Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

14.02.2017 3PICKS
Cosmos Carl

youareyouronlylimit.org, 2017, (screenshot). Foto: Sofia Albina Novikoff Unger.

3PICKS: Sofia Albina Novikoff Unger anbefaler udstillinger i uge 7

Sofia Albina Novikoff Unger er BFA fra Det Fynske Kunstakademi og førsteårsstuderende på Goldsmiths MFA i London. Gennem det tilfældige, halvt improvisatoriske og totalt planlagte, arbejder hun med forskellige fremstillinger af sprog ved brug af video, lyd, performance, skulpturer, tøj og tekst.

Hendes seneste projekt er en performance installation, som har et skift mellem analoge og højrenderede digitale projektioner. De visuelle elementer gør bl.a. brug af femi-goth og camp appropriation af Sovjetisk memorabilia. Værten der styrer narrativet er ZAITJIK, en antropomorfisk trickster hare, som følges rundt af de pink bolde, hvor det bekendte skubbes ud i det besynderlige. En undersøgelse af det forsvundne skib “L. Orlova”, skuespillerinden det er opkaldt efter, og hvad der eksisterer udover myten om skibe, identitet og temporale kapsler, medieres gennem forskellige platforme og medier i en fantasi-parallel til vores anthropocene virkelighed.

Se mere her: www.albidus.dk.
eller find hende på snapchat: exxxlife5

3PICKS programmet er kurateret af Meise Fabricius.  

AF Sofia Albina Novikoff Unger

Efter et år med død og ødelæggelse i mit eget samt klodens liv, er der kun at sige, at i disse mørke tider kræves mørke rum. Hvad end det var ild abens eller alogritmernes skyld, kan det primært anbefales at blive inden døre indtil vi er klar. Eller solen er klar. Værn dig.

Mit første pick er derfor let tilgængeligt fra dit soveværelse, når du har fået hovedet og skærmen under dynen. Ingen grund til andet end bløde sokker. Der springer flere og flere spændende online residencies op, og fordi det er så let at klik’, kommer der lige 3 hurtige links, for nu at blive ved et Fibonacci-tal. Det gode ved online residencies er også, at de ofte forbliver online- forevigt- til de kasseres, cached, og forsvinder ud som små signaler der opbevares af Amazon Cloud. Kend din fremtid.


Screenshots fra de 3 anbefalede internetsider. foto: Sofia Albina Novikoff Unger


A-WALK-ACROSS-INTERNET.SCHLOSS-POST
Travis Hallenbeck
07.03.2016-03.04.2016

Hallenbeck tog del i NETRO’s kuraterede open call: Decentralization of Internet Art, hvor han blokerede sin adgang til Google, Wikipedia, Tumblr, Twitter, Pinboard, Facebook, Youtube og Netflix i en måned for at udforske ‘det andet’ internet og bloggede om hvad han fandt. Resultatet er en ret fin blog med visuelt lir (nyt og gammelt), og møder med weird fan-art grupper. Det kan anbefales at læse nedefra og op.


COSMOSCARL
Cosmos Carl opfordrer alle residencyholdere til at bruge andre platforme som Instagram, Tumblr, Dropbox, Google Doc’s etc. og er derfor med til at skabe en lille intervention eller hack i dem, som enhver gængs internetbruger tilfældigt kan klikke sig ind i.
Du kan bl.a. downloade Joey Holder’s harddrive på 17tb i en torrent fil eller tage en afspændingstur med Ruth Waters i You Are Your Only Limit. Jeg klikkede på de fleste links og det gik ikke for langsomt.


WELCOMETOMYHOMEPAGE
Welcome to my Homepage! køres af Rachel Stuckey siden 2014, og ligner ved første øjekast noget som er gemt væk fra år 2001. Men når man først klikker sig ind i et af fotosne, som er af forskellige værelser, så er der ingen vej udenom end bare at klik’, klik’, klikke. Der er ingen logik i hvad man kommer ud i, ingen brugervenlighed, bare en low-budget konstrueret tidsmaskine. Hvis du kan finde The Guest Room, huserer det skiftende residency kunstnere.


Skt. Aleksander Nevskij Kirken i København, foto: Sofia Albina Novikoff Unger

SKT. ALEKSANDER NEVSKIJ KIRKEN
Bredgade 53, 1260 Kbh K
Regelmæssige gudstjenester i kirken:
Lør: 17:00, Søn: 10:00
(Uregelmæssige åbningstider i løbet af ugen.) 

Marmor, sort granit, mosaik, bronze, valnøddetræ. Bemalede vægge, beauty. Hvis dit mørke materielle hjerte ikke smelter, så.. ja.. så må du være minimalist og modernist.

Der er bl.a. freskomalerier af F. Bronnikov (som: "Jesus stilner stormen" - jeg siger ja!) og A. Bogolyubov i kirken. De to kunstnere var russiske genre- og historiemalere, bosat i henholdsvis Italien og Paris. Der er ikoner i forskellige stilarter og selve kirken er i byzantinsk stil med gulvet dekoreret med mosaikdekoreret gulv. Det hele blev opført i granit og danske mursten og stod færdig i 1883. Kirken er nyligt renoveret, så detaljerne er ekstra tydelige nu. Magisk. Det er kun her jeg lader mig bade i skyer af røgelse og små flammer fra stearinlys.

 


Cécile B. Evans What The Heart Wants (installation view). Foto: Kåre Viemose

KUNSTHAL AARHUS
J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C, www.kunsthalaarhus.dk
What The Heart Wants
Cécile B. Evans
21.01.2017-19.03.2017

Mit sidste valg er muligvis en smule belejligt i og med jeg assisterer Cécile, men det er af  andre årsager jeg anbefaler What the Heart Wants. Den inspirerer mig; der er ting jeg får til eftertanke; ting jeg er kritisk overfor; og ting jeg vil vise videre til andre, så vi kan tale om det.

Et slags gesamtkunstwerk. Bombastisk, men snildt. Man bliver forført af digitale cgi-animationer med et soundtrack der understøtter det visuelle, og videoen besidder en kuriositet for vores tid som den er nu, blandet med fortid og fremtid.

Desuden er Evans almægtig god til at opsætte installationen ned til mindste detalje, hvilket gør, at den underbygger helhedsoplevelsen. Vi er igen beskuere i et mørkt, mørkt rum. Hvad end du kan lide forførende crispy animationer eller er ej, er der stof til eftertanke og humor i klipningen.

Jeg vil afslutte med, at du selvfølgelig ikke skal være foruden denne mulighed for at redde verden: www.clickheretosavetheworld.com 

Skriv kommentar



JCE Biennalen
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Tranen
Københavns Kunstskole
Boesner