Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net
11.09.2017 3PICKS
Blastdoor Quickie, Ivan Pérard, Vermilion Sands

Ivan Pérard: Blastdoor Quickie, 2016. Foto: Kevin Malcom.

3PICKS: Nikolaj Stobbe anbefaler udstillinger i uge 37

Nikolaj Stobbe er uddannet fra Københavns Universitet i Kunsthistorie og Moderne Kultur og Kulturformidling i 2013. Til daglig driver han udstillingsstedet Vermilion Sands på Ydre Nørrebro i København i samarbejde med Malene Dam og Kevin Malcolm. Derudover arbejder han på David Risley Gallery i Nordvest som gallery director.
Stobbe har bidraget til diverse publikationer, deriblandt katalogteksten til udstillingen Core, Mantle, Crust på Kunsthal Nord med Markus von Platen og Johan Rosenmunthe, og en tekst om Adriana Ramić og Jenna Sutela, skrevet i samarbejde med Vera Østrup, til tidsskriftet NY JORD Nr. 2, m.m.
Som freelancekurator er han aktuel med udstillingen Castello di Lajone – International Art Exhibition i Piemonte i Italien som åbner d. 30 september. I omegnen af 30 samtidskunstnere deltager, heriblandt en række lokale kunstnere fra København: Julie Riis Andersen, Emilie Bausager Astley, Desmond Church, David Stjernholm og Anna Ørberg.

3PICKS programmet er tilrettelagt af Meise Fabricius.

AF Nikolaj Stobbe


SUPERFLEX:
Den Grønne Ø i Det Røde Hav, 2017. Foto: SUPERFLEX/ www.diaskunsthal.dk

DIAS KUNSTHAL
Den Grønne Ø i Det Røde Hav
SUPERFLEX
07.09.2017 – 10.11.2017

Et menneske må ikke gøre en robot fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade en robot komme til skade. 

Vallensbæk er en særlig by. Omgivet af Socialdemokratiske kommuner er Vallensbæk forsat styret af de Konservative og sådan har været det siden kommunens etablering i slutningen af 1960’erne. Den Grønne Ø i Det Røde Hav hedder SUPERFLEX’ nyproducerede og stedsspecifikke værk. Den grønne ø er på denne grå og støvregnende septemberdag ikke så indbydende som denne eufemisme ellers bebuder. Det er mit første besøg på udstillingsstedet DIAS der har til huse på Vallensbæk station og som har kommissioneret værket. DIAS udmærker sig ved at vise digital kunst i det offentlige rum og dét døgnet rundt. 

Tre forskellige steder på stationen vises filmværket: På perronen, ved trappen ned fra perronen og i tunnelen under skinnerne. Det vil sige, at brugeren af Vallensbæk station kan opleve værket i vidt forskellige kontekster og selvfølgelig med vidt forskellige forudsætninger: som forbipasserende, som kunstinteresseret, som ventende, med lyder af toget i baggrunden, i stilhed, osv. Måske får man heller ikke set hele filmen, hvis man har travlt. Vilkår der altid er gældende for udstillingerne hos DIAS. Hvad der alligevel kan få folk til at stoppe op denne gang og tage næste tog, er at filmen taler direkte til borgerne i Vallensbæk kommune. 

Værket handler om dem selv, deres fortid, nutid og fremtid. Baseret på klip fra en film produceret af kommunen i 1970'erne, som et redskab til at promovere Den grønne Ø og tiltrække nye medborgere, og nye optagelser skildrer SUPERFLEX en fortid og fremtid der ligger så tæt op ad virkeligheden, at man kun i glimt aner de forestillede elementer. I kampen mod at blive opslugt af det røde hav (socialdemokraterne) vælger borgmester Poul Hansen at blive den første robotvenlige kommune og integrere robotter på lige vilkår med menneskerne. ”Svaret kom i en drøm: at naturen er evigt foranderlig - som det røde hav der omgiver os”. Mens teknologien er uforanderlig, statisk og er i stand til at bevare status quo. Hvad der synes at måtte være en våd drøm for den konservative kommune. Kommunen indfører endda et principprogram på tre punkter der skal sørge for at robotters rettigheder ikke bliver krænket (som det indledende citat er et eksempel på).

SUPERFLEX har efter min mening produceret en lille perle af et værk, der både er trendy med sin 70-er-nostalgi og har relevans ved at lægge op til debat om vores og de kommende generationers forhold til teknologi og det stigende antal robotter i vores samfund. 


Hiwa K: View from Above, 2017, (film still), Foto: Hiwa K

DOCUMENTA 14 - STADTMUSEUM KASSEL
View From Above
Hiwa K
10.06.2017 – 17.09.2017

Hiwa K er fra Kurdistan i det nordlige Irak og bor i dag i Berlin. I forrige uge talte jeg med ham i København i forbindelse med Code-messens talkprogram og jeg kan derfor ikke lade være med at være ekstra opmærksom på hans værker her i Kassel til Documenta 14. På Stadtmuseum blandt genstande fra bymuseets faste samling (kort, våben, hjelme, malerier, en model over det bombede Kassel osv.) vises filmen View from above. Og netop modellen over byen bruges i Hiwa Ks værk som visuelt materiale. Modellen er placeret i et mørkt rum og et kamera svæver lydløst hen over den destruerede by som de allierede løbende bombede fra oven i årene 1942-1945. Lydsiden udgøres af en stemme der fortæller en simpel men enorm virkningsfuld historie om at søge asyl i Europa og om de kneb man som flygtning kan være nødt til at bruge for at kunne omgå den tunge bureaukratiske ansøgningsprocedure. Historien er fortalt med stort litterært overskud og er på sin vis en klassisk fortælling om den lille der overvinder den store ved hjælp af snilde og snedighed. Samtidig indeholder kunstværket en unik viden om det at være fanget i et system, som ikke rummer megen plads til mennesket bag flygtningestatussen. Et relevant og tankevækkende værk der peger på problematikker alle nationer i Europa konfronteres med i disse år. Documenta 14 har sidste åbningsdag på søndag.



Udstillingsstedet Perytons logo, 2017, Foto: Peryton

PERYTON
De Fem
Julie Lænkholh, Oksana Shachko og Apolonia Sokol 
02.09.2017 – 

Hannah Parker har kurateret udstillingen De Fem på det lille udstillingssted/vinbar Peryton i Dronningens Tværgade i indre by. Her vises værker af Julie Lænkholm, Oksana Shachko og Apolonia Sokol akkompagneret af et essay skrevet af Siham Benamor. Efter sigende er der også et udstillingsrum i kælderen, som dog ikke er i brug denne gang. Udover at være galleri udgiver stifterne af Peryton det periodiske kunstmagasin Oberon. Stedet lader til at have et internationalt udsyn og afmonterer mine fordommene om cafékunst. Vin og kunst i fin balance - hvilket i mine øjne gør Peryton til en god nyhed på den københavnske kunstscene.

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Boesner
Artefact1
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net