbnet til en konference, der mere lignede et søgeresultatet fra Shutterstock end DISimages.  

Balancegangen mellem alvor og sjov er svær - både for publikum og kuratorer. Kataloget til biennalen indledes med en graf som viser faldet i Google-søgninger på modern art siden 2005, og den i samme periode eksponentielle krydsende stigning i søgninger på nail art. Der lades lidt tvivl om, hvad kuratorerne finder mest interessant og relevant. Selv om kuratorerne fraskriver sig en modernistisk arv, så undslipper de ikke den historie, de selv har været medskabere af. 

Udvalget af kunstværker består primært af et tæt spundet net af kunstnere med en personlig eller online relation til kuratorerne og DIS Magazine. At være til den 9. Berlin Biennale er som at se på butiksvinduer i et nyopført stormagasin med det ene mærke efter det andet, som gør krav på at sælge en unik identitet. Det hele flyder sammen - som tiltænkt. De fleste af værkerne er fabriksny 2016-produktioner, men alligevel peger de i højere grad mere tilbage på de forgangne 6 år end mod de næste ti. 

Formålet med oprettelsen af DIS var at promovere venner og bekendte, og mange af dem er nu anerkendte i deres egen ret og integreret i kunstindustrien og dens promoveringsmekanismer. Det rygtes derfor, at DIS efter biennalen vil opløses, som den platform den har ageret. Biennalen som et foreløbigt punktum. Den 9. Berlin Biennale er obligatorisk for hvem kunstnerne er fremmede, og for dem som længe har fulgt og synes godt om DIS. 

DIS, The Present in Drag: "That was great. You learned that... you exist online, but your ass still hurts and grinds. Whenever you feel closest to 'you', you're actually in drag. Your dataset is like the feelings you don't always act on. You practice mindfullness, but you are in deep debt. Amazon knows what you want better that you do. Your politics sometimes feel like a metro ad, sometimes like a mass movement, and sometimes like a sham. You're a freelancer, but you are starting to like the idea of a 9-to-5. You go to art openings to see the art, to see your friends, and for the free drinks. Berlin's a cool tourist trap. You're a discerning consumer of culture, but you know that non of this will last."

Debora Delmar: Corp.MINT, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

TELFAR: RETROSPECTIVE, 2016. Installation view at the Akademie der Künste. Photo: Timo Ohler

Hito Steyerl: ExtraSpaceCraft, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Simon Fujiwara: The Happy Museum, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Ryan Trecartin: Mark Trade, 2016, HD video still. Courtesy: Ryan Trecartin, Sprüth Magers

Simon Denny & Linda Kantchev: Blockchain Visionaries, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Katja Novitskova: Connectome Growth Potential, 2016, digital image. Courtesy:Katja Novitskova; Kraupa-Tuskany Zeidler, Berlin

GCC: دروب إيجابية / Positive Pathways (+), 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Juan Sebastián Peláez: Ewaipanoma (Rihanna), 2015, digital collage. Courtesy: Juan Sebastián Peláez

åyr: ARCHITECTURE, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Wu Tsang: Duilian, 2016, production still. Courtesy: Wu Tsang; Galerie Isabella Bortolozzi, Berlin. Photo: Ringo Tang

Amalia Ulman: PRIVILEGE, 2016. Installation view. Photo: Timo Ohler

Korakrit Arunanondchai & Alex Gvojic: There’s a word I’m trying to remember, for a feeling I’m about to have (a distracted path toward extinction), 2016. Installation view. Photo: dpa

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net